5. Opfølgning vedr. forventet regnskab 2017 (B)
5.     Opfølgning vedr. forventet regnskab 2017 (B)
Sagsnr.: 330-2017-25446               Dok.nr.: 330-2017-229134                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet orienteres om forventet regnskab 2017 for drift og
 anlæg samt initiativer, der kan sikre den fornødne styring.
Baggrund
I forbindelse med behandling af det foreløbige regnskab for
 2016 besluttede Byrådet i sit møde den 27. marts 2017 bl.a. følgende:
1. Der
 udarbejdes hurtigst muligt et revideret skøn for forventet regnskab 2017,
 herunder et revideret likviditetsskøn.
2.
 Administrationen foretager en gennemgang af anlæg 2017 mhp, at det kan
 vurderes, hvilke anlæg der kan udskydes eller bevillinger lægges i kassen.
3.
 Administrationen udarbejder et forslag til en transparent økonomimodel.
 Frekvensen for økonomirapportering drøftes med gruppeformændene.
4. Der
 indføres et midlertidigt ansættelsesstop indenfor konto 6. Administrationen
 fremkommer med forslag til nedbringelse af de administrative udgifter, med
 afsæt i KORA-rapporten. MED-organisationen involveres.
Med baggrund i ovenstående pkt. 1 og 2 er der administrativt
 lavet en ekstraordinær opfølgning vedr. forventet regnskab 2017, der - som
 følge af sagens hastende karakter - ikke er behandlet i fagudvalgene. Det skal
 samtidig bemærkes, at det korte forløb ikke har givet mulighed for at
 kvalitetssikre alle data vedr. forbrug m.v. Eventuelle bevillingsansøgninger er
 derfor heller ikke indeholdt i sagsfremstillingen, men vil være en del af den
 ordinære budgetopfølgning, der forelægges til politisk behandling i maj.
Endvidere gives der, jf. pkt. 3, en kort beskrivelse af
 oplæg til en økonomistyringsmodel, som kan medvirke til at styrke det
 økonomiske overblik og indsigt for udvalg og Byråd.
I forhold til pkt. 4 fremlægges særskilt sag for
 Økonomiudvalget på et kommende møde.
Vedr. 1 og 2: Forventet regnskab 2017 og udskydelser af
 anlæg
Den ekstraordinære budgetopfølgning fremgår af bilag 1, hvor
 der ud over de samlede opgørelser er oversigt over hvert fagudvalg for såvel
 drift (detaljeret i bilag 2) som anlæg (detaljeret i bilag 3). Overordnet
 indeholder opfølgningen forventet regnskab 2017 som angivet i nedenstående
 tabel:
Samlede indtægter,
   udgifter og anlæg (1.000 kr.)  | Korrigeret budget  | Forventet  
resultat  | Afvigelse   | 
Indtægter   | -4.934.407  | -4.928.088  | 6.319  | 
Renter m.v.   | 2.154  | 2.154  | 0  | 
Driftsudgifter    | 4.832.194  | 4.857.335  | 25.141  | 
 Heraf: serviceudgifter   | 3.282.145  | 3.312.975  | 30.830  | 
Øvrige driftsudgifter  | 1.550.049  | 1.544.360  | -5.689  | 
Anlæg   | 230.290  | 167.083  | -63.207  | 
Forsyningsvirksomhed (brugerfinansieret)  | 5.400  | 5.400  | 0  | 
I alt til finansiering  | 135.632  | 103.884  | -31.748  | 
Anm.:
   I afvigelses-kolonnen angiver et negativt tal en mindreudgift/merindtægt  | 
De væsentligste afvigelser mellem korrigeret budget og
 forventet regnskab for 2017 er kort beskrevet nedenfor. For uddybende
 bemærkninger henvises til bilag.
Indtægter
Der forventes mindreindtægter på netto 6,3 mio. kr. Det
 skyldes primært efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2016 som følge
 af et faldende antal forsikrede ledige på landsplan.
Der er p.t. ikke kendskab til den samlede
 midtvejsregulering af de generelle tilskud, som Økonomi- og
 Indenrigsministeriet foretager i juli.
Driftsudgifter
Budgetopfølgningen viser forventede driftsudgifter, der
 netto er 25,1 mio. kr. højere end det korrigerede budget. Det er særlig
 udgifter vedr. handicap- og psykiatriområdet og vedr. ældreområde, der har
 problemer med budgetoverholdelse.
Serviceudgifterne forventes at være 30,8 mio.kr. højere end
 det korrigerede budget, og dermed overskride kommunens serviceramme med knap 35
 mio. kr.
Anlægsudgifter
Opfølgningen viser forventede anlægsudgifter, der netto er
 63,2 mio. kr. lavere end det korrigerede budget. Det forventes at 48,1 mio. kr.
 kan overføres til 2018, mens de resterende 15,1 mio. kr. kan tilføres kassen.
 Erfaringsbaseret kan områderne dog ikke realisere anlægsprojekterne helt i det
 tempo som forventes tidligt på året. Det samlede mindreforbrug skønnes derfor
 lige nu at lande på 100 mio. kr. Til 2. budgetopfølgning foretages en nærmere
 vurdering af anlægsprojekterne end det har været muligt på den korte tid, der har
 været til den ekstraordinære opfølgning på regnskab 2017.
Likviditet
Det fremgår af oversigten, at der med den aktuelle
 opfølgning forventes et samlet finansieringsbehov i 2017 på 104,9 mio. kr.
 Heraf vil de 80,3 mio. kr. være kasseforbrug. Den gennemsnitlige likviditet
 målt over 365 dage (jfr. kassekreditreglen) vil med det forventede regnskab ved
 udgangen af 2017 forventeligt være på 150 mio. kr.
Vedr. 3: Oplæg til en
 transparent økonomistyringsmodel
Slagelse
 Kommune er ved at etablere en fælles ledelsesinformationsplatform, som vil give
 løbende opdaterede data om bl.a. udvikling i likviditeten, faktisk forbrug samt
 disponering for resten året. Det vil sikre, at byrådet får en meget transparent
 økonomistyringsmodel.
Indtil
 systemet er i drift anbefaler Forvaltningen, at der (i de måneder, hvor der
 ikke er en egentlig budgetopfølgning) gives en månedlig budgetstatus til
 Økonomiudvalgets møder som videresendes til byrådet orientering.
Opfølgning
 vil indeholde følgende hovedelementer:
-  Forbrugsprocenter på drift og anlæg
 ultimo afsluttet måned, opdelt på udvalg og politikområde, således at den
 faktiske udgiftsudvikling kan følges.
-  Oversigt over faktisk og gennemsnitlig
 likviditet samt prognose for udviklingen i likviditeten 12 måneder frem.
Vedr. 4: Ansættelsesstop og forslag
 til nedbringelse af de administrative udgifter
Byrådet besluttede den 27. marts et ansættelsesstop på konto
 6 og at administrationen skal fremkomme med forslag til administrative
 besparelser. Forvaltningen vil på økonomiudvalgsmødet give en kort orientering
 om status for ansættelsesstoppet.
Forvaltningen anbefaler samtidig, at ansættelsesstoppet
 ophører mod at der allerede nu gennemføres reduktioner på den centrale del af
 administrationen (konto 06) indenfor en ramme på 15 mio. Kr. Denne proces vil
 blive gennemført med inddragelse af relevante Sektor MED og HovedMED, - og vil
 kunne afsluttes i løbet af maj måned 2017.
Ved at iværksætte disse reduktioner nu, vil der kunne opnås
 en vis effekt af besparelserne allerede i 2017, og fuld effekt med virkning fra
 2018.
Efter analyser af KORA rapporten vil forvaltningen senere i
 2017 foreslå konsekvenser af analysen i forhold til den samlede administration.
Retligt
 grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7
 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen
 skal indrettes. Kommunalbestyrelsen har godkendt ”Regler for Økonomistyring og
 Ledelsestilsyn”.
Handlemuligheder
Intet at bemærke.
Vurdering
Der er et fortsat pres på driftsøkonomien, som kræver stor
 opmærksomhed på overholdelse af bevillinger. Ved den ordinære budgetopfølgning,
 der forelægges for fagudvalgene i maj, følges tæt op på de relevante områder
 med bl.a. handleplaner.
Økonomiske
 og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
 for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens
 vegne:
1.    at Økonomiudvalget
 godkender, at forvaltningen som afløsning for ansættelsesstoppet
 allerede nu gennemfører reduktioner og besparelser indenfor en ramme på 15 mio.
 kr. på de administrative udgifter på konto 06.
2.    at Den
 ekstraordinære opfølgning på regnskab 2017 tages til efterretning med
 anbefaling til byrådet..
Beslutning i Økonomiudvalget
 den 18. april 2017:
Fraværende: 
1. at) Økonomiudvalget indstiller over for byrådet, at
 ansættelsesstoppet fastholdes, indtil der er fremlagt og godkendt forslag til
 at nedbringe de administrative udgifter jf. KORA-analysen. Ansættelsesstoppet
 forvaltes inden for de gældende kompetenceregler med løbende orientering til
 økonomiudvalget om dispensationer.
Sten Knuth (V), Knud Vincent (V) og Michael Gram (FB) stemte
 imod, da de ønsker at ophæve ansættelsesstoppet og gennemføre de foreslårede
 besparelser, jf 1. at).
2. at) Taget til efterretning
Økonomiudvalget ønsker endvidere, til 2. budgetopfølgning,
 en yderligere gennemgang af alle anlægsprojekter med henblik på at vurdere
 effekten af et anlægstop resten af 2017. Sten Knuth (V), Knud Vincent (V) og
 Michael Gram (FB) stemte imod.
A finder den ekstraordinære opfølgning på det forventede
 regnskab 2017 bekymrende og foreslår, at der til fremlæggelsen for byrådet
 tillige udarbejdes en likviditetsprognose for 2018 og 2019. Troels Christensen
 (I) stemte for.
V ønsker at afvente den kommende Økonomiaftale og de
 kommende budgetforhandlinger før likviditetsprognosen for 2018 og 2019
 fremskrives. Michael Gram (FB) undlader at stemme.
Sten Knuth (V), Knud Vincent (V) og Michael Gram (FB) ønsker
 en drøftelse af de positive driftsoverførsler. John Dyrby Paulsen (A), Lis
 Tribler (A), Niels O. Pedersen (A) og Troels Christensen (I) stemte imod,
 hvorfor forslaget bortfalder.
A konstaterer, at borgmesterens bemærkninger fra 20/3-17 om
 at Slagelse Kommunes budget 2017 ser fornuftigt, ud ikke kan genfindes i de
 foreliggende forventninger til regnskab 2017. A konstaterer desuden, at i denne
 valgperiode er likviditeten, målt ved den såkaldte kassekreditregel, faldet med
 400 mio. kr., svarende til 10 mio. kr. i gennemsnit hver måned siden januar
 2014.
A foreslår, at der udarbejdes et overslag til disponibel
 likviditet ultimo 2017. Sten Knuth (V), Knud Vincent (V), Troels Christensen
 (I) og Michael Gram (FB) stemmer imod, hvorfor forslaget bortfalder.
Beslutning i Byrådet den 24.
 april 2017:
Fraværende: 
At 1. Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt. For stemte
 20; (A), (O), (I), (Ø), (F) og Tonny Borgstrøm (udenfor partierne). Imod stemte
 10; (V). Michael Gram(FB) undlod at stemme.
At 2. Godkendt
Byrådet godkendte, at der til 2. budgetopfølgning udarbejdes
 en yderligere gennemgang af alle anlægsprojekter med henblik på at vurdere
 effekten af et anlægsstop resten af 2017. For stemte 17; (A), (I), (Ø), (F) og
 Tonny Borgstrøm (udenfor partierne). Imod stemte 14, (V), (O) og Michael gram
 (FB).
(O), (A), (I), (V) og Michael Gram (FB) stillede forslag om,
 at alle partier indkaldes til fælles budgetdrøftelser med henblik på at drøfte
 og beslutte handlemuligheder i forbindelse med budget 2017-2020 i lyset af
 regnskab 2016 og forventningerne til regnskab 2017. Det bemærkedes, at der i
 denne sammenhæng ikke skal røres ved de decentrale enheders (virksomhedernes)
 mindreforbrug, men alt herudover kan drøftes. På baggrund af forhandlingerne
 forventes et oplæg at kunne blive fremsendt til næstkommende byrådsmøde.
Godkendt
(O) bemærker, at partiet snarest fremsender forslag
 vedrørende mindre-forbrug, som kan indgå i forhandlingerne.
(Ø) fremsatte forslag om stop for unødvendige
 ressourceforløb og unødvendige udgifter til ressourceforløb. Forslaget indgår i
 de kommende budgetdrøftelser.
Tonny Borgstrøm (udenfor partierne) ønskede at
 virksomhedernes opsparinger tilbageføres til kassen.