I Slagelse Kommune er der mennesker, som er meget langt fra at kunne deltage på arbejdsmarkedet. De skal have bedre muligheder for at bidrage med de ressourcer, de har. Vi skal stille krav til dem, som kan. Det giver mulighed for at målrette den sociale indsats og tage ekstra hånd om de personer, som har de største behov. Dem, som ikke kan arbejde, uanset hvor meget de gerne vil, skal have ordentlige vilkår.

Der er en stor del af den socialpolitiske indsats, som vi endnu ikke ved, om har en reel effekt. Det skal vi gøre bedre. Det er afgørende at fokusere på tiltag, der gør en reel forskel. Vi skal vide, hvad der virker.
Vi skal sikre, at alle bliver en del af fællesskabet. Ingen må stå udenfor. Vi skal give den enkelte det bedste afsæt for at nå længst muligt med de ressourcer, som den enkelte har til rådighed.

Det er bl.a. derfor jeg i dag er til dialogmøde med mange fantastiske mennesker, der brænder for at gøre en forskel på handicap-, social- og udsatteområdet. Jeg har et særligt fokus på hvordan vi får hjemløse ud af hjemløshed, og gør kål på stofmisbrug blandt unge.

Men hvad synes du vi skal gøre? 🙂

Du er velkommen til at fange mig på Facebook eller e-mail, på trung@slagelse.dk