Er du social- og sundhedsassistent eller social- og
sundhedshjælper, og banker dit hjerte for helhedspleje for sårbare
ældre borgere? Så har vi brug for dig på Skovvang
Plejecenter.
En større omstrukturering af Skovvang Plejecenter som pr. 1.
september 2022 betyder at der døgnet igennem vil være en større
glidning mellem vagtlagene, hvor der imellem alle vagtlag er
dagvagter der møder aftenvagter, aftenvagter der møder nattevagter
og nattevagter der møder dagvagter.
Vi mangler derfor 5 nye kolleger til en ny sammensætning af en
dagvagtsstilling med senvagter.
Hver stilling består af om måneden
- 10 dagvagter med fremmøde i tidsrummet: kl. 6.00-15.00.
- 10 senvagter med fremmøde i tidsrummet: kl. 13.00-22.00 (For
eks. 14.00-21.00 eller 15.00-22.00)
Vi mangler desuden 2 ordinære dagvagter med i gennemsnit 2
senvagter pr. måned.
Dagvagter er af 6-8 timers varighed pr vagt, senvagter er af 6-7
timers varighed pr. vagt.
Skovvang Plejecenter består af 48 plejeboliger, hvoraf de 16
boliger er skærmede boliger til svært demente. Der hører endvidere
18 centernære boliger til plejecentret.
#kommunepånymåde
Du vil på Skovvang få stor mulighed for at være med skabe din egen
arbejdsplads, da vi er undervejs i en større organisationsændring
under overskriften #kommunepånymåde. Det betyder, at der gøres op
med traditionelle hierarkiske strukturer hvor det er lederen, der
sidder for bordenden og træffer alle beslutninger. Det giver mening
at du som medarbejder, der er tættest på borgerne, også har
indflydelse på, og ansvar for, de beslutninger, der giver borgeren
den optimale behandling og pleje.
Vi tror på det gode arbejdsliv, med arbejdsglæde og samarbejde, at
arbejdsglæde er noget vi skaber i fællesskab og vi sammen tager, og
har et fælles ansvar for at løfte kerneopgaven og bringe vores
borgere i fokus.
Stillingernes timetal kan aftales individuelt og kan ligge mellem
30 og 35 timer.
Ved spørgsmål kan
- daglig leder Louise Grundtvig Ibsen kontaktes på telefon 52 30
87 12
Ansøgningsfrist
- 31. august 2022 kl. 12.00
Vi indkalder løbende.