Vi ønsker, at du besøger os inden du søger ...
Vi søger pædagoger 32-34 timer/uge pr. 1. september eller 1.
oktober, der kan indgå i storbørnsgruppen med 2 stuer med hver 2
pædagoger og en pædagogmedhjælper og op til 22 børn i alderen 4,5-6
år.
Storbørnsgruppen består både af kommende skolebørn og børn der ikke
skal i skole endnu.
Vi er i gang med at kigge vores praksis efter i sømmene på
afdelingen, og vi brug for dig, der vil være med til at vende
bøtten på hovedet, afprøve nyt og udfordre "plejer".
Vi har særligt brug for dig, der har stærke faglige meninger om, at
børn bedst lærer at gå i skole, når de kommer i skole.
Du vil få en unik mulighed for at præge det pædagogiske indhold
sammen med andre nyansatte pædagoger og en ny medhjælper med
sparring fra ledelsesteamet, med den ene betingelse, at tilgangen
skal være legende - og det vil være dejligt, hvis du helt naturligt
inddrager uderummet i den sammenhæng.
I Børnegården arbejder vi grundlæggende ud fra en Marte
Meo-inspireret tilgang så hvis du allerede kender til Marte
Meo-principperne er det fordelagtigt - og ledelsen understøtter
naturligvis med sparring og vejledning.
I forlængelse heraf har vi lige været i gang med et skræddersyet
kompetenceudviklingsforløb i Neuroaffektiv Pædagogisk Tilgang, der
ligger fint i tråd med Marte Meo.
En rød tråd i Børnegården er, at vi arbejder struktureret og
fokuseret samt sætter hverdagsrutiner i system for at udnytte vores
tid optimalt, og for at lykkes med det har vi også afsat tid til
forberedelse, møder, skrivearbejde mv.
Vi er optaget af arbejdet med den styrkede læreplan og en
systematisk evalueringskultur.
Vi har fokus på legen, læringsmiljøer og børnenes
deltagelsesmuligheder i fællesskaber.
Vi tilstræber at arbejde i mindre grupper i store dele af dagen, og
det skal du ville og kunne trives i.
I Børnegården arbejdes der med flere metoder, fx LæseLeg og TOPI, i
både vuggestuen, mellemgruppen og storbørnsgruppen, og vi
tilstræber at indtænke pædagogisk idræt i den daglige praksis,
ligesom vi gerne vil være kendetegnet ved faglig nysgerrighed på -
og undren over - hinandens praksis.
Fortæl os gerne hvordan du ville tilrettelægge pædagogisk praksis,
og hvordan det ville spille sammen med Børnegårdens tilgang og
værdier.
Se mere på
Børnegårdens hjemmeside (nyt vindue)
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at aftale besøg med
- souschef Jeanne Faurholt på telefon 58 52 29 79, lok. 1.
Ansøgningsfrist
Vi forventer at afholde 2 samtaler for de endelige
kandidater.
Første samtale er den 25. august er i tidsrummet 9.00-15.00.
Anden samtale den 30. august i tidsrummet 9.00-13.00.
Ansøgning udelukkende via opslaget.
Børnegården er en institution med ca. 100 børnehavebørn og 24
vuggestuebørn samt aften- og natpasning med 40 pladser.
Aften- og natpasningen er til børn, hvis forældre har et
arbejds- eller uddannelsesbetinget pasningsbehov efter kl.
17.
Personalet til aften- og natpasningen er særligt ansat til
dette.