En spændende og alsidig stilling i en aldersintegreret
daginstitution med fokus på faglig udvikling.
Daginstitutionen Hesselgården i Skælskør gennemgår lige nu en
forandringsproces, da den hidtidige ledelse har søgt nye
udfordringer. Vi søger derfor en ny leder, der kan skabe og
vedligeholde gode og udviklende læringsmiljøer via høj faglighed og
godt arbejdsmiljø.
Hesselgården er normeret til 124 børn og består af 2
vuggestuegrupper, 3 børnehavegrupper og 2 førskolegrupper fordelt
på 3 huse. Ét af husene rummer ligeledes vores særlige tilbud for
3-6 årsalderen. Hesselgården har nogle fantastiske udeområder - og
vi nyder udelivet og nærmiljøet.
Hos Hesselgården arbejder vi ud fra den styrkede pædagogiske
læreplan på at skabe de bedste udviklingsmuligheder for alle børn,
og i den forbindelse er vi i gang med at udstikke en pædagogisk
retning med inspiration fra Marte Meo.
Vi ønsker i fremtiden at have fokus på den tydelige og
handlingsanvisende kommunikation, baseret på respektfuld ærlighed
og ejerskab for den enkelte gennem meningsfuld medledelse.
Som leder hos Hesselgården skal du kunne skabe følgeskab gennem
faglighed, motivation og arbejdsglæde og samtidig have kerneopgaven
for øje.
Vores fremtidige leder skal gerne kunne se sig selv i følgende
udsagn
- du har relevant pædagogisk uddannelse og ledererfaring
- du har et Diplom i ledelse eller lignende/eller du er
indstillet på at gennemføre en lederuddannelse
- du udvikler medarbejdernes kompetencer gennem feedback,
inddragelse og anerkendelse
- du insisterer på at lede et dagtilbud af høj kvalitet
- du er garant for at sikre evalueringskulturen
- du er en god kommunikator og kan samarbejde med børn, forældre,
medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere
- du kan spille andre gode og uddelegere ansvar, opgaver og
beslutningskompetence
- du har et positivt livssyn og humoristisk sans
Vi tilbyder dig
- et udfordrende, afvekslende, og spændende lederjob i en
engageret institution
- ledelse af en engageret personalegruppe, der gerne vil udvikle
sig, men har brug for en retning
- at blive i en del af Dagtilbudsområdets ledernetværk
Er du fuld af virkelyst og kan du se dig selv i overstående udsagn,
ser vi frem til at læse din ansøgning.
Ansøgningsfrist:
- Tirsdag den 15. juli 2022
Vi forventer at afholde 1. ansættelsessamtale mandag den 25. juli
og en eventuel 2. samtale afholdes torsdag den 28. juli 2022.
Ansættelsesdato:
Den 1. september 2022.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og
forhåndsaftale for ledere i dagtilbud i Slagelse Kommune.
Vil du vide mere?
Yderligere henvendelsen kan ske hos:
- chefkonsulent og konstitueret leder Marcus Hjorth Kern på, tlf.
51 48 35 93 eller på mail: maker@slagelse.dk
- dagtilbudschef Maj-Britt Thy, tlf. 51 53 94 54 eller på mail
Alle henvendelser behandles fortroligt.