Byrådsmedlem Christopher Trung kæmper for endnu bedre arbejdsvilkår til de ansatte i Slagelse Kommune. 

SSH til aftenvagt på Plejecenter Møllebakken

Da vores ene aftenvagt efter mange år på Møllebakken har valgt at gå på efterløn, søger vi pr. 1 oktober 2022 eller snarest muligt efter en social- og sundhedshjælper i aftenvagt 28 timer ugentligt. Der er faste aftenvagter, og der arbejdes 3-2 med weekendvagt i lige uge.

Møllebakken er en del af en "klynge" sammen med 2 andre plejecentre.
På Møllebakken er der 27 beboere i 2 leve-bo-miljø'er. Møllestien med 14 beboere og Bakkestien med 13 beboere, hvoraf de 7 er skærmede pladser, derudover er der 10 centernære boliger, som medarbejderne på plejecentret også servicerer.

Vi er et hus, hvor vi hjælper hinanden, og arbejder ud fra visionen "at Møllebakken skal være et godt sted at være for beboere og medarbejdere".

Vi bestræber os på at give vores beboere de bedst mulige livsvilkår ud fra den enkeltes ressourcer og behov, og ved hjælp af hverdagsrehabilitering medinddrages beboerne i de daglige aktiviteter.
Vi har arbejdet med værdighed og livskvalitet for beboerne, og vi bruger beboernes livshistorie for at give dem en god hverdag på Møllebakken.

Vi søger en medarbejder, der har lyst til at være med til at give vores beboere en god hverdag, hvor der er glæde og livskvalitet, og hvor to dage ikke er ens.
Vi vil lægge vægt på følgende kvalifikationer
  • faglig dygtig
  • erfaring med demente borgere
  • god til samarbejde med pårørende og kollegaer
  • fleksibel og omstillingsparat
  • kan bevare overblikket i pressede situationer
  • godt humør
Yderligere oplysninger
Hvis ovennævnte har vakt din nysgerrighed er du velkommen til at kontakte
  • daglig leder Connie Andersen, telefon 58 57 34 55
Ansøgningsfrist
  • 25. august 2022

Samtaler forventes at blive afholdt i uge 35.


 

Følg med i Christopher Trungs arbejde for bedre vilkår i Slagelse Kommune.