Byrådsmedlem Christopher Trung kæmper for endnu bedre arbejdsvilkår til de ansatte i Slagelse Kommune. 

Støtte/kontaktpersoner til Familiehusene

Har du erfaring inden for arbejdet med familier, børn og unge i udsatte positioner, og kan du se værdien i at arbejde tværfagligt? Vil du arbejde et sted med fokus på udvikling og fællesskab, hvor dine faglige kvalifikationer er i høj kurs, så er Familiehusene i Slagelse kommune det rette sted for dig!

Familiehusene i Slagelse kommune består af fire familiehuse, beliggende i Korsør, Slagelse, Skælskør og derudover et familiehus for sårbare gravide og småbørn - beliggende i Slagelse. Familiehusene indeholder en husleder, familieterapeuter, støtte/kontaktpersoner og psykologer.

I arbejdet som støtte/kontaktperson ydes en specialpædagogisk indsats og behandling. Opgaverne er meget varierende fra støttende samtaler, skabe følgeskab, støtte til etablering i egen bolig samt opstart på uddannelse. Der arbejdes ud fra en konkret handleplan med indsatsmål udfærdiget i tæt samarbejde med forvaltningen.

Da problemstillingerne ofte er komplekse som fx ved UKN sager, fordrer arbejdet god faglig og personlig ballast, mod på at arbejde selvstændigt og ikke mindst troen på, at man som medarbejder kan gøre en forskel.

Stillingerne er på 37 timer og arbejdet kan forventes at ligge i både dag- og aftentimer. Arbejde i weekender og helligdage kan forekomme.
Det er vigtigt, at du
  • er uddannet pædagog
  • har tidligere erfaring med jobbet - gerne med erfaring indenfor psykiatri
  • kan arbejde både selvstændigt og tværfagligt
  • er indstillet på, at det er opgaven der sætter holdet, og er god til at samarbejde med andre fagligheder, både internt og eksternt
  • er nysgerrig og indstillet på at være fleksibel i den samlede afdelings løsning af arbejdsopgaver
  • har kørekort, idet Slagelse Kommune geografisk dækker et stort område
Vi tilbyder
  • ekstern supervision
  • løbende sagsgennemgang
  • kompetenceudvikling
  • høj faglighed
  • en ambitiøs arbejdsplads

Der skal foreligge børne- og straffeattest ved ansættelse i Slagelse Kommune.

Slagelse Kommune ser mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en ressource. Derfor opfordres alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Vi tilbyder en løn efter gældende overenskomst.
Herudover ansættelse i en spændende organisation i konstant udvikling med gode og veluddannede kollegaer.
Flere oplysninger
For yderligere information om jobbet er du velkommen til at kontakte
  • i uge 26-28
    • husledere Maj-Britt Mogensen på telefon 23 99 24 55 eller
    • Tine Langthaler på telefon 29 46 30 79.
  • i uge 29-33
    • virksomhedsleder Jens H. Løhndorf på telefon 20 31 87 03 eller
    • husleder Tina Grøn på telefon 91 17 12 26
Frist
  • 8. august kl. 12.00

Samtaler forventes afholdt fredag den 12. august 2022.

 

Følg med i Christopher Trungs arbejde for bedre vilkår i Slagelse Kommune.