Fokus på arbejdsmiljøet
Man skal ikke have ondt i maven når man går hjem fra arbejdet i ældreplejen
“Det vil ikke være fair at forvente at medarbejderne i ældreplejen skal løbe stærkere end de gør. De ansatte brænder virkelig for at gøre en forskel. Desværre er den økonomiske situation i Slagelse Kommune med til at presse medarbejderne så meget, at de risikerer at brænde ud.
En ting står klart: Man skal ikke opleve at have ondt i maven når man går hjem fra arbejdet i ældreplejen, fordi der ikke var den nødvendige tid til at give borgerne den omsorg de har behov for.
Derfor er det vigtigt at hvis ikke ældreplejens ledere kan stå inde for selv at udvælge hvilke opgaver som medarbejderne ikke længere skal løse som følge af besparelser, så må det være et politisk ansvar at udpege disse opgaver. På den måde er det ikke medarbejderne der skal stå på mål for konsekvenserne af kommunens økonomi.”
– Christopher Trung