Nyhed

Juridisk vurdering: Slagelse Kommune erkender manglende lovgrundlag i sag om hjemløse

Udgivet den
Slagelse Kommune erkender at der er manglende lovgrundlag til at understøtte deres påbud der endte ud i at hjemløse blev sendt på gaden.
Slagelse Kommune har lavet en juridisk vurdering af om de har lovgrundlag til at lave det påbud mod Hotel Lux, der resulterede i at over 17 hjemløse (jeg får det til 21) blev sendt på gaden. Igen, fordi de ikke mente at jeg havde ret i at der ikke var noget lovgrundlag for at sende de hjemløse på gaden fra hotellet.
 
Kommunen har også lavet en juridisk vurdering af Venstres forslag om at byrådet skal beslutte at vi skal overholde lovgivningen, og ikke træffe afgørelser på lovløst grundlag, idet et flertal i byrådet plus kommunen åbenbart ikke mente at vi havde ret til at stille det forslag som vi stillede.
 
Konklusionen fra begge juridiske vurderinger viser sig nu, at vi fra Venstre hele tiden har haft ret.
Det glæder mig, og jeg har en klar forventning om at kommunen nu retter ind. Det handler om ordentlighed og retssikkerhed.
Du kan læse den juridiske vurdering her: