Nyhed

Vielse i Slagelse Kommune

Udgivet den

Bliv viet i det fri eller i hjemmet i Slagelse Kommune

I weekenden var jeg ude i en skøn kolonihave i Slagelse, for at vie et skønt par.
Der var pyntet til den helt store guldmedalje, med optakt til den perfekte dag for brudeparret, familien og gæsterne.

Det er en del af byrådsarbejdet jeg særligt er glad for. Nemlig at gøre mit for at sikre den bedste dag for andre mennesker.

Vielse – Sådan gør du:

Hvis du og din partner ønsker at blive viet, så skal I sende en ægteskabserklæring ind til kommunen. I Slagelse Kommune kan I gøre det her på dette link: https://www.slagelse.dk/selvbetjening/aegteskabserklaering

Hvis I ønsker at blive viet af mig, vil jeg anbefale jer lige at kontakte mig først, for at høre om jeg kan den pågældende dag. I kan skrive til mig på trung@slagelse.dk eller fange mig på telefon 21 40 80 28.

Når kommunen har behandlet jeres ægteskabserklæring, laver de en prøvelsesattest, som de sender til jer via digital post. Derefter må der højst gå 4 måneder fra udstedelsen af prøvelsesattesten, til at I bliver viet. Hvis alle papirerne er i orden, har Slagelse Kommune en behandlingstid på 10 dage.