Nyhed

Mangel på ordentlighed i borgmesterpartis afvisning af åbenhed om varmestuer

Udgivet den


Hvor er ordentligheden over for vores udsatte og vores civilsamfund? Hvor er åbenheden?

Fra Venstre ønsker vi åbenhed i beslutningen om hvem der skal drive varmestue i Korsør og Skælskør.
Byrådet skylder borgerne at de kan høre de argumenter, der blev bragt på banen i debatten om valg af varmestue, da den foldede sig ud på byrådsmødet.
Og det er uanset om man så er for eller imod at det er Kirkens Korshær, der skal drive varmestue i Skælskør og Korsør. For hvis man har gode argumenter, hvad har man så at skjule, siden at behandlingen af sagen ikke måtte være åben for offentligheden?

Derfor kom vi fra Venstre med et forslag om at genbehandle sagen om varmestuerne, og at Rådet for Socialt Udsatte skulle tages med på råd i valget af varmestue. Vores forslag skulle være behandlet i dag, men ved indgangen til mødet valgte Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti så at tage forslaget af dagsordenen, så vi ikke kunne behandle den.

Kan man det? Åbenbart i Slagelse Kommune!

Så fra Venstre har vi meldt ud at vi kræver at flertallets beslutning om ikke at behandle sagen, nu bliver standset og i stedet løftet til byrådet. Sådan så vi i byrådet kan få behandlet sagen om varmestuerne på en måde, så alle borgere kan følge med på live-TV når sagen skal besluttes, ligesom det er tilfældet med langt de fleste andre sager.
Venstre, heriblandt jeg og Jørn-Ole Didriksen, vil forfølge den her sag. Vi vil kæmpe for åbenhed, og for at de udsatte bliver hørt.