Nyhed

Byrådskandidater i Slagelse Kommune

Udgivet den

Christopher Trung – Venstre

Christopher Trung er en af Slagelse Kommunes førende fortalere for frihed, ansvarlighed og ordentlighed.

Han blev valgt ind i Slagelse Byråd i år 2017, og har vist sig at være en åbenhjertelig forkæmper for ordentlig behandling af samfundets svageste, efterlevelse af FN’s Handicapkonvention, frihed og frit valg samt sund og udviklende konkurrence på velfærdsområdet.

Han er 27 år gammel, bosat i Slagelse, folkevalgt og byrådsmedlem i Slagelse Kommune for Venstre og med snart 8 års erhvervserfaring som softwareudvikler.

Det politiske arbejde:
Gennem hele perioden har Christopher hovedsageligt arbejdet for følgende:

  • Handicap og psykiatri: Bedre hjælp til børn og voksne med fysiske eller psykiske handicap, og at Slagelse Kommune følger FN’s Handicapkonvention.
  • Hjemløshed og udsathed: At hjælpe socialt udsatte, herunder stofmisbrugere, alkoholmisbrugere og danske ufrivilligt hjemløse, der gerne vil ud af deres situation.
  • Et bedre jobcenter: Styrke indsatsen for at få raske unge ledige væk fra kontanthjælp og ud i job eller uddannelse.
  • Retssikkerhed: At styrke borgerens retssikkerhed i mødet med den kommunale sagsbehandling, uanset om det er på jobcentret, i hjælpemiddelsafdelingen eller på børneområdet.

Christopher har opnået klare politiske resultater på mange områder, der langtfra begrænser sig til det han hovedsageligt har haft sit fokus på.

Christopher arbejde for at der skal være tryghed til alle, unge så vel som ældre. Det gælder særligt mennesker med handicap, vores ældre, socialt udsatte heriblandt vores hjemløse, samt de børn og unge, der ikke har haft det lige let i livet.

Christopher sidder i kommunens handicap- og psykiatriudvalg samt social- og beskæftigelsesudvalget, hvor han arbejder for mere ordentlighed og retssikkerhed til borgerne.

5 hurtige om Christopher

  • Bor i Slagelse.
  • Ansat i eSmiley A/S, med 7 års erhvervserfaring som softwareudvikler.
  • Foreningsmand – har stået for en masse projekter i det frivillige foreningsliv.
  • Stifter af mødestedet BAROS for LGBT+-unge samt Plexus, et mødested i Slagelse for ensomme unge.
  • Adopteret fra Vietnam. Mor er pædagogmedhjælper. Far er sælger. Lillesøster er sygeplejerske og storebror er salgschef.

Hvis du har noget på hjertet, er du velkommen til at kontakte Christopher på trung@slagelse.dk eller telefon 21 40 80 28.