Nyhed

Varmestuesag: Borgmesterbeslutning rammer de svageste

Udgivet den
Bemærk: Dette indlæg er udgivet før den 18. november 2021, hvilket var dagen hvor Christopher Trung endeligt besluttede at træde ind i Det Konservative Folkeparti fra Venstre af.

Af Christopher Trung, byrådsmedlem i Slagelse Kommune og kandidat til kommunalvalget d. 16. november for Venstre.

Først vælger Socialdemokratiet, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance at lukke Kirkens Korshærs varmestuer i Korsør og Skælskør, ved at opsige samarbejdsaftalen med Kirkens Korshær.

Fra Venstre og SF blev der kæmpet bravt, hvor jeg personligt brugte flere uger på at arbejde hen imod at redde Kirkens Korshærs varmestuer fra at lukke. 

Det lykkedes delvist for mig og Venstre at få overbevist det politiske flertal bestående af Socialdemokratiet, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Det betød, at varmestuen i Skælskør blev skånet fra at lukke.

Desværre stod flertallet ikke til at rokke ved lukningen af Kirkens Korshærs varmestue i Korsør, der havde åbent 5 dage om ugen.

Flertallet vedtog at der i stedet skulle åbnes en varmestue i Korsør, som dog var drevet af kommunen i stedet for Kirkens Korshær. Da varmestuen så blev åbnet, valgte flertallet at skære åbningsdagene ned fra 5 til 3 dage om ugen. 

Det går ud over vores mest socialt udsatte i Korsør. 

Hvis du også ønsker ordentlighed i måden hvorpå politikere træffer beslutninger på, så stem personligt på Christopher Trung fra Det Konservative Folkeparti til kommunalvalget den 16. november.