Chris (1)

Af Christopher Trung, byrådsmedlem for Radikale Venstre i Slagelse Kommune

Vælgerne vil gerne retssikkerheden og bedre forhold for mennesker med handicap.
 
Til kommunalvalget fik jeg 1.304 personlige stemmer, som nr. 15 på opstillingslisten. Min mærkesag nr. 1 var og er retssikkerheden, heriblandt for mennesker med handicap og socialt udsatte.
 
Jeg ser stemmetallet som et vidnesbyrd om at vælgerne gerne vil retssikkerhed og ordentlighed for borgere i Slagelse Kommune, herunder at hensynet til mennesket sættes før hensynet til systemet.
 
Så hvorfor har vi ikke allerede fået styr på området? Det er den opgave jeg sammen med mine gode kollegaer i Det Konservative Folkeparti vil lægge mig i selen for.
 
Jeg mener at handicapområdet i forvejen er underfinansieret, og vi mangler hænder til at varetage de pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver på vores bosteder og lignende. Det er også med til at forstærke udfordringerne med den måde hvorpå vi som kommune hele tiden forsøger at sælge handicaphjælp til andre kommuner, i stedet for at prioritere de varme hænder til at hjælpe vores kommunes egne borgere.
 
Den ustabilitet vi oplever på området, kalder på politisk handling. Det er også den melding der kommer fra vores forvaltning.

Har du nogle input til hvordan vi kan forbedre retssikkerheden? Del dem gerne med mig!
[contact-form-7 id="5978" title="Kontakt"]