1. Godkendelse af dagsorden (B)
1. Godkendelse af dagsorden (B)
Sagsnr.: 330-2019-18049 Dok.nr.: 330-2020-317970 Åbent
Kompetence: Udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling
Beslutningstema
Baggrund
Udvalget har ønsket en
arbejdsplan, som indebærer et temamøde hver anden måned, hvor administrationen
sørger for et inspirationsoplæg. Temamødet med inspirationsoplæg skal danne
grundlag for et arbejdsmøde i udvalget den efterfølgende måned, hvor udvalget
kan sparre og supplere bæredygtighedsstrategiens indsatser indenfor temaet og
komme med nye idéer til handlinger. Udvalget har besluttet, at det første
temamøde efter sommerferien skal handle om transport.
Punkterne på mødet omhandler
derfor alle transport udover det sidste punkt ”orientering fra udvalgets
medlemmer og administrationen”, som er et fast punkt på alle udvalgsmøder.
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.
at Dagsordenen godkendes.
Beslutning i § 17 stk.
4-udvalg - Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling den 18. september 2020:
Fraværende:
Alis Dick Graversen, Brian Stage, Canan Susanne Corum, Gada Omar,
Helene Gerup, Mette Herget
Godkendt.
Under punktet deltog endvidere Pernille Ivalo Frandsen (V),
Knud Vincents (V), Villum Christensen (I) og Jørgen Grüner (F).
2. Inspirationsoplæg om mobilitet og grøn transport ved Urban Creators (D)
2. Inspirationsoplæg om mobilitet og grøn transport ved Urban Creators (D)
Sagsnr.: 330-2019-18049 Dok.nr.: 330-2020-319397 Åbent
Kompetence: Udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling
Beslutningstema
Udvalget præsenteres for et
eksternt inspirationsoplæg v/Urban Creators om trends, udfordringer og
muligheder inden for mobilitet og grøn transport.
Baggrund
Urban Creators v/Filip Zibrandtsen holder en times
inspirationsoplæg med efterfølgende
mulighed for spørgsmål og refleksion. Oplægget kommer rundt om
følgende:
·
Hvad er fremtidens trends indenfor mobilitet, og hvilke er
relevante ift. Slagelse Kommune?
·
Hvilke forskellige trafikale scenarier kan vi se i den større
region Greater Copenhagen
·
Hvordan kan man skabe gode alternativer til privatbilen og en
attraktiv kollektiv transport i kommunen? Herunder udfordringer for den
kollektive trafiks konkurrenceevne i yderområder
·
Hvordan kan kommunen arbejde med elektrificering af transporten?
·
Hvad er Mobility as a Service, og hvordan kan kommunen arbejde
med det?
·
Antropologisk/kulturel synsvinkel på trends og scenarier. Hvornår
er vi klar til de forskellige elementer af den grønne omstilling? Deleøkonomi
og hvad betyder frihed/ fleksibilitet og prestige for os, når vi skal
transportere os?
Urban Creators er en
rådgivningsvirksomhed, der arbejder med mobilitet og udviklingsplaner og
–strategier i by og land, for og i samarbejde med offentlige og private
organisationer, fonde, borgere m.fl.
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.
at Inspirationsoplægget tages til orientering og drøftes.
Beslutning i § 17 stk.
4-udvalg - Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling den 18. september 2020:
Fraværende:
Alis Dick Graversen, Brian Stage, Canan Susanne Corum, Gada Omar,
Helene Gerup, Mette Herget
Taget til efterretning.
Under punktet deltog endvidere Pernille Ivalo Frandsen (V),
Knud Vincents (V), Villum Christensen (I) og Jørgen Grüner (F).
3. Præsentation af projektet "Mobilitet på Tværs" (O)
3. Præsentation af projektet "Mobilitet på Tværs" (O)
Sagsnr.: 330-2019-18049 Dok.nr.: 330-2020-318071 Åbent
Kompetence: Udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling
Beslutningstema
Udvalget orienteres om EU projektet ”Mobilitet på Tværs”.
Baggrund
Slagelse Kommune påtænker at deltage i EU-projektet
”Mobilitet på Tværs”, som Gate 21 er
initiativtager
og projektholder på. I projektet deltager
flere kommuner og andre partnere i Greater Copenhagen, hvilket omfatter
Sjælland, Lolland Falster og Skåne.
Erhvervs- og Teknikudvalget
tager den 10. august 2020 stilling til Slagelse Kommunes deltagelse i
projektet.
Formålet med ”Mobilitet på Tværs”
er at fremme grøn mobilitet for borgerne med nye mobilitetsløsninger på tværs
af geografien i Greater Copenhagen, dvs. også udenfor de større byer. Slagelse
Kommune ønsker med projektet at udvikle og afprøve nye, alternative
transportløsninger fra landet og landsbyer til nærmeste, kollektive
trafiklinje. En nærmere beskrivelse af projektet og Slagelse Kommunes andel
heri er vedlagt.
Projektet supplerer kommunens
arbejde i forhold til trafikplanlægning og er en udmøntning af
bæredygtighedsstrategiens handling ”Grønne forsøg supplerer den kollektive
transport”.
Administrationen vil på mødet
præsentere projektets mål og aktiviteter.
Udvalget har mulighed for at
stille spørgsmål og kommentere på projektets indhold.
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.
at Præsentationen af projektet ”Mobilitet på Tværs” tages til efterretning.
Beslutning i § 17 stk.
4-udvalg - Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling den 18. september 2020:
Fraværende:
Alis Dick Graversen, Brian Stage, Canan Susanne Corum, Gada Omar,
Helene Gerup, Mette Herget, Niels-Erik Hybholt
Taget til efterretning. Der opfordres til at involvere
borgerne i landsbyerne med henblik på at få deres input til løsninger. Det
bemærkes, at projektet kan bidrage til at fremme fællesskaber i landsbyer.
4. Præsentation af kommunens arbejde med at indfase el-biler og udbygge el-ladeinfrastruktur (O)
4. Præsentation af kommunens arbejde med at indfase el-biler og udbygge el-ladeinfrastruktur (O)
Sagsnr.: 330-2019-18049 Dok.nr.: 330-2020-318982 Åbent
Kompetence: Udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling
Beslutningstema
Udvalget orienteres om nye nationale tiltag inden
for elektrificering af person- og varetransport og administrationens
overvejelser om, hvad det giver af udfordringer og muligheder for Slagelse
Kommune.
Baggrund
Der er kommet ny national lovgivning, puljer og grønne mål
for den elektrificerede transport, som har tæt sammenhæng med de i
bæredygtighedsstrategien beskrevne indsatser indenfor transportområdet.
Administrationen vil på mødet præsentere, hvilke udfordringer og muligheder dette
giver i forhold til strategisk og tværgående planlægning i kommunen og give et
bud på, hvordan arbejdet kan gribes an.
Udvalget har mulighed for at stille spørgsmål og kommentere
på oplægget.
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.
at Præsentationen tages til efterretning.
Beslutning i § 17 stk.
4-udvalg - Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling den 18. september 2020:
Fraværende:
Alis Dick Graversen, Brian Stage, Canan Susanne Corum, Gada Omar,
Helene Gerup, Mette Herget, Niels-Erik Hybholt
Taget til efterretning. Det blev bemærket, at kommunens mål
om at 1/3 af kommunens bilpark skal omstilles til el ved næste udbud er
uambitiøst. Udover el bør der tænkes i supplerende tiltag, fx hybrid.
5. Udvalgets arbejdsmøde i september (D).
5. Udvalgets arbejdsmøde i september (D).
Sagsnr.: 330-2019-18049 Dok.nr.: 330-2020-320436 Åbent
Kompetence: Udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling
Beslutningstema
Udvalget drøfter indhold, planlægning og afholdelse af
arbejdsmødet i september.
Baggrund
Jf. udvalgets arbejdsplan afholdes hvert andet møde i
udvalget som et arbejdsmøde uden administrationens deltagelse. Mødet i
september skal følge op på temamødet om transport.
Udvalget har en dialog og forventningsafstemning om mødet.
Udvalget besluttede på mødet i juni, at arbejdsmøder
afholdes virtuelt.
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.
at Udvalget drøfter arbejdsmødet i september.
Beslutning i § 17 stk.
4-udvalg - Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling den 18. september 2020:
Fraværende:
Alis Dick Graversen, Brian Stage, Canan Susanne Corum, Gada Omar,
Helene Bjerre-Nielsen, Helene Gerup, Mette Herget, Niels-Erik Hybholt
Det foreslås, at følgende temaer er afsæt for det kommende
arbejdsmøde:
- Offentlig transport i landdistrikter
- Udbygning af el-ladeinfrastruktur, herunder brug af
planloven/planlægning som instrument til at fremme udbygningen.
- Udfasning af benzin og diesel i den kommunale bilpark,
både ved den løbende udskiftning og ved det næste større udbud.
- Befordringsgodtgørelse til kommunale medarbejdere
(opfølgning på tidligere fremsat projektidé i udvalget).
Anders Høst indkalder til arbejdsgruppemøde. Såfremt at
Corona situationen tillader det, vil mødet blive afholdt således, at det både
er muligt at deltage fysisk og koble sig på online.
6. Orientering om nyt fra udvalgsmedlemmer og administration (O)
6. Orientering om nyt fra udvalgsmedlemmer og administration (O)
Sagsnr.: 330-2019-18049 Dok.nr.: 330-2020-319425 Åbent
Kompetence: Udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling
Beslutningstema
Bordet rundt med nyt og orientering fra udvalgets medlemmer
og administrationen.
Administrationen vil bl.a.
orientere om status på bæredygtighedsstrategien.
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.
at Der orienteres om nyt siden sidst.
Beslutning i § 17 stk.
4-udvalg - Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling den 18. september 2020:
Fraværende:
Alis Dick Graversen, Brian Stage, Canan Susanne Corum, Gada Omar,
Helene Bjerre-Nielsen, Helene Gerup, Mette Herget, Niels-Erik Hybholt
Udvalget:
Forslag om at Slagelse Kommune melder sig ind i foreningen
"Vild med vilje" og laver en indsats målrettet borgerne.
Udvalget ønsker at deltage i konferencen "Fiskebestand
Agersø Sund", og lade sig repræsentere ved Anders Høst og Henrik Terkelsen.
Forslag om at temaet for næste temamøde er biodiversitet.
Administrationen:
Bæredygtighedsstrategien er som tidligere nævnt i offentlig
høring frem til 31. oktober 2020. Midler til gennemførelse af strategien
drøftes politisk i forbindelse med de igangværende budgetforhandlinger.