§ 17 stk. 4-udvalg – Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling – Referat – 17. november 2020



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2019-18049               Dok.nr.: 330-2020-448389                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling
Beslutningstema
Udvalget skal godkende dagsorden.
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.    at Dagsorden godkendes
Beslutning i § 17 stk. 4-udvalg - Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling den 17. november 2020:
Fraværende:  Helene Gerup, Henrik Terkelsen
Godkendt.

2. Udvalgets fortsatte arbejde (B)

2.     Udvalgets fortsatte arbejde (B)

Sagsnr.: 330-2019-18049               Dok.nr.: 330-2020-448412                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling
Beslutningstema
Udvalget drøfter og beslutter, om udvalget fortsætter sit arbejde.
Baggrund
Udvalgsformand Anders Høst har ønsket, at udvalget drøfter udvalgets fortsatte engagement. Punktet er sat på, da der i udvalget har været flere negative reaktioner efter vedtagelsen af Slagelse Kommunes Budgetaftale 2021-2024 og de midler, der afsættes til arbejdet med bæredygtighed. 
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.    at Udvalget drøfter og tager stilling til udvalgets fortsatte arbejde.
Beslutning i § 17 stk. 4-udvalg - Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling den 17. november 2020:
Fraværende:  Helene Gerup, Henrik Terkelsen
Udvalget besluttede at fortsætte arbejdet som planlagt.

3. Inspirationsoplæg om ressourceforbrug og cirkulær økonomi, affald og genbrug (D)

3.     Inspirationsoplæg om ressourceforbrug og cirkulær økonomi, affald og genbrug (D)

Sagsnr.: 330-2019-18049               Dok.nr.: 330-2020-448931                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling
Beslutningstema
Udvalget præsenteres for to inspirationsoplæg om muligheder, udfordringer og aktører inden for cirkulær økonomi, affald og genbrug.
Baggrund
AffaldPlus ved Alis Graversen og Henrik Wejdling holder 40 minutters inspirationsoplæg med efterfølgende mulighed for spørgsmål og refleksion. Oplægget skal fungere som vidensgrundlag for, hvordan sektoren er skruet sammen, og hvilke handlemuligheder vi har. Oplægget kommer rundt om følgende:
·         Hvad er cirkulær økonomi ift. til affaldssektoren, og hvordan arbejder AffaldPlus med det?
·         Hvilke aktører findes i sektoren, og hvordan er konstruktionen omkring, hvem tager sig af hvad?
·         Hvilke tanker skal man gøre sig, når man vil fremme miljø- og klimarigtig adfærd i det at håndtere affald? Hvilke udfordringer møder AffaldPlus, og hvordan gribes de an?
·         Hvilke handlemuligheder har vi? Hvilke områder kan vi yde indflydelse på?
AffaldPlus ved Jens Tue Olsen holder 30 minutters inspirationsoplæg om repair caféer med efterfølgende mulighed for spørgsmål og refleksion. Oplægget kommer rundt om følgende:
·         Hvilke modeller har AffaldPlus gjort sig erfaringer med?
·         Eksempler på og erfaringer med hvad der virker, og hvad der ikke virker
·         Hvad må og kan vi? Hvad må vi ikke?
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.    at Inspirationsoplæggene tages til orientering og drøftes.
Beslutning i § 17 stk. 4-udvalg - Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling den 17. november 2020:
Fraværende:  Helene Gerup, Henrik Terkelsen
Udvalget fandt oplæggene interessante og inspirerende.
Orienteringen blev taget til efterretning.
Der blev kommenteret, at Slagelse Boligselskab har interesse i at samarbejde om reparations café via sine afdelingsbestyrelser.
SCIP databasen blev nævnt som nyttigt værktøj.

4. Status på bæredygtighedsstrategien og arbejdet med strategien (O)

4.     Status på bæredygtighedsstrategien og arbejdet med strategien (O)

Sagsnr.: 330-2019-18049               Dok.nr.: 330-2020-448495                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling
Beslutningstema
Udvalget orienteres om status på igangsatte initiativer i 2020 og forventet budget til arbejdet med bæredygtighed i 2021.
Baggrund
Den offentlige høring af forslag til Slagelse Kommunes Bæredygtighedsstrategi er afsluttet. Administrationen orienterer om de indkomne høringssvar og den videre proces med at få strategien endeligt vedtaget i Byrådet.
Udvalget orienteres om status på igangsatte initiativer i 2020 som opfølgning på Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalgets beslutning om, hvordan midlerne til bæredygtighedsstrategien skal anvendes i 2020, jævnfør https://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/default.asp?p=slagelse07&page=document&docId=180025&ItemId=180096.
Administrationen orienterer om de forventede ressourcer til at arbejde med bæredygtighedsstrategien i 2021. 
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i § 17 stk. 4-udvalg - Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling den 17. november 2020:
Fraværende:  Helene Gerup, Henrik Terkelsen
Den offentlige høring af forslaget til bæredygtighedsstrategien sluttede den 31. oktober. Vi har modtaget 8 høringssvar. Administrationen redegjorde for hovedtrækkene i høringssvarene.
Administrationen udtrykte positive forventninger til økonomien til bæredygtighedsstrategien, men afventer en endelig afklaring. Bæredygtighedsstrategien og handlingsplanen forventes endeligt godkendt i byrådet til januar/februar.
Administrationen orienterede om igangsatte initiativer i indeværende år, herunder:
Kommunen har søgt om deltagelse i DK2020 i oktober og får svar i indeværende uge.
Vi arbejder på grønt regnskab og sag til byrådet om Klimakommune Plus.
Vi arbejder fortsat på udvikling af Nordskoven og har søgt om deltagelse i |Multifunktionel Jordfordeling|. Vi undersøger muligheder for skovrejsning på kommunale arealer, og er i dialog med eksterne aktører om at indgå partnerskaber.
Vi afsøger muligheden for at fortsætte Energitjek i samarbejde med SK Forsyning.
Vi har planlagt arrangementer om varmepumper for borgere sammen med SparEnergi og for håndværkere sammen med Videncenter for energibesparelser i bygninger.
Vi har oprettet en pulje til elbiler i egen flåde, til udbygning af ladeinfrastruktur og er i gang med at omstille småmaskiner til pleje af grønne områder til el.
Vi afprøver grønne tiltag, som skal supplere den kollektive transport i landområderne.
Vi er i gang med en ny slåningsstrategi ved vejkanter, og med at gennemgå eksisterende kommunale skove og arealer. Begge steder for at fremme biodiversitet.
Vi er blevet medlem af Partnerskab for Grønne Offentlige Indkøb.
Vi er ved at udbyde et bæredygtig certificeret daginstitutionsbyggeri til 200 børn i Slagelse. Realdania har støttet bæredygtigheden på byggeriet med 1,4 mio. kr.
Vi er i gang med at stille krav til cirkulær nedrivning, når vi bevilger byfornyelsesmidler.
Sammen med AffaldPlus er vi ved at søsætte projektet bæredygtighed på hjul.
Udvalget tog orienteringen til efterretning.

5. Opfølgning på arbejdsgruppemøde om mobilitet og grøn transport (O/D)

5.     Opfølgning på arbejdsgruppemøde om mobilitet og grøn transport (O/D)

Sagsnr.: 330-2019-18049               Dok.nr.: 330-2020-448636                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling
Beslutningstema
Baggrund
På udvalgets temamøde om mobilitet og grøn transport den 18. september 2020, blev det besluttet, at der arbejdes videre med følgende emner på det efterfølgende arbejdsgruppemøde: 
·         Offentlig transport i landdistrikter
·         Udbygning af el-ladeinfrastruktur, herunder brug af planloven/planlægning som instrument til at fremme udbygningen.
·         Udfasning af benzin og diesel i den kommunale bilpark, både ved den løbende udskiftning og ved det næste større udbud.
·         Befordringsgodtgørelse til kommunale medarbejdere (opfølgning på tidligere fremsat projektidé i udvalget).
Den nedsatte arbejdsgruppe giver en tilbagemelding om arbejdet, og det drøftes, hvordan der arbejdes videre med de valgte emner med henblik på, at udvalget kommer med anbefalinger/forslag til indsatser inden for mobilitet og grøn transport. 
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning
2.    at Det videre arbejde med temaet ”mobilitet og grøn transport” drøftes.
Beslutning i § 17 stk. 4-udvalg - Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling den 17. november 2020:
Fraværende:  Helene Gerup, Henrik Terkelsen
Udvalgsformanden, som var deltager i arbejdsgruppen om mobilitet og grøn transport, berettede, at arbejdsgruppen ikke nåede at berøre alle de udvalgte emner. Gruppen havde haft en god diskussion om den kollektive transport i landdistrikterne, men uden egentlige forslag eller supplerende input ift. bæredygtighedsstrategiens projekter.
Udvalget drøftede et evt. videre arbejde med temaet mobilitet og grøn transport og konkluderede, at hverken arbejdsgruppen eller resten af udvalget ønskede at arbejde videre med temaet. Det blev i den sammenhæng fremført fra udvalget, at det virker som mere hensigtsmæssigt at bakke op om bæredygtighedsstrategiens indsatser, end at finde på nye indsatser. Her vil udvalget kunne agere sparringspanel til de af administrationen stillede udfordringer, f.eks. om at mobilisere borgere og uddannelsessystemet til indsatser om bæredygtighed.

6. Mødeplan for udvalget og afslutning af udvalgets arbejde (B)

6.     Mødeplan for udvalget og afslutning af udvalgets arbejde (B)

Sagsnr.: 330-2019-18049               Dok.nr.: 330-2020-448961                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling
Beslutningstema
Udvalget drøfter, hvordan udvalgets arbejdet afsluttes i marts eller april 2021.
Baggrund
Den besluttede mødeplan på mødet i juni er omkring en måned forsinket pga. Corona-situationen. Vi har inklusiv nærværende møde afholdt to temamøder. Temamøderne efterfølges af et arbejdsmøde i udvalget, som følger op på temaet og som resultat genererer forslag til konkrete – gerne borger-mobiliserende - aktiviteter indenfor temaet.
Oprindeligt var planen at gennemføre yderligere to temamøder med efterfølgende arbejdsmøder. Et om ressourceforbrug, cirkulær økonomi og fødevarer; Et om biodiversitet sammen med Naturforum.
Udvalget har en dialog og forventningsafstemning om, hvor mange flere temamøder og med hvilket indhold som ønskes gennemført, og hvordan udvalgets virke afsluttes.
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.    at Udvalget beslutter antal temamøder og indhold for resten af perioden.
2.    at Udvalget drøfter, hvordan udvalgets virke afsluttes.
Beslutning i § 17 stk. 4-udvalg - Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling den 17. november 2020:
Fraværende:  Helene Gerup, Henrik Terkelsen
Udvalget drøftede antal møder og det tematiske indhold og besluttede sig for ét temamøde om biodiversitet sammen med Naturforum. Til mødet og til et efterfølgende arbejdsmøde i udvalget ønskedes fokus rettet mod borgerinvolverende eller borgerrettede tiltag indenfor biodiversitet.
Udvalget drøftede, hvordan deres virke skal afsluttes. Der var enighed om at afrapportere til Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget, og at denne afrapportering evt. også kan viderebringes til byrådet.
Udvalget blev også enige om, at afrapporteringen både skulle omhandle resultaterne af udvalgsarbejdet igennem to år, og en evaluering af processen. Til at forme og samle indholdet til afrapporteringen, ønskede udvalget et afsluttende møde, f.eks. i februar/marts 2021. Som forberedelse til det afsluttende møde ønskede udvalget fra administrationen en redegørelse for historikken i udvalgsarbejdet | antal møder, indhold, arbejdsformer mm. Samt et oplæg til evaluering i form af emner og spørgsmål.

7. Orientering om nyt fra udvalgsmedlemmer og administration (O)

7.     Orientering om nyt fra udvalgsmedlemmer og administration (O)

Sagsnr.: 330-2019-18049               Dok.nr.: 330-2020-448848                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling
Beslutningstema
Administrationen vil bl.a. orientere om ansøgning om DK2020, Klimakommune Plus, årskonference om bæredygtig indkøb, KL Klimapolitiske netværk og Kommunernes Energinetværk. 
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.    at Der orienteres om nyt siden sidst.
Beslutning i § 17 stk. 4-udvalg - Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling den 17. november 2020:
Fraværende:  Helene Gerup, Henrik Terkelsen
Anders Høst orienterede om tanker om at starte en Repair Café op i Korsør.
Administrationen orienterede om kommunens deltagelse i KL netværk, som blandt andet har til formål at komme med input til forhandlingerne om regeringens klimaudspil på grønne, offentlige indkøb, landbrug, transport mv. De øvrige orienteringspunkter blev taget under punkt 4.

8. Eventuelt (D)

8.     Eventuelt (D)

Sagsnr.: 330-2019-18049               Dok.nr.: 330-2020-449001                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling
Beslutning i § 17 stk. 4-udvalg - Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling den 17. november 2020:
Fraværende:  Helene Gerup, Henrik Terkelsen
Der blev spurgt ind til, hvornår kommunens konference om havmiljø afholdes.
Mette Herget ønsker at deltage, således at udvalget deltager med Anders Høst, Henrik Terkelsen og Mette Herget.
Administrationen vender tilbage ift. dato og udvalgets deltagelse.