1. Campus Slagelse siden sidst (O)
1. Campus Slagelse siden sidst (O)
Sagsnr.: 330-2017-44525 Dok.nr.: 330-2017-416586 Åbent
Kompetence: § 17 stk. 4 – Helhedsplanudvalget for Campus Slagelse
Beslutningstema
Der gives en status for de igangværende delprojekter,
herunder lokalplan, midlertidige aktiviteter samt status fra den nedsatte
styregruppe for koordinering af forestående projekter.
Baggrund
· Om lokalplanen kan oplyses, at der er modtaget i alt 12
høringssvar og alle omhandler et eller flere forhold omkring parkering og
trafikafvikling på Sdr. stationsvej. Der er et tæt samarbejde med Vej og trafik
om de svar som vil blive givet.
Datoer
og aktiviteter ser ud som følger:
• 26. maj:
Høringsfrist 26. maj. Herefter udarbejdelse af hvidbog med svar på alle
indsigelser, bemærkninger mv., samt evt. tilretning af lokalplanforslag.
• 21. juli:
Indlevering af sagsfremstilling til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalg (dvs. med
endeligt lokalplanforslag og hvidbog).
• 7. august: Møde
i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalg. Udvalget kan beslutte at sende lokalplanen
videre til endelig vedtagelse i Byrådet.
• 28. august:
Byrådsmøde. Forventet endelig vedtagelse. Offentliggørelse af vedtaget
lokalplan umiddelbart efter – lokalplanen er gældende fra vedtagelsesdatoen.
· Om de midlertidige aktiviteter i Godsbanebygningen indtil
bygningen nedrives ned ultimo 2017 kan oplyses:
Den
midlertidige brug af Godsbanebygningen indgår som vigtigt led i realisering af
masterplan for Campus Slagelse, for at skabe liv i området samt skabe
relationer til kommende brugere. De midlertidige aktiviteter i
Godsbanebygningen skal teste og afprøve nye funktioner til leg og bevægelse, og
give en konkret anledning til dialog og forventningsafstemning med selvorganiserede
brugere, unge og studerende.
Godsbanebygningen
er opdelt i to zoner. Den gamle administrationsbygning rummer projektkontor til
afholdelse af møder og events og i den gamle godshal er der etableret
streetsportzone af Kommunens Fritidsafdeling i samarbejde med de unge
streetambassadører fra platformen ”Streetmoves Slagelse”. Begge zoner lejes ud
til forskellige aktiviteter, der kan understøtte synlighed og involvering i
campus med fokus på uddannelser, foreningsliv og skoler.
Streetzonen
i godsbanebygningen:
For
at tiltrække flere aktiviteter til streetzonen er der henover foråret 2017
blevet bygget en halfpipe skaterampe, der henvender sig mest til begyndere og
lidt øvede skatere. Rampen er blevet opført af den lokale gadeidrætsvirksomhed ”Dream
On” som et socialt byggeprojekt. Rampen spiller sammen med det øvrige inventar
og aktiviteter i streetzonen.
Planen
er at streetzonen skal holde åbent mindst et par gange om måneden, herudover
kan skoler og dagtilbud booke faciliteterne til undervisning. Streetambassadørerne
fra ”Streetmoves Slagelse” vil i slutningen af juni igen afholde deres
tilbagevendende events, hvor det er muligt for de besøgende, at prøve kræfter
med parkour, slackline, streetbasket, streetfodbold og skate.
Der
arbejdes på i samarbejde Fritid at genetablere streetzonen samt rampen udendørs
i Campusområdet, når Godsbanebygningen rives ned og det nye byggeri opføres.
Streetinventaret
er finansieret af Fritidsafdelingen, opførsel af rampen er en medfinansiering
via campusmidler samt midler fra Nordea Gadeidrætspulje. Drift af bygningen
(strøm og koldt vand) finansieres af de driftsmidler, der er til arealet, samt
af lejeindtægter fra events.
Om
styregruppens arbejde kan oplyses, at der er dannet en styregruppe
bestående af:
Absalon:
Søren Lind Christiansen og Jesper Lambert
SDU: Bjarne
Kay
Slagelse
Kommune: Torben Hjelm
Styregruppen
har holdt sit første møde den 2. juni 2017, hvor der blev drøftet og aftalt
hvad der skal samarbejdes om. Søren Lind vil uddybe nærmere på udvalgsmødet.
Konsekvenser
for andre udvalg
Beslutninger og tiltag i Helhedsplanudvalget for Campus
Slagelse vil have konsekvenser for øvrige udvalg.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.
at Helhedsplanudvalget tager orienteringen til efterretning.