1. Status vedrørende Slagelse som studieby (O)
1. Status vedrørende Slagelse som studieby (O)
Sagsnr.: 330-2018-67133 Dok.nr.: 330-2019-514831 Åbent
Kompetence: § 17 17 stk. 4 – Helhedsplanudvalget for Campus
Slagelse
Beslutningstema
Der gives en status på de tiltag, der hører under indsatsen
”Slagelse som studieby”. Som led i indsatsen afholdes en række fælles
arrangementer og aktiviteter, der har til formål at styrke studielivet i
Slagelse og skabe samarbejde på tværs af institutioner. Indtil nu har denne
indsats været forankret i Campusprojektet, og der er behov for en drøftelse af,
hvordan der sikres et fremtidigt forpligtende samarbejde om Slagelse som
studieby efter campusprojektets afslutning.
Afholdte aktiviteter og
arrangementer
Siden seneste udvalgsmøde i maj
2019 er følgende aktiviteter blevet afholdt:
Study Start Slagelse 4.
september 2019
Onsdag den 4. september blev
”Study Start Slagelse” afholdt for fjerde år i træk. ”Study Start Slagelse” er
et velkomstarrangement for de studerende på Slagelses videregående
uddannelsesinstitutioner SDU, Zealand og Professionshøjskolen Absalon.
Arrangementet har til formål at skabe sammenhold på tværs af uddannelserne, øge
de studerendes kendskab til byen og dens tilbud samt gøre de studerende mere
synlige og attraktive for byen. Programmet stod traditionen tro på: optog
gennem bymidten, velkomsttale, konkurrencer og uddeling af goodiebags.
Programmet for dagen i videst omfang er tilrettelagt af de studerende selv for
at sikre medindflydelse og ejerskab. Desuden er der tæt samarbejde med Business
Slagelse, byens butikker m.fl.
Cirka 450-500 studerende deltog
i arrangementet, hvilket er et højere antal end de forrige år. I
evalueringsprocessen har både de studerende og uddannelsesinstitutionerne givet
positive tilbagemeldinger og ytret ønske om at fastholde traditionen.
Sct. Michaels Nat i Posthuset
den 27. september
I forbindelse med kulturnatten
Sct. Michaels Nat, blev der den 27. september 2019 afholdt ”Fredagsbar og drag
banko” i Posthuset. Bag arrangementet stod Campusteamet, SDU og Zealand. Målet
med arrangementet er at lave en ”skæv/sjov” event på kulturnatten, der
henvender sig til den unge målgruppe/studerende i Slagelse. Desuden at
tiltrække de studerende på tværs af uddannelser til at mødes og socialisere med
hinanden i posthuset, og vise hvilke muligheder huset har. Lige som i 2018 var
arrangementet en stor succes, der var fuldt hus i Posthuset, og tiltræk mange
mennesker. De studerende er med i planlægning af eventen og har mulighed for at
tjene penge (salg af bankoplader) til sociale arrangementer på deres
uddannelse. Der er interesse i at afholde arrangementet igen i 2020.
Uddannelsernes fællescase
vinter 2019
Uddannelsernes fællescase er en
gentagelse af succesen fra de sidste fire år, hvor studerende i grupper
arbejder med en lokal virksomhed. Forløbet er et samarbejde mellem Slagelse
Kommune og de deltagende uddannelsesinstitutioner – SDU og Zealand. I år strækker
forløbet sig fra oktober til december, og de studerende har arbejdet med Gerlev
Legepark som case virksomhed. De studerende skal i perioden agere
udviklingskonsulenter for virksomheden og komme med konkrete bud på
løsningsforslag til problemstillinger eller på nye initiativer, der kan fremme
eller øge virksomhedens omsætning/kendskab/besøgstal.
Formålet med forløbet er at
skabe synergi og vidensamarbejde på tværs uddannelsesinstitutioner- og
retninger, erhvervsliv og kommune med henblik på at understøtte et attraktivt
og tværfagligt studiemiljø samt fastholde kvalificeret arbejdskraft, vækst og
bosætning i Slagelse Kommune.
Bright Over Night december
2019
”Bright Over Night” – et
innovationsprojekt i samarbejde mellem Slagelse Gymnasium, SDU og Slagelse
Kommune (herunder Udviklingssekretariatet, Folkesundhed og Kultur og Fritid).
Slagelse Kommune bidrager med
tre cases, som tre 2.g klasser skal komme med innovative bud på, hvordan kan
løses/arbejdes videre med. Innovationsprocessen designes og faciliteres af
studerende fra SDU. I år omhandlede de tre cases Halsskov Færgehavn, unges
mentale sundhed og trivsel samt pigers idrætsdeltagelse. Forløbet er netop
afsluttet med stor tilfredshed. Det giver stor værdi for de deltagende parter
med sådan et samarbejde. Eleverne får indblik i kommunens projekter og
problemstillinger og kommunen får adgang til en ung målgruppe, der under
normale omstændigheder kan være svær at få i tale. Forløbet forventes at
fortsætte i 2020.
Det er en styrke at flere af
arrangementer som Study Start, Sct Michaels Nat m.fl., nu er blevet en
integreret del af årshjulet på uddannelserne, der peges på vigtigheden i
fortsat at have en fælles tovholder og facilitator på de fælles aktiviteter. I
det følgende afsnit fremlægges derfor et behov for at afdække mulige modeller
for det fremtidige samarbejde.
Fremadrettet
organisering af det tværgående studiebysamarbejde
Den hidtidige indsats for
studiebysamarbejdet
Indsatsen der har løbet over de
sidste 4-5 år med opbygge et samarbejde på tværs af institutioner i form af et
videnssamarbejde og et fokus på skabe et attraktivt studieliv i Slagelse har
indtil nu været forankret i campusteamet.
Campusprojektet har haft to
vigtige ben: 1) Opbygning af de fysiske rammer og 2) Fokus indsats for ”den
mentale omdannelse”. Det vil sige der har været arbejdet aktivt med tiltag der
fremmer byliv og studiemiljø allerede inden de fysiske rammer står færdige.
Metoden har været midlertidighed og afprøvning af funktioner og aktiviteter,
som har givet vigtige erfaringer til det videre samarbejde. Det har sikret
ejerskab hos brugere og aktører og synliggjort potentialerne. I 2019 har der
været fokus på drift, vedligehold og opretholdelse af engagement fra de
deltagende parter.
Fremtidig indsats
Campusprojektet går i 2020 ind i
en ny fase - fra udviklingsfase til realiseringsfase frem i mod færdiggørelsen
af Professionshøjskolen Absalons nye uddannelsesbyggeri, der forventeligt står
færdigt i 2021. Derfor er det oplagt, at der frem i mod 2021 arbejdes på at
sikre at dette samarbejde forankres og organiseres fremadrettet i en fælles
struktur.
Administrationen anbefaler, at
2020 har fokus på 1) drift og vedligehold af det opbyggede samarbejde 2) bruges
på at afsøge mulighederne for forskellige modeller for et fremtidigt tværgående
studiebysamarbejde med de videregående uddannelser som omdrejningspunkt.
I landets forskellige studiebyer
findes eksempler på måder at organisere og finansiere et sådant samarbejde
f.eks. med en samfinansieringsmodel mellem uddannelser, erhvervsliv og kommune,
hvilket i mange tilfælde indbefatter ansættelse af en fælles
studiebykoordinator og dertilknyttede studentermedhjælpere, der repræsenterer
hver uddannelsesinstitution. Med en samfinansieringmodel sikres ejerskab og forpligtelse
fra alle parter. Imidlertid er der mange måder at organisere samarbejdet på, og
det kræver yderligere undersøgelser og research at finde frem til den passende
model for Slagelse.
Tidslinje for
studiebysamarbejdet 2020
2019 - 2020 | 2021 |
·
Vedligehold og drift af
aktiviteter og events: Studiestartsevent, Forskningens Døgn, Sct. Michaels
Nat, Åbent Hus i studiebyen m.m. ·
Indledende research og
undersøgelse af mulige modeller for tværgående organisering af
studiebysamarbejde ·
Dialog og inddragelse af
uddannelsesinstitutionerne om mulige modeller for fremtidigt samarbejde ·
Erfaringsudveksling med andre
studiebyer – fx studietur til udvalgte byer, Kolding, Esbjerg, Odense. ·
Løbende drøftelser i 17.4
campusudvalget ·
Endelig beslutning om
organisering, finansering, ansættelser af medarbejder(e)/studentermedhjælpere
| è
Oprettelse af et fælles
studiebysekretariat -
Projektbeskrivelse og
målsætninger -
Fælles identitet og
kommunikationsplan -
Evt. oprettelse af fællesportal
studiebyenslagelse.dk |
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Administrationen anbefaler, at drøftelser om mulige modeller
for en tværgående organisering tages i Campusudvalget, hvor både det politiske
niveau og uddannelsesinstitutionerne er repræsenteret. Herfra kan anbefalinger
bringes videre i det politiske system samt ledelsen på de respektive
uddannelser, så der kan træffes endelig afgørelse til modellen af samarbejdet i
løbet af 2020.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.
at Udvalget tager orienteringen til efterretning
2.
at Udvalget indleder drøftelser om mulige modeller for en tværgående organisering