3. Status - Indsatsen mod parallelsamfund (O)
3. Status - Indsatsen mod parallelsamfund (O)
Sagsnr.: 330-2019-32368 Dok.nr.: 330-2019-380648 Åbent
Beslutningstema
Udvalget orienteres kort om status i relation til de
forskellige forhold i indsatsen mod parallelsamfund herunder en gennemgang af
Ringparken og Motalavej i relation til Ghettokriterierne.
Baggrund
Der gives en kort status i
forhold til arbejdet.
1. Udviklingsplanerne er
godkendt
Transport- og Boligministeriet har godkendt udviklingsplanerne for hhv.
Ringparken og Motalavej den 10. september 2019. Dette betyder, at
boligselskaberne nu kan igangsætte arbejdet i forlængelse af de to planer.
Indledningsvist går der et arbejde i gang med at formulere de konkrete fysiske
helhedsplaner, der skal ligge til grund for forandringerne i områderne.
De første konkrete tiltag i
udviklingsplanen for Ringparken, (udover salget af Schakenborgvænge – se nedenfor),
ses i 2022, hvor:
- Erhverv
og daginstitution er nedrevet, og 9 almene familieboliger er ommærket til
ungdomsboliger i det kommende område ”MiniManhattan”
- 15
almene familieboliger er ommærket til ungdomsboliger, og erhvervslokaler er
nedrevet i den kommende ”Ringriderby”
- 24
almene familieboliger er ommærket til ungdomsboliger i ”Radiserækkerne”
De første konkrete tiltag på
Motalavej er ultimo 2022 / primo 2023, hvor der påregnes en fysisk opstart af
nedrivning / renovering.
Der arbejdes stadig på salget af
Schakenborgvænge og de 136 boliger. Før et salg kan gennemføres, skal
boligorganisationen (SAB) have ansøgning godkendt af Transport- og
Boligministeriet. Der foreligger ikke en sådan godkendelse endnu.
Der er udarbejdet udlejningskriterier i forbindelse med salget. Kriterierne har
været behandlet i Byrådet den 26. august 2019. Antallet af berørte lejemål
ændrer sig løbende, fx hvis en beboers status som lønmodtager forandres. Pt. afventes
godkendelse og salg før opsigelse af lejemål påbegyndes. I den mellemliggende
periode har SAB mulighed for at tilbyde beboere andre boliger i alle deres
afdelinger.
3. Opsamling på besøg i de to
boligområder
Besøgene i de to boligområder har afstedkommet drøftelse af en række
emner:
Ringparken den 25. juni 2019
(bilag1)
- Oprettelse
af ambassadørkorps i Ringparken med såvel kommune og boligorganisation.
- Drøftelse
af muligheden for at lave en selvstændig konstruktion med investorer på linje
med Vollsmose.
- Forslag
om, at der på længere sigt etableres et samarbejde mellem erhvervscentret og de
erhvervslejemål i Ringparken, der skal genhuses som følge af
udviklingsplanernes effektuering.
Motalavej den 19. august 2019
(bilag 2)
-
Til mødet var det primære fokus beboerinddragelse og kommunikation og det
fremadrettede arbejde for at sikre løbende inddragelse og dialog med beboere,
når udviklingsplanerne skal konkretiseres og føres ud i livet.
4. Ghettokriterier og udvikling
Nedenfor gives et overblik over Ghettokriterierne for de to boligområder med
udgangspunkt i Ghettolisterne fra 2016 til 2018. Der forefindes ikke nyere
sammenlignelige tal end dette. Det forventes, at næste ghettoliste
offentliggøres 1. december 2019.
Ved
et ghettoområde forstås i 2018 et alment boligområde med mindst 1.000 beboere,
hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger
50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der
er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct.
opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller
lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort
som gennemsnit over de seneste 2 år.
3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse,
overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i
området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den
gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Ghettolisten giver ikke et
øjebliksbillede. Dele af grundlaget for 2018 stammer tilbage fra 2016, da nogle
af ghettokriterierne er et gennemsnit over tid.
Ministeriet oplyser ikke hvilke
konkrete forudsætninger og beregninger, der ligger til grund for Ghettolisten.
I en sammenligning mellem de forskellige år bør man derfor være opmærksom på,
at beregningsgrundlaget kan være forskelligt fra år til år. F.eks. er en
generel stigning i andelen af borgere, der alene har grundskole i hele landet i
2018. På samme måde er der forskel i listens opgørelse af kriminalitet, hvorfor
tidligere tal ikke giver et reelt billede.
De kriterier, som boligområderne
falder for, er markeret med rødt i oplistningen nedenfor. Dette er dog kun
markeret for 2018.
Ringparken:
| 2016 | 2017 | 2018 |
Andel af indvandrere eller
efterkommere fra ikkevestlige lande | 55,3 % (2016) | 56,0 % (2017) | 55,6 %
(2018) |
Andel af beboere uden
tilknytning til arbejdsmarkedet er over 40 % (18-64) | 46,1 % (2014-2015) | 45,4% (2015-2016) | 43,35%
(2016-2017) |
Andel af beboere dømt for
overtrædelse af straffeloven (grænseværdi 1,98%) | 2,5 % (2014-2015) | 2,54 % (2015-2016) | 2,19 %
(2016-2017) |
Andel af beboere der alene har
en grundskole (30-59 år) 60 % | 57 % | 57,8 % | 70,9 %
(pr. jan 2018) |
Gennemsnitlig bruttoindkomst
mindre end 55 % af bruttoindkomsten for samme gruppe i regionen. | 56,6 % (2014) | 56,5 % (2015) | 56,5 % (2017) |
Motalavej:
| 2016 | 2017 | 2018 |
Andel af indvandrere eller
efterkommere fra ikkevestlige lande | 46,1 % (2016) | 50,7 % (2017) | 53,3 %
(2018) |
Andel af beboere uden
tilknytning til arbejdsmarkedet er over 40 % (18-64) | 45,1 % (2014-2015) | 44,0 % (2015-2016) | 40,4 %
(2016-2017) |
Andel af beboere dømt for
overtrædelse af straffeloven (grænseværdi 1,98%) | 3,23 % (2014-2015) | 2,67 % (2015-2016) | 2,14 %
(2016-2017) |
Andel af beboere der alene har
en grundskole (30-59 år) 60 % | 64,1 % | 63,4 % | 72,8 %
(pr. jan 2018) |
Gennemsnitlig bruttoindkomst
mindre end 55 % af bruttoindkomsten for samme gruppe i regionen. | 57,3 % (2014) | 56,2 % (2017) | 58,8 % (2017) |
Retligt
grundlag
Planloven, Lov om almene boliger, Lov om leje af almene
boliger, lov om leje.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Direktøren for Børn og Unge indstiller,
1.
at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i § 17 stk.
4-udvalg - Indsatsen mod Parallelsamfund den 23. september 2019:
Fraværende:
Morten Hass Augustsen, Palle Kristiansen (O)
Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Udvalget ønsker, at der også sættes fokus på positive historier
om områderne konkretiseret og beskrevet ved supplerende målepunkter ift.
områdernes udvikling.
Ghettokriteriernes procenttal suppleres med de absolutte tal
og forklaring på disse.