1. Formanden byder velkommen (O)
1. Formanden byder velkommen (O)
Sagsnr.: 330-2015-12272 Dok.nr.: 330-2016-612983 Åbent
Beslutning i § 17 stk. 4
udvalg - Korsør - byen møder vandet den 3. november 2016:
Fraværende:
Jørgen Klode
Taget til efterretning.
2. Godkendelse af dagsorden (B)
2. Godkendelse af dagsorden (B)
Sagsnr.: 330-2015-12272 Dok.nr.: 330-2016-612964 Åbent
Kompetence: § 17, stk. 4 Korsør – byen møder vandet
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte om dagsordenen for mødet kan
godkendes, herunder om der er emner til punktet ”Eventuelt”.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at godkende dagsordenen eller at stille
ændringsforslag.
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,
1.
at udvalget godkender dagsordenen.
Beslutning i § 17 stk. 4
udvalg - Korsør - byen møder vandet den 3. november 2016:
Fraværende:
Jørgen Klode
Godkendt.
3. Godkendelse af referat (B)
3. Godkendelse af referat (B)
Sagsnr.: 330-2015-12272 Dok.nr.: 330-2016-612974 Åbent
Kompetence: § 17, stk. 4 Korsør – byen møder vandet
Beslutningstema
Udvalget skal afgøre om referatet fra udvalgets møde den 18.
august 2016 kan godkendes.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende referatet eller stille
ændringsforslag.
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,
1.
at referatet godkendes.
Beslutning i § 17 stk. 4
udvalg - Korsør - byen møder vandet den 3. november 2016:
Fraværende:
Jørgen Klode
Godkendt.
4. Udviklingsplan Korsør - forslag til godkendelse (B)
4. Udviklingsplan Korsør - forslag til godkendelse (B)
Sagsnr.: 330-2015-12272 Dok.nr.: 330-2016-628002 Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
17.4-udvalget, Korsør – byen møder vandet, bedes drøfte vedlagte
forslag til Udviklingsplan Korsør med henblik på godkendelse og anbefaling over
for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget. Udvalget bedes i den sammenhæng tage
stilling til, om man ønsker en prioritering af særlige fokusområder, der
beskrives i udviklingsplanen.
Baggrund
17.4-udvalget har som hovedformål at udarbejde en
udviklingsplan for Korsør. Udvalget har bedt administrationen om at stå for
processen. Forslaget til udviklingsplanen baserer sig på masterplanen for
Korsør, der indgår i kommuneplanen, og beskriver dels en overordnet strategisk
indsats samt 10 udvalgte, konkrete fokusområder. 5 af områderne er udpeget i
udvalgets projektbeskrivelse fra 2015, mens 5 er udpeget af administrationen i
forbindelse med udviklingsplanens udarbejdelse:
· Bymidten (Korsør)
· Forbindelsen (mellem Halsskov Havn og Halsskov bymidte)
· Fritidsområde Halsskov
· Færgehavnen (Halsskov Havn)
· Halsskovvej (Halsskov bymidte)
· Lokalcenter Halsskov
· Lystbådehavnen
· Stationsbyen (Energipark Korsør)
· Stibjergparken
· VIP-areal (Storebæltsvej)
Forslag til Udviklingsplan
Korsør er vedlagt sagen i en foreløbig version. Den endelige version med
enkelte tilføjelser fremsendes til udvalget før mødet, lige som udvalget får
udleveret en trykt version af forslaget på selve mødet.
Retligt
grundlag
Lov om kommunens styrelse, der muliggør nedsættelse af § 17,
stk. 4 udvalg, og det aktuelle udvalgs kommissorium, vedtaget af Slagelse
Kommunes byråd den 24. november 2014.
Handlemuligheder
Udvalget kan vedtage forslaget til Udviklingsplan Korsør
uden ændringer i ordlyden. I så fald sendes den videre til behandling i
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget. Udvalget kan også beslutte mindre rettelser
i indholdet, hvorefter den sendes videre til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
med disse rettelser tilføjet. Hvis udvalget opnår enighed om væsentlige
ændringer af udviklingsplanens indhold, sendes den retur til administrationen,
der vil forestå en ny proces, herunder at rette indholdet til og sende den til
fornyet behandling i 17.4-udvalget på et senere tidspunkt.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter forslaget
til Udviklingsplan Korsør med henblik på godkendelse. Administrationen
vurderer, at indholdet respekterer udvalgets vision og forholder sig til øvrig
planlægning og den faktiske udvikling i Korsør. De 10 valgte indsatsområder vil
alle have betydning for Korsørs værdi – både i forhold til
identitetsforståelse, imageskabelse og ekstern interesse for investering og
tilflytning. Administrationen forholder sig ikke til en prioritering på
nuværende tidspunkt.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal behandle forslaget
til Udviklingsplan Korsør.
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,
1.
at forslag til Udviklingsplan Korsør godkendes og videresendes til
behandling i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget,
2.
at 17.4-udvalget beslutter, om der skal prioriteres i mellem de 10 indsatsområder
– og i så fald hvilke indsatsområder, der ønskes prioriteret til videre
bearbejdning.
Beslutning i § 17 stk. 4
udvalg - Korsør - byen møder vandet den 3. november 2016:
Fraværende:
Jørgen Klode
Sendes retur til administrationen for ændringer. Medlemmerne
har frist til 15. november 2016 for forslag til ændringer (mail sendes til olels@slagelse.dk).
Herefter indarbejdes ændringerne, der markeres i revideret forslag. Det
reviderede forslag fremlægges på mødet den 24. november 2016 med henblik på
godkendelse og videre behandling i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget i januar
2017. Når forslaget er godkendt, ønskes det fremlagt for offentligheden.
Kommunikationsafdelingen inddrages i overvejelser om, hvordan det kan gøres |
helst på en ny og mere innovativ måde end normalt. Dette kan eventuelt drøftes
på mødet den 24. november 2016, hvor netop kommunikation er på dagsordenen.
5. Busbetjening af Halsskov Færgehavn (B)
5. Busbetjening af Halsskov Færgehavn (B)
Sagsnr.: 330-2015-12272 Dok.nr.: 330-2016-606255 Åbent
Kompetence: § 17 stk. 4 - Korsør - Byen møder vandet
Beslutningstema
Udvalget orienteres om den eksisterende busbetjening af
Halsskov Færgehavn med henblik på at drøfte, om det overfor Landdistrikts-
Teknik- og Ejendomsudvalget anbefales, at ændre serviceniveauet for buslinje
438, og at driftsudvidelser afholdes af § 17 stk. 4 – udvalgets budget.
Baggrund
Slagelse Kommune bestemmer overordnet set kørslen af
kommunens buslinjer, og bestiller kørslen hos trafikselskabet Movia. Den
aktuelle bestillingsproces, hvor Slagelse Kommune skal afgive endelig
bestilling senest 1. maj 2017, indeholder ændringer, der vil være gældende fra
december 2017.
Forslag til ændringer vil blive fremlagt for Landdistrikts-
Teknik og Ejendomsudvalget den 5. december 2016, som beslutter hvilke forslag
der skal medtages i den videre planlægning.
Det foreslås derfor at udvalget, § 17 stk. 4 – Korsør - Byen
møder vandet, drøfter busbetjeningen af Halsskov Færgehavn med henblik på at
kunne foretage ønsker til ændringer af busbetjeningen fra december 2017.
Halsskov færgehavn betjenes i dag af linje 438 på Revvej med
ca. 300-500 meters gangafstand fra busstoppestedet til området. Buslinjen kører
på ruten Slagelse st. - Caspar Brands Plads, Korsør via Korsør st..
Der er 4 afgange dagligt i hver retning på skoledage - en
tidlig afgang og 3 sene. På skolefridag er der 6 afgange dagligt i hver retning
med 2 timers drift.
Buslinjen kører kun i weekenden i perioden fra påske til og
med efterårsferien. I denne periode er der på lørdage 2 timers drift med 5
daglige afgange i hver retning, hvoraf den første ankommer ved Halsskov
færgehavn omkring kl.10 og på søndage 2 timers drift med 4 daglige afgange i
hver retning, hvoraf den første ankommer til Halsskov færgehavn omkring kl.
11.30. Se nuværende køreplan i bilag 1.
Retligt
grundlag
Ikke relevant.
Handlemuligheder
Busbetjeningen kan være
tilstrækkelig for kommende brugere af Halsskov Færgehavn. I det tilfælde kan
udvalget vælge at tage orientering om busbetjeningen til efterretning.
Hvis udvalget ønsker, at busbetjeningen gøres mere
attraktiv, er det muligt for udvalget, at anbefale Landdistrikts- Teknik og
Ejendomsudvalget at ændre på serviceniveauet på buslinje 438. Driftsudvidelser
afholdes af § 17 stk. 4 – udvalgets budget.
Der er flere muligheder for at
gøre linje 438 mere attraktiv.
1. Udvide kørslen
på lørdage med 1 ekstra afgang og på søndage med 2 ekstra afgange
2. Udvide kørslen
på skolefridage med 1 senere afgang
3. Udvide kørslen
til timesdrift på lørdage og søndage
Det foreslås at serviceniveauet
i så fald ændres i en prøveperiode på fem år.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at den nuværende
betjening på linje 438 stemmer overens med det eksisterende behov.
Med udgangspunkt i at Halsskov færgehavn forventes benyttet
især i weekenden, så vil busbetjeningen kunne gøres mere attraktiv ved, at der
på linje 438 tilføjes en senere afgang i begge retninger omkring 19-20 på
lørdage og søndage, samt at der tilføjes en tidligere afgang på søndage til
omkring kl.10.
På skolefridage kan betjeningen af området ligeledes
forbedres med en senere afgang omkring kl. 19-20.
En markant forbedring af linje 438 vil være at udvide
kørslen med dobbelt så mange afgange på lørdage og søndage, således der er busforbindelser
fra området hver time. Med timesdrift skal borgeren ikke planlægge sin
transport i samme grad, som når bussen afgår hver anden time.
Linje 438 har kun ca. 40.000 passagerer årligt og en
selvfinansieringsgrad på ca. 20%, og antallet af passagerer forventes ikke at
stige markant med de foreslåede udvidelser. Omvendt kan området blive mere
benyttet, hvis der fås en mere attraktiv busforbindelse.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ønskes betjeningen på 438 udvidet, vil de 3 forslag under
”Handlemuligheder” få følgende økonomiske konsekvenser:
1. 115.000 kr.
årligt, dvs. i alt 575.000 kr. for en prøveperiode på 5 år.
2. 35.000 kr.
årligt, dvs. i alt 175.000 kr. for en prøveperiode på 5 år.
3. 525.000 kr.
årligt, dvs. i alt 2.625.000 kr. for en prøveperiode på 5 år.
Konsekvenser
for andre udvalg
Landdistrikts- Teknik- og Ejendomsudvalget er ansvarlige for
trafikbestillingen af den kollektive bustrafik i Slagelse Kommune. Ønskes der
udvidelser af buskørslen, skal udvalget beslutte dette den 5. december 2016,
med henblik på administrationens videre arbejde, og træffe endelige beslutning
omkring trafikbestillingen i april 2017.
Indstilling
Borger- og udviklingsdirektøren indstiller,
1.
at udvalget beslutter om de vil afsætte driftsmidler til udvidelse af busbetjeningen
af Halsskov Færgehavn.
Beslutning i § 17 stk. 4
udvalg - Korsør - byen møder vandet den 3. november 2016:
Fraværende:
Jørgen Klode, Troels Christensen (I)
Udvalget træffer ikke beslutning om driftsmidler til
busbetjening, men videresender sagen til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
med udtalelse om, at udvalget skal have særlig opmærksomhed omkring
busbetjeningen af Halsskov Færgehavn.
6. Aqua Park og Halsskov Færgehavn (O)
6. Aqua Park og Halsskov Færgehavn (O)
Sagsnr.: 330-2015-12272 Dok.nr.: 330-2016-621094 Åbent
Kompetence:
Beslutningstema
17.4 udvalget orienteres om hvordan de to projekter Halsskov
Færgehavn Vandsportscenter og Aqua Park spille sammen.
Baggrund
17.4 udvalget efterspurgte på deres møde den 15. september
2016 en redegørelse for hvordan de to projekter Halsskov Færgehavn
Vandsportscenter og Aqua Park spille sammen.
Administrationen har fået udarbejdet et notat, som beskriver
effekter mv. af de to projekter.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,
1.
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i § 17 stk. 4
udvalg - Korsør - byen møder vandet den 3. november 2016:
Fraværende:
Jørgen Klode, Jørn-Ole Didriksen, Troels Christensen (I)
Udvalget afviser sagens notat og beder i stedet om ekstern,
kompetent bistand til at få besvaret de oprindelige spørgsmål om, hvordan
vandsportscentret og AquaPark spiller sammen. Projektlederen har til opgave at
finde den bedste løsning på, hvordan det gøres. Omkostninger til ekstern
bistand skal afholdes af udvalgets midler.
7. Mødekalender 2017 (B)
7. Mødekalender 2017 (B)
Sagsnr.: 330-2015-12272 Dok.nr.: 330-2016-613022 Åbent
Kompetence: § 17, stk. 4 udvalget Korsør – Byen møder vandet
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte datoer for §17.4 udvalgsmøderne i
første halvdel af 2017.
Baggrund
Efter udgangen af november 2016 er der ikke pt. fastlagt
flere møder for §17.4 udvalget. For at sikre en rimelig planlægningshorisont
lægger der op til, at udvalget beslutter møderækken frem til sommeren 2017.
Administrationen foreslår, at der afholdes tre udvalgsmøder
i første halvdel af 2017, henholdsvis i januar, marts og maj.
Mødet i januar skal primært buges til, at få afklaret hvilke
tiltag der skal igangsættes i forhold til, de 4 andre indsatsområder som
udvalget arbejder med.
Mødet i marts skal primært buges til opfølgning på de
vedtagne tiltag for Færgehavnen.
Mødet i maj skal primært bruges til opfølgning på de 4 andre
indsatsområder som udvalget arbejder med.
Der vil selvfølgelig også være mulighed for, at drøfte og
besluttet andet på møderne, hvis der viser sig behov for det.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget kan beslutte, at vedtage den fremlagte mødekalender
som den er.
Udvalget kan beslutte, at ændre
i den fremlagte mødekalender.
Vurdering
Administrationen anbefaler en struktur, hvor der afholdes
møder den sidste torsdag i månederne januar 26/1, marts 30/3, og maj 25/5 fra
klokken 17.00 til 20.00.
Disse møder kan evt. suppleres med enkelte arrangementer,
hvor der er mulighed for at afholde længere sessioner.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,
1.
at Udvalget beslutter en række datoer for møder frem til sommeren 2017.
Beslutning i § 17 stk. 4
udvalg - Korsør - byen møder vandet den 3. november 2016:
Fraværende:
Jørgen Klode, Jørn-Ole Didriksen, Troels Christensen (I)
Udvalget godkender forslaget om afholdelse af møder, dvs. at
der afholdes møder den sidste torsdag i månederne januar (26/1), marts (30/3)
og maj (25/5), hver gang fra kl. 17 til 20. Der kan eventuelt suppleres med
enkelte arrangementer, hvor der er mulighed for at afholde længere sessioner.
8. Gensidig orientering (O)
8. Gensidig orientering (O)
Sagsnr.: 330-2015-12272 Dok.nr.: 330-2016-612989 Åbent
Kompetence: § 17, stk. 4 Korsør – Byen møder vandet
Beslutningstema
Kort gensidig orientering og præsentation af ide omkring bæredygtige boliger i Stationsbyområdet
v. Søren Pihl.
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,
1.
at der orienteres gensidigt om sager af interesse.
Beslutning i § 17 stk. 4
udvalg - Korsør - byen møder vandet den 3. november 2016:
Fraværende:
Jørgen Klode, Jørn-Ole Didriksen, Troels Christensen (I)
Ingen bemærkninger (Søren Pihl havde orienteret om
bæredygtige boliger i Stationsbyen under pkt. 4).
9. Eventuelt (O)
9. Eventuelt (O)
Sagsnr.: 330-2015-12272 Dok.nr.: 330-2016-612994 Åbent
Kompetence: § 17, stk. 4 Korsør – Byen møder vandet
Beslutningstema
Punkter kan tages op under ”Eventuelt”.
Beslutning i § 17 stk. 4
udvalg - Korsør - byen møder vandet den 3. november 2016:
Fraværende:
Jørgen Klode, Jørn-Ole Didriksen, Troels Christensen (I)
Ingen bemærkninger.