4. Den beskæftigelsesrettede indsats ift. flygtninge (O)
4. Den beskæftigelsesrettede indsats ift. flygtninge (O)
Sagsnr.: 330-2016-20869 Dok.nr.: 330-2017-636418 Åbent
Kompetence: Lokalt Arbejdsmarkedsråd
Beslutningstema
Orientering til rådet om den beskæftigelsesrettede indsats i
forhold til flygtninge indeholdende dels en overordnet orientering og dels en
statusorientering fra området for nyankomne udlændinge.
Baggrund
Integration og Netværk er Slagelse Kommunes koordinerende
enhed i forhold til Kommunes integrationsindsats.
Statusorientering – Sommer/efterår 2017
Langt flere flygtninge kom i
job i 2016 – Analyse fra DA
I 2016 kom en dobbelt så stor
andel af nytilkomne flygtning i beskæftigelse end året forinden. Det viser en
beregning, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har lavet medio maj 2017 på
baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet. Analysen omfatter kun ordinære
job.
Virksomhedspraktik, løntilskudsjob
eller andet støttet beskæftigelse er ikke medregnet.
Ud af det samlede antal der
overgik til ordinær beskæftigelse i 2016, er det hovedsageligt mænd, dvs. 85,6
%, mens der blot var 14,4 % af kvinderne, som kom i beskæftigelse.
Slagelse Kommune placerer sig på
en flot femte plads over de kommuner, der har fået den højeste andel af borgere
i integrationsprogrammet i beskæftigelse i 2016.
Øverste på listen ligger
Høje-Taastrup, København, Lejre og Frederiksberg, hvortil det skal bemærkes, at
Københavns Kommune indtil 2016 var nul-kommune, og at Høje-Taastrup Kommune også
i 2016 var nul-kommune.
Beskæftigelsesbonus –
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slagelse Kommune/Center for
Arbejdsmarked og Integration har fået et økonomiske skulderklap, der er en
udløber af regeringens topartsaftale om integration med KL, da aftalen betyder,
at kommunerne får en bonus på 25.000 kr. for hver ekstra flygtning, der kommer
i job.
Slagelse Kommune er med en flot 4.
plads nævnt i Udlændinge- og Integrationsministeriets nyhedsbrev (af 4. juli)
om de ”Top 5” kommuner, der har fået flest flygtninge i job og derfor får den
største bonus.
På de første tre pladser er
Aarhus, København og Odense.
Den ekstraordinære
beskæftigelsesbonussen udgør kr. 1.575.000 og er beregnet ud fra en stigning på
63 i antal beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fra 31.
december 2015 til 31. december 2016.
Evaluering – Udlændinge- og
Integrationsministeriet
En evaluering af de første
erfaringer med aftalerne – som Udlændinge- og Integrationsministeriet har
gennemført – viser, at to- og trepartsaftalerne om integration begynder at
virke.
Evalueringen viser, at langt flere
flygtninge nu bliver vurderet som jobparate. I juli 2017 blev 72 % af nyankomne
flygtninge og familiesammenførte på ydelse således visiteret jobparate. Landet
over har virksomheder i mange forskellige brancher oprettet IGU-stillinger, og
der er pr. 1. september registreret 867 IGU-forløb siden starten i sommeren
2016. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 27 % af flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge med tre års ophold var i ordinær
beskæftigelse i november 2016. Året før var tallet kun 20 %.
Evalueringen viser også, at der
fortsat er udfordringer, som kræver en ekstra indsats:
· Nyankomne kvinder med
flygtningebaggrund har fortsat en meget lav arbejdsmarkedstilknytning.
Kommunerne peger bl.a. på den udfordring, at flygtningekvinder ser sig selv som
hjemmegående og derfor ikke kommer ud på arbejdsmarkedet.
· Kommunerne har vanskeligt ved at leve
op til kravet om at give flygtninge et virksomhedsrettet tilbud inden for en
måned.
Kvoteflygtninge – Udlændinge-
og Integrationsministeriet
Regeringen vil indføre en
fleksibel ordning for kvoteflygtninge, der tager højde for, dels hvor stor
tilstrømningen er af spontane asylansøgere og familiesammenførte, dels hvordan
de udlændinge, der allerede befinder sig i Danmark, er integrerede. Siden 1989
har Danmark påtaget sig en kvote på 500 kvoteflygtninge årligt via FN. Det er
den ordning, regeringen vil gøre mere fleksibel. Efter forslaget skal
udlændinge- og integrationsministeren hvert år vurdere, hvor mange
kvoteflygtninge Danmark kan tage imod.
Under flygtningekrisen steg
antallet af spontane asylansøgere voldsomt. Der ventes nu at komme et større
antal familiesammenføringer til de flygtninge, der kom hertil i 2015 og 2016,
samtidig med at Danmark fortsat har store udfordringer med at integrere
flygtninge og indvandrere, der allerede er her. Derfor tager regeringen ikke
kvoteflygtninge i 2017.
Visiteringer i 2017 -
Udlændingestyrelsen
Medio april 2017 oplyste
Udlændingestyrelsen, at styrelsen forventede, at der i 2017 skulle visiteres
4.000 flygtninge til boligplacering i kommunerne. På den baggrund fastsatte
Udlændingestyrelsen landstallet til 4.000.
På baggrund af antallet af
indrejste asylansøgere og antallet af flygtninge, der indtil medio september
2017 er blevet boligplaceret, sammenholdt med styrelsens forventninger til
antallet af afgørelser om visiteringer resten af året, skønnes det nu, at der
vil blive boligplaceret ca. 2.200 flygtninge i kommunerne i 2017.
Baseret på den oprindelige
forventning (4.000 flygtninge) skulle Slagelse Kommune modtage 52 flygtninge.
Som følge af den udmeldte reducering af landstallet (ca. 2.200 flygtninge)
nedjusteres Slagelse Kommunes kvote til 29 flygtninge i 2017.
Kommunekvoter i 2018 -
Udlændingestyrelsen
Ultimo april 2017 meddelte
Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2018 blev fastsat til 3.000 personer.
Den 6. juni 2017 fastsatte Udlændingestyrelsen regionskvoterne for 2018. KKR
Sjælland meddelte Udlændingestyrelsen medio juni, at KKR Sjælland tiltrådte en
fordeling mellem de 17 kommuner efter den matematiske model.
Kommunekvoten for Slagelse Kommune
er estimeret til 37 flygtninge i 2018.
Udviklingen i tal:
| 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 Medio sep. |
Antal helårspersoner omfattet af integrationsprogram 0–3
år | 184 | 213 | 314 | 405 | 405 |
Antal helårspersoner omfattet af integrationsprogram 4–5
år *) | 0 | 0 | 0 | 3 | 67 |
Antal nyankomne flygtninge – I alt (Kvote) | 56 (41) | 81 (56) | 147 (167) | 101 (102) | 22 (52) |
Antal gennemførte familiesammenføringer – voksne | 29 | 43 | 54 | 57 | 42 |
*) Integrationsprogrammet er pr. 1. juli 2016 forlænget til 5 år.
Udviklingen i løntilskud og
praktikker:
Løntilskud | | | | | | |
Integrationsindsatsen | Mar. 17 | Apr. 17 | Maj 17 | Juni 17 | Juli 17 | Aug. 17 |
Privat arbejdsplads | 87 | 90 | 84 | 75 | 75 | 64 |
Foreninger/organisationer | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 |
Kommunal arbejdsplads | 1 | 1 | 1 | 0 | 0 | 0 |
Regional arbejdsplads | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Statslig arbejdsplads | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 89 | 92 | 86 | 76 | 76 | 65 |
| | | | | | | | | | | |
Praktikker | | | | | | |
Integrationsindsatsen | Mar. 17 | Apr. 17 | Maj 17 | Juni 17 | Juli 17 | Aug. 17 |
Privat arbejdsplads | 39 | 27 | 33 | 42 | 32 | 22 |
Foreninger/ organisationer | 5 | 4 | 3 | 1 | 0 | 0 |
Kommunal arbejdsplads | 1 | 1 | 2 | 1 | 1 | 1 |
Regional arbejdsplads | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Statslig arbejdsplads | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| 45 | 32 | 38 | 44 | 33 | 23 |
| | | | | | | | | | | |
Retligt
grundlag
Integrationsloven, Repatrieringsloven, Udlændingeloven, Lov
om integrationsuddannelse (IGU), Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Serviceloven
og bekendtgørelser om sikkerhedsstillelse efter Udlændingeloven til dækning af
offentlige udgifter til hjælp efter Lov om aktiv social politik eller
Integrationsloven.
Konsekvenser
for andre udvalg
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget orienteres løbende
om status på integrationsområdet og udviklingen inden for området for nyankomne
udlændinge.
Indstilling
Centerchefen for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i § 17 stk.
4-udvalg - Lokalt Arbejdsmarkedsråd (LAR) den 31. oktober 2017:
Fraværende:
Anders Steinmetz Thomsen, Flemming Hansen, Jacob Mortensen, Morten
Hass Augustsen, Ole Brandenborg
Margot orienterede fra integrationsområdet, herunder om
- at kvoterne er nedskrevet, men der modtages forsat det
dobbelte antal familiesammenføringer i forhold til før 2015,
- og at antallet af borgere i program forsat er stort i
forhold til 2013, da integrationsperioden er udvidet fra 3 til 5 år.
Stormen er muligvis reddet af, men der er stadig hård blæst.
Dette er billedet - også landsdækkende.
Derudover nævnte Margot:
- Der er fortsat udfordringer med de kvindelige
integrationsborgere i forhold til uddannelse og beskæftigelse pga.
familiemønstre m.m. Det er et langt sejt træk.
- Det er vigtigt, at integrationsborgerne gennemfører
Danskuddannelse, for at de kan etablere sig på arbejdsmarkedet.
- Der er stort behov for praktikpladser, da de ofte er det
første skridt på vejen til arbejdsmarkedet. Samtidig er det vigtigt, at der er
jobperspektiv efter en praktikperiode - det er der ikke altid i den offentlige
sektor.
- God integration er, udover at give godt medborgerskab i
Kommunen, også er en rigtig god forretning.
Der var ros fra rådets medlemmer i forhold til den
integrationsindsats, der bliver præsteret, ligesom rådets medlemmer også
bemærkede, at Slagelse Kommune blev fremhævet på jobCAMP pga. den gode
integrationsindsats.
Integration og Netværk går efter bolden. Fokus er, at den
sproglige udvikling går hånd i hånd med et job.
Til efterretning.