2. Evaluering af udvalgets virke 2014-2017 (D)
2. Evaluering af udvalgets virke 2014-2017 (D)
Sagsnr.: 330-2016-24756 Dok.nr.: 330-2017-593242 Åbent
Kompetence: Udvalget for Aktivt Medborgerskab
Beslutningstema
Evaluering af Udvalget for Aktivt
Medborgerskabs arbejde i perioden 2014-2017.
Baggrund
Udvalget
for Aktivt Medborgerskab blev nedsat af Byrådet den 30. juni 2014, som et
rådgivende udvalg efter Styrelseslovens § 17, stk. 4. Udvalget for
Aktivt Medborgerskabs funktionsperiode følger den
kommunale valgperiode.
Godkendelse af kommissorium og
sammensætning af udvalgets medlemmer blev samtidig delegeret til fagudvalget
(Beskæftigelses- og Integrationsudvalget).
Formål
Udvalget for Aktivt
Medborgerskabs formål er at være ideudvikler og omdrejningspunkt for
implementeringen af integrationspolitikken og andre tiltag med
integrationsmæssig relevans. Udvalget skal arbejde tværfagligt og få
integrationen ud alle steder i Kommunen.
Udvalget har tre roller og
opgaver:
· Udvalget skal høres i relevante sammenhænge
· Udvalget skal være vidensopsamlende og vidensdelende
· Udvalget skal være ideudviklende og politikskabende
Evaluering:
Medlemmer
På Beskæftigelses- og
Integrationsudvalgets møde den 2. december 2014 blev der udpeget 5 medlemmer
til Udvalget for Aktivt Medborgerskab.
På det konstituerende møde den 26.
februar 2015 udpegede Udvalget for Aktivt Medborgerskab selv formand og
næstformand i henhold til udvalgets forretningsorden.
Udvalget for Aktivt Medborgerskab
er beslutningsdygtigt, når mindst 3 medlemmer er til stede.
· I perioden december 2015 – juni 2016
har 1 medlem ikke fremmødt til nogen møder. Medlemmet fratrådt i juni 2016.
· I august 2016 udtrådte den på daværende
tidspunkt valgte næstformand.
· Ved annoncering i dagspressen og Kommunens hjemmeside indkom 1
ansøgning. På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 4. oktober 2016
blev der udpeget 1 nyt medlem til Udvalget for Aktivt Medborgerskab.
· Ved fornyet annoncering på Kommunens hjemmeside og på Kommunens
Facebook side i november/december 2016 indkom 3 ansøgninger. På Beskæftigelses-
og Integrationsudvalgets møde den 16. januar 2017 blev der udpeget 2 nye
medlemmer til Udvalget for Aktivt Medborgerskab.
· I juli 2017 udtrådte den valgte formand.
· I perioden januar 2017 – september 2017 har 1 ny-udpeget medlem
ikke fremmødt til nogen møder.
På baggrund af ovenstående historik i forhold til udvalgets
medlemmer har det været vanskeligt for udvalget at træffe beslutninger (fx
grundet manglende beslutningsdygtighed) og virke i relation til formål, roller
og opgaver.
Mødeaktivitet
Udvalget for Aktivt Medborgerskab her i perioden februar
2015 – september 2017 afholdt:
· 6 ordinære møder (der afholdes yderligere et ordinært møde den 9.
oktober 2017)
· 1 ordinært møde kunne ikke gennemføres grundet manglende
beslutningsdygtighed
· 1 fællesmøde med Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Arrangementer/aktiviteter
Udvalget for Aktivt Medborgerskab har i funktionsperioden
bl.a. deltaget på SUK-festival 2015, Sct. Michaels Nat 2015 og Slagelse Festuge
2017.
Retligt
grundlag
Kommissorium for Udvalget for Aktivt Medborgerskab og
Forretningsorden for Udvalget for Aktivt Medborgerskab.
Handlemuligheder
Udvalget kan, efter drøftelse af denne evaluering, fremkomme
med supplerende arrangementer og aktiviteter, der ønskes taget til referat.
Vurdering
Administrationen anbefalede på det ordinære møde den 27.
marts 2017, at udvalget forholdt sig til, hvorledes udvalget vil evaluere
aktiviteterne i funktionsperioden. Til inspiration og efterretning udleverede
Administration kopi af evaluering af 6. november 2013 til Børne-, Uddannelses-
og Integrationsudvalget fra det daværende Integrationsudvalg.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Lederen af Integration og Netværk indstiller,
1.
at Udvalget for Aktivt Medborgerskab drøfter evalueringen og eventuelt
fremkommer med supplerende bemærkning og/eller aktiviteter, som udvalget ønsker
taget til referat.