Møde i udvalget d. 8. juni 2021

10.   Udviklingspuljen 1. halvår 2021 (O)

Sagsnr.: 330-2021-36095                 Dok.nr.: 330-2021-173830          Åbent

Kompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget

 

 

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om den seneste ½-årlige administrative behandling af ansøgninger til Udviklingspuljen.

Sagens indhold

Lokale godkendte folkeoplysende foreninger, frivillige organisationer, enkeltpersoner m.fl. kan ansøge puljen om tilskud til bl.a. udviklingsarbejde, rekvisitter, arrangementer og nye initiativer med et folkeoplysende sigte.

Der er i 2021 afsat 157.362 kr. til Udviklingspuljen, der deles ligeligt mellem de to ansøgningsperioder.

Inden for det seneste år har puljen bl.a. støttet:

·       Indkøb af Air Track (Ørslev Bjerge IF Gymnastik)

·       Indkøb af Team Track-kile (Eggeslevmagle SG&IF)

·       Indkøb af udstyr til MTB-orientering (MTBO)

·       Indkøb af patruljetelte (DDS Solskinstroppen)

·       Igangsættelse af projekt ”Den Gode Skole” (Korsør Amatør Bokseklub)

Ved behandling og prioritering af ansøgningerne bliver der taget udgangspunkt i de syv bærende principper, som udvalget tidligere har vedtaget, og de politisk vedtagne retningslinjer for puljen.

Administrationen fik i forlængelse af det seneste kommunalvalg, og dermed valget af en anden type Folkeoplysningsudvalg, delegeret kompetencen til at administrere og træffe beslutning omkring ansøgninger til Udviklingspuljen.

Der har senest været ansøgningsfrist den 20. april 2021. Administrationen har behandlet de 19 modtagne ansøgninger:

Ansøger:

Projekt/rekvisit mv:

Ansøgt:

Bevilget:

Eggeslevmagle SG&IF

Familiefitness, rekvisitter

6.950

5.000

FS Hashøj

4x3-mandsmål

24.470

0

Jump, Dance & Fitness

Trampoliner m.v.

90.000

12.000

Korsør Tennisklub

4 stk. bænke

10.000

2.500

Korsør Tennisklub

Udlånsketsjere mv

6.000

4.000

Kultur- og Fritidsforening Omø

2x3-mandsmål og 2x5-mandsmål

28.464

0

Skelskør Roklub

Våddragter til udlån

10.000

5.000

Skælskør Amatør Sejlklub

E-jolle til junior

45.000

7.500

Slagelse HÃ¥ndboldklub

Skadesforebyggende rekvisitter

4.827

3.000

Slagelse HÃ¥ndboldklub

Bolde til voksne

21.250

7.500

Slagelse Rideklub

Springstøtter

8.475

5.000

Slagelse Tennisklub

Tennisfitness

29.859

5.000

Stillinge IF Fodbold

2x5-mandsmål

13.750

0

Svøm Slagelse Korsør

Svømmeudstyr

37.078

10.000

Sørby IF Fitness

Spinningcykler

20.000

0

Sørby IF Fodbold

Motionsfodbold for drenge

14.200

3.000

Trelleborg Golfklub

Junior-golfudstyr til udlån

20.925

5.000

TÃ¥rnborg IF

Lokal digital kommunikation

31.000

0

Vemmelev Rideklub

Rekvisitter til O-løb

5.200

4.100

I alt

    427.448    

  78.600    

Der har på det folkeoplysende område tidligere været 3 puljer; Partnerskabspuljen på 300.000 kr., Diverse tilskud på 357.567 kr. og Udviklingspuljen på 150.000 kr. tilbage i 2015. Der blev for 2016-budgettet truffet beslutning om store besparelser på området, så kun Udviklingspuljen på omkring 150.000 kr. blev bevaret, hvilket har bevirket, at området ikke har kunnet imødekomme de mange ansøgninger der har været til denne pulje.

Ifølge Folkeoplysningslovens § 6 skal der være en Udviklingspulje på det folkeoplysende område, som bl.a. tilgodeser de selvorganiserede, der tilbyder folkeoplysende aktiviteter, udvikling af nye organisationsformer, nye foreninger m.v.

Udvalget orienteres om, at de 3 foreninger, som har søgt til fodboldmål er blevet taget ud af puljen, da disse mål i denne sammenhæng er vurderet som nødvendigt inventar og dermed er fuldt dækket under driften.

Retligt grundlag

Folkeoplysningsloven og retningslinjerne for puljen.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget kan tage orienteringen til efterretning.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at ansøgningerne er vurderet på et sagligt grundlag med særligt fokus på de bærende principper for puljen, lighedsprincippet og aktiviteter, der understøtter foreningernes arbejde med at tilbyde alternative aktiviteter afledt af Corona-krisen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Fritidschefen indstiller,

1.    at  Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

At 1: Taget til efterretning.