Møde i udvalget d. 5. oktober 2020

11.   Orientering vedr. Boligsocial Helhedsplan (O)

Sagsnr.: 330-2020-130845             Dok.nr.: 330-2020-376273                                          Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Udvalget bliver via statusnotat (bilag) orienteret om status på økonomi og medarbejderressourcer afsat til Den Boligsociale Helhedsplan 2017-2021.
Baggrund
På byrådsmødet d. 22/6 under punkt 24 ”Initiativsag – Boligsocial Helhedsplan for almene Boligområder i Slagelse, Korsør og Skælskør” besluttede byrådet på indstilling fra (Ø):
”At administrationen inden mødet i Social & Beskæftigelsesudvalget den 10. august 2020 til byrådet udarbejder en redegørelse for Slagelse Kommunes andel i den Boligsociale Helhedsplans indsatsområder såvel økonomisk som personalemæssigt per dags dato”.
I forlængelse af dette ønsker (O) at få afdækket følgende:
1.    Hvad er det præcist for konkrete indsatser som Slagelse Kommune bidrager med ift. den Boligsociale Helhedsplan?
2.    Hvilke øvrige indsatser med økonomi, medarbejderressourcer og konkrete indsatser bidrager Slagelse Kommune med i forhold til de øvrige udfordrede boligområder? F.eks. den kriminalpræventive indsats, særlige sundhedsopgaver, fremskudt sagsbehandling m.v.
3.    Hvornår har der været foretaget en evaluering af øvrige indsatser udover den Boligsociale Helhedsplan?
Spørgsmålene ønskes fremsendt til hele byrådet.
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
Handlemuligheder
Udvalget kan modtage orienteringen.
Vurdering
Ingen Bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen Bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen Bemærkninger.
Indstilling
Chef for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget modtager orienteringen.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 7. september 2020:
Fraværende:  Ali Yavuz (A), Helle Blak (F), Søren Lund Hansen (O)
Udsat jf. punkt 1 Godkendelse af dagsorden (B).
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 5. oktober 2020:
Fraværende: 
Social- og Beskæftigelsesudvalget modtog orienteringen.
Rune Gustafsen, chefkonsulent, Jobcenteret deltog under behandlingen af punktet.