Møde i udvalget d. 10. maj 2017
6. Strategi for Rehabilitering, omsorg og pleje (B)
Sagsnr.: 330-2017-6953 Dok.nr.: 330-2017-286419 Åbent
Kompetence: Sundheds- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
Godkendelse af udkast til Strategi for Rehabilitering,
omsorg og pleje i Slagelse Kommune.
Baggrund
På Udvalgets møde i april 2017
blev udkast til Strategi for Rehabilitering, omsorg og pleje i Slagelse Kommune
principgodkendt. Udkastet jf. bilag 1 blev efterfølgende sendt i høring i
Ældrerådet og Sektor-MED.
Der foreligger nu høringssvar fra
Ældrerådet og fra Sektor-MED for Sundhed og Ældre, hvilke ses i bilag 2 og 3.
Retligt
grundlag
Lovgivningen inden for Sundheds- og Seniorudvalgets område
samt Værdighedspolitikken for ældreplejen i Slagelse Kommune.
Handlemuligheder
Sundheds- og Seniorudvalget drøfter, hvorvidt de modtagne
høringssvar giver anledning til justeringer i udkast til Strategi for
Rehabilitering, omsorg og pleje.
Vurdering
Administrationen vurderer, at det
foreliggende udkast til Strategi for Rehabilitering, omsorg og pleje er i
overensstemmelse med den overordnede værdiramme i form af Værdighedspolitikken.
De i strategien forventede effekter samt konkrete initiativer vil, med de
foreslåede måleparametre, løbende fremover kunne følges og dermed evalueres.
Ny Strategi for Rehabilitering,
omsorg og pleje samt Strategi om Bomiljø på ældreområdet i Slagelse Kommune
erstatter, sammen med Værdighedspolitikken, hidtidige Social- og Omsorgspolitik
samt Ældre- og Plejeboligpolitik
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen, idet forudsætningen er, at nye aktiviteter og
indsatser sker inden for den eksisterende budgetramme.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen p.t.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på
forvaltningens vegne,
1. at Sundheds- og Seniorudvalget drøfter høringssvarene og
indarbejder eventuelle rettelser til strategien.
2. at Strategi for Rehabilitering, omsorg og pleje på
ældreområdet i Slagelse Kommune godkendes.
Beslutning i Sundheds- og
Seniorudvalget den 10. maj 2017:
Fraværende:
Indstillingerne følges, og de foreslåede ændringer i
høringssvarene indarbejdes.