Møde i udvalget d. 10. maj 2017

8.     Omsorgstandplejen - nationale anbefalinger (B)

Sagsnr.: 330-2017-29672               Dok.nr.: 330-2017-276604                                Åbent
Kompetence: Sundheds- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i 2014 lavet et Serviceeftersyn af sundhedslovens krav til indholdet i den kommunale omsorgstandpleje.
Rapporten peger på, at de nuværende bestemmelser i sundhedsloven og tandpleje-bekendtgørelsen er dækkende i forhold til at sikre målgruppen den tandbehandling der er nødvendig. Rapporten viser også at den aktuelle tilslutning til omsorgstandplejen er lav, i forhold til estimatet over hvor mange der er i den potentielle målgruppe for omsorgstandpleje.

Endvidere var vurderingen, at kommunerne kunne styrke den opsøgende indsats og dermed information om ordningen til borgerne.
Rapporten omhandlede desuden fokus på utilstrækkelig mundhygiejne hos beboere i ældre- og plejeboliger.

Sundhedsstyrelsen forventer, at 5 procent af borgerne 65+ har behov for ordningen. På landsplan visiteres 2,3 procent. Aktuelt i Slagelse kommune gælder at 1,7 procent af borgerne 65+ er visiteret til ordningen.
Omsorgstandplejetilbuddet er målrettet personer, hvis egenomsorg er så begrænset, at de har behov for hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner eller for pleje.
Med baggrund i ovenstående har Sundhedsstyrelsen udarbejdet anbefalinger inden for 5 områder. Anbefalingerne skal hjælpe med at modernisere omsorgstandplejen.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
1) Den kommunale visitation til omsorgstandplejen anbefaler at:
- Der udarbejde borgerrettet informationsmateriale.
- Der udarbejdes retningslinjer for, hvordan øvrigt sundhedspersonale kan henvise til ordningen.
- Helhedsvurderingen anvendes i visitationen til omsorgstandplejen.
- Borgere med funktionsevne 3 og 4 altid individuelt vurderes ift. behov for omsorgstandpleje.
- Der laves kontinuerlig evaluering af visitationspraksis.
- Der udarbejdes kvalitetsstandard for omsorgstandplejen.
2) At der arbejdes med forebyggelse i omsorgstandplejen ved:
- Styrkelse af indsatsen med daglig hjælp til mundpleje og derved mindste bakterier og større tandlægebehandlinger.
- At udarbejde og implementere individuel mundplejeplan for hver borger under omsorgstandplejen og helst i borgerens nærmiljø.
- At omsorgstandplejen får adgang til borgerens plejejournal
- At tand- og mundpleje integreres i tilsynene på plejehjemmene
- At der udarbejdes kvalitetsstandard for individuel mundpleje for borgere, der hører under SEL§83
3) Behandling i omsorgstandplejen sikres ved:
- At der udarbejdes lokal (kommunerne) vejledning for mobiltandpleje
- At der i Sundhedsloven etableres regelsæt, der sikrer transport til omsorgstandplejen.
- At der i Sundhedsaftalerne laves aftaler vedr. generel anæstesi i omsorgstandplejen og denne understøttes af rammeaftaler.
4) Sammenlægning af tilbud om omsorgs- og specialtandpleje
- Til ét tandplejetilbud
5) Registrering af tandsundhed i omsorgstandplejen
- Indførelse af fire sundhedsindikatorer ved første undersøgelse og statuskontrol, som indberettes til nationalt register (SCOR)
Status for Slagelse Kommunes Omsorgstandpleje
Slagelse Kommune hjemtog omsorgstandplejen pr. 1. juli 2015 efter Regionen opsagde rammeaftalen om varetagelse af opgaven. Opgaven har siden 2015 været løst ved en kontraktansættelse af en Overtandlæge med fokus på implementering under den Kommunale Tandpleje.
Omsorgstandlægen har primært løst opgaver i borgers eget hjem og i de tilfælde, hvor han har vurderet det utilstrækkeligt med behandling i borgers eget hjem, har den Kommunale Tandpleje stillet deres faciliteter til rådighed for Omsorgstandplejen. Budgettet og visitering til Omsorgstandplejen ligger i Center for Sundhed og Ældre.
Overtandlægen vurderer at det i mange tilfælde er muligt at behandle borgerne i eget hjem. Langt de fleste der visiteres til Omsorgstandpleje bor på plejecenter. En forudsætning for, at borgeren kan profitere af tandplejen er, at de kan samarbejde om deltagelse i en behandlingssituation. De typiske behandlinger består i palliation og vedligeholdelse af tandstatus.
I Slagelse Kommune modtager 302 borgere Omsorgstandpleje svarende til at 1,7 procent af borgere +65 er under ordningen.
Borgere der bruger omsorgstandplejen bidrager med et årligt gebyr på 490 kr. Aktuelt er der til Omsorgstandplejen en budgetramme på kroner 859.201, hvilket har vist sig tilstrækkeligt med det nuværende serviceniveau og antal borgere.
I den nærmeste fremtid skal der findes ny løsning på Omsorgstandpleje i Slagelse Kommune, da kontrakten med den fungerende tandlæge i Omsorgstandplejen udløber pr. august 2017. Det forventes dog, at der kan ske en forlængelse frem til udgangen 2017
Omsorgstandplejen i Slagelse Kommune har endnu ikke arbejdet med implementering af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen.
Retligt grundlag
Sundhedsloven §131-132
Handlemuligheder
Udvalget kan drøfte anbefalingerne, herunder om nuværende niveau ønskes fastholdt, eller bede administrationen om, at komme med konkrete forslag til modeller til imødegåelse de problemstillinger som rapporten løfter.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med konkrete modeller for den fremtidige omsorgstandpleje, hvor anbefalingerne fra rapporten indgår.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Endelig økonomi vil afhænge af hvilket serviceniveau der bliver valgt.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udvalget drøfter rapportens anbefalinger
2.    at Udvalget tager stilling om administrationen skal arbejde videre med konkrete modeller for omsorgstandplejen.
Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 10. maj 2017:
Fraværende: 
Udvalget ønsker at fastholde nuværende niveau.
Udvalget ønsker, at der til budgetforhandlingen udarbejdes et forslag til, hvordan anbefalingerne kan imødekommes, samt med tilknyttede økonomiske konsekvenser.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.