Møde i udvalget d. 7. maj 2018

7.     Status budgetproces 2019-2022 - SBU (O)

Sagsnr.: 330-2018-24460               Dok.nr.: 330-2018-205706                                          Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Centercheferne vil på mødet give en mundtlig orientering og status på arbejdet med råderumskataloget vedrørende budget 2019-2022 samt hovedtemaer, som indgår heri.
Baggrund
I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budgetproces for 2019-2022 blev det bl.a. besluttet at der skal etableres et råderumskatalog for at give det politiske niveau et grundlag for at prioritere kommunens samlede økonomi anderledes. Kataloget skal udarbejdes gennem en involverende proces, der drives mest muligt ”nedefra og op”.
Det blev endvidere besluttet at ansvaret for at skabe et råderumskatalog placeres i økonomiudvalget, da det er deres ansvar at koordinere budgetprocessen og sikre, at der foreligger et budgetoplæg til 1. behandling i byrådet til september 2018.
Og det blev besluttet at fagudvalgene inddrages i maj i form af orientering og status samt evt. kort drøftelse af hovedtemaerne på eget område.
Udarbejdelsen af selve råderumsforslagene etableres altså gennem involvering af de decentrale ledere samt MED-organisationen, brugerbestyrelser og andre interessenter, dog koordineret inden for hver fagområde. Direktionen varetager den koordinerende rolle.
Centercheferne vil på mødet give en mundtlig orientering og status på arbejdet med og hovedtemaer, som indgår i råderumskataloget.
Retligt grundlag
Økonomiudvalget skal, jfr. Styrelseslovens § 37, overfor Byrådet fremsende sit forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, samt budgetoverslagsårene inden den 15. september.
Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal undergives 2 behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 3 ugers mellemrum.
Handlemuligheder
Der er tale om status på budgetprocessen og hovedtemaer, der arbejdes med i MED-organisationen, hvorfor det anbefales at orienteringen tages til efterretning. Udvalget kan alternativt vælge ikke at tage orienteringen til efterretning.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Såfremt temaerne har indflydelse på andre udvalg, orienteres der herom på mødet.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning samt at hovedtemaerne kort drøftes.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 7. maj 2018:
Fraværende:  Helle Blak (F)
Taget til orientering. Udvalget ønsker at der til junimødet fremlægges en orietering om hvilke besparelsesforslag, der er videresendt fra centret.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.