Møde i udvalget d. 12. april 2021
529. Ansøgning om anlægsbevilling til renovering af Torvegade 22-26 (B)
Sagsnr.: 330-2020-156136 Dok.nr.: 330-2021-106813 Åbent
Kompetence:
|
Byrådet (B)
|
Beslutningstema
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og
Ungeudvalget og Økonomiudvalget beslutte, om der gives en anlægsbevilling til
ombygning af Torvegade 22-26.
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og
Ungeudvalget og Økonomiudvalget beslutte, om anlægsbevillingen til ombygning af
Torvegade 22-26 kan frigives.
Sagens indhold
I forbindelse med Task Force
projektet i Afdeling for Børn og Familie har Børne- og Ungeudvalget ønsket et
særligt fokus på flere elementer:
1.
Implementering af udviklingsplan i samarbejde
med Socialstyrelsen, der skal styrke det socialfaglige arbejde
2.
Kompetenceudvikling for medarbejdere
og ledere
3.
Fokus på psykisk arbejdsmiljø og
sagstal
4.
Bedre fysiske rammer for borgere og
medarbejdere
Denne sag tager udgangspunkt i
punkt 4 Bedre fysiske rammer for borgere og medarbejdere.
I et samarbejde mellem Center for Kommunale Ejendomme og Afdeling
for Børn og Familie er der udarbejdet et forslag til ombygning og renovering af
Torvegade 22-24-26. Udgangspunktet har været at skabe mere imødekommende og
målrettede rammer for de forældre og børn, der kommer i afdelingen, samt at
forbedre de fysiske og psykiske arbejdsvilkår for medarbejdere og ledere.
I stueplanen på Torvegade 26, hvor hovedindgangen til
Afdeling for Børn og Familie er, lægges der op til en omfattende ombygning. De
nuværende rammer ved hovedindgangen virker meget tillukkede med en skranke og
en lille hal med få stole som ventelokale. Der er synlige store ventilationsrør
i loftet, og akustikken i lokalerne er dårlige.
Afdeling for Børn og Familie ønsker at forbedre disse
rammer, så mødet med barnet og familien kan ske i et åbent, imødekommende og
trygt miljø i øjenhøjde. Lokalerne i det nye foyer- og ankomstområde foreslås
derfor ombygget, således at der bliver etableret et stort åbent rum, som skal
fungere som reception og venterum. Der vil være et legerum til børnene og et
stillerum, hvor børnene kan fordybe sig i at spille spil, tegne eller læse en
bog. Der vil derudover stadig være de samme faciliteter som møde- og samtalerum
i stueplanen.
I forbindelse med ombygningen af stueplan vil der være
afledte ombygninger på de øvrige etager i bygningen, hvor der er kontorlokaler.
Kontorlokalernes gulve, vægge og lofter fremstår slidte, der er gamle badekar
på toiletterne, og akustikken er dårlig i dele af bygningen. Et godt indeklima
er en forudsætning for, at man som medarbejder befinder sig godt på sin
arbejdsplads. Støj, luft, varme og kulde påvirker både helbredet,
effektiviteten og sygefraværet. Den fysiske indretning af de bygninger og rum,
man arbejder i, har derfor stor betydning for arbejdsmiljøet.
Derudover ønsker Afdeling for Børn og Familie at flytte
Familiehusene ind i bygningen for at skabe et tættere og mere fleksibelt
samarbejde til gavn for barnet og familien. Det betyder, at medarbejderne
rykkes tættere sammen, og det er derfor vigtigt med gode fysiske rammer, hvor
akustikken er i orden. En god akustik i rummet gør det muligt nemt at forstå
det, der bliver sagt og er en hjælp til at overholde diskretion og tavshedspligt.
På etagerne med kontorlokaler vil der være malerarbejde,
udskiftning/renovering af linoleum på gulvene, renovering af toiletter og
køkkener, og der desuden vil blive sat støjdæmpende materialer op på vægge og
lofter.
Ombygningen i stueplan kræver større lydmæssige sam, brand-
og byggetekniske ændringer. I bilag 1 fremgår den mere tekniske beskrivelse af
ombygningen.
Ombygningsforslaget har været behandlet på LokalMED i
Afdeling for Børn og Familie den 21. januar 2021 og den 10. marts 2021. Her
blev der fremsat ønske om, at der blev taget hånd om den dårlige akustik og
lydniveau, som der er på flere af kontorerne og i mødelokalerne, så der kan
afholdes fortrolige samtaler, uden at det kan overhøres i de tilstødende
lokaler. Det har desuden tidligere været forsøgt at lægge
modtagelsen/receptionen i en anden bygning end Torvegade, dog uden succes. Det
giver således bedst mening med en lokal forankring i huset, så hele huset
hænger sammen både for personalet, men også for barnet og familien.
Retligt grundlag
Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og
Ledelsestilsyn:
Inden et anlægsprojekt kan igangsættes, skal Byrådet have
givet en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om
anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger
samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.
Anlægsbudgettet er det afsatte rådighedsbeløb og er
ikke i sig selv en bevilling.
Anlægsbevillingen er det beløb, som må bruges af det
afsatte anlægsbudget.
Handlemuligheder
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og
Ungeudvalget og Økonomiudvalget beslutte:
A. At give en
anlægsbevilling på 4.035.000 kr., som sikrer en renovering med fokus på åbne
imødekomne rammer i mødet med barnet og familien samt gode fysiske- og psykiske
arbejdsvilkår for ledere og medarbejdere i Afdeling for Børn og Familie (jf.
bilag 4)
B. At give en
anlægsbevilling på 3.260.000 kr., som sikrer en renovering med fokus på åbne
imødekomne rammer i mødet med barnet og familien samt delvis gode fysiske-
og psykiske arbejdsvilkår for ledere og medarbejder i Afdeling for Børn og
Familie, idet der bl.a. vil blive foretaget mindre maler- og gulvarbejde og
ingen renovering af toiletter m.m. (jf. bilag 5)
Vurdering
Administrationen anbefaler en anlægsbevilling på 4.035.000
kr.
Afdeling for Børn og Familie er i gang med et task
force-forløb sammen med Socialstyrelsen, som via deres analyse af det
specialiserede børne- og ungeområde giver et billede af kommunens styrker, men
også peger på store udfordringer på det samlede myndighedsområde for udsatte
børn og unge. Der er i forbindelse med analysen blevet lagt en treårig
udviklingsplan, som sætter rammerne for det fremtidige arbejde med styrkelse af
kvaliteten i sagsbehandlingen. I arbejdet med udviklingsplanen vil der være
mange faglige forandringsprocesser, og det er derfor vigtigt med gode fysiske
og psykiske arbejdsvilkår for ledere og medarbejdere, så de er klar til at
modtage barnet og familien med åbent mindset og engagement.
Økonomiske og
personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
|
Politikområde
|
2021
|
2022
|
2023
|
2024
|
Bevillingsønske
|
|
|
|
||
Drift
|
|
|
|
|
|
Anlæg
|
1.2
|
4035
|
|
|
|
Afledt
drift
|
|
|
|
|
|
Finansiering
|
|
|
|
|
|
Afsat
rådighedsbeløb
|
|
|
|
|
|
Kassen
|
|
4035
|
|
|
|
Tværgående
konsekvenser
Inge bemærkninger.
Indstilling
Social- og Projektchefen
indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget
og Økonomiudvalget beslutter,
1.
at anlægsbevillingen på 4,035 mio. kr. godkendes og finansieres af kassen.
2.
at rådighedsbeløbet fra anlægsbevillingen på 4,035 mio. kr. frigives.
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 12. april 2021:
Fraværende:
At 1 - Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og
Byrådets godkendelse.
At 2 - Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og
Byrådets godkendelse.
Udvalget udtrykte bekymring for at placere Familiehusene i
bygningen. Udvalget anbefalede, at der indtænkes lokale til afvikling af møder
i det særlige børne- og ungeudvalg.