Møde i udvalget d. 4. september 2017

4.     Anlægsregnskaber over 2 mio. kr. - Vemmelev Skole - Ventilation og vinduer (B)

Sagsnr.: 330-2015-74564               Dok.nr.: 330-2017-492877                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Uddannelsesudvalget skal godkende aflagt anlægsregnskab for energirenovering m.v. på Vemmelev Skole.
Baggrund
For anlægsprojekter, hvor bruttoudgift er mere end 2 mio. kr., skal der udfærdiges anlægsregnskab til fagudvalgets godkendelse. Regnskabet indgår herefter i en samlet anlægsoversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd i forbindelse med regnskabsafslutningen.
I forbindelsen med energirenovering af Vemmelev Skole er der blevet udskiftet vinduer i 11 klasselokaler, og der er blevet etableret ventilationsanlæg med varmegenvinding til de samme klasselokaler, der hidtil ikke har været ventileret.
I forbindelse med udskiftningen af vinduer er der blevet udført almindelige følgearbejder.
Ventilationsanlægget er udført, så det efterfølgende kan udbygges, hvis dette bliver nødvendigt (bruges til flere lokaler). Der er samtidigt blevet udført CTS (Central Styrings og Tilstandskontrol) til de enkelte lokaler af indeklimaet.
Udskiftningen af vinduer og etablering af ventilation samt CTS anlæg har resulteret i en besparelse på energiforbruget på kr. 74.711 pr. år.
Center for Skole har i samarbejde med Center for Kommunale Ejendomme udarbejdet anlægsregnskab for 301665 Vemmelev Skole – Ventilation og vinduer:
(1000 kr.)
Bevilling
2.600
Afholdt udgift
2.703
Afvigelse
103
En specifikation af de afholdte udgifter er vedlagt som bilag.
Retligt grundlag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune foreskriver, at der aflægges anlægsregnskab.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Børn og Ungedirektøren anbefaler, at anlægsregnskabet godkendes, og merudgiften finansieres af Center for Kommunale Ejendomme, stednr. 301025 (drift af grunde og bygninger). Anlægsregnskabet skal videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg, 301665
8.1
103
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Center for Kommunale Ejendomme, 301025
6.3
-103
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Skole indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Anlægsregnskabet for 301665 Vemmelev Skole – Ventilation og vinduer godkendes.
2.    at Merudgiften på 103.000 kr. finansieres af Center for Kommunale Ejendommes driftsbudget, stednr. 301025.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 4. september 2017:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Anbefales.