Møde i udvalget d. 5. april 2017

13.   Anvendelse af klippekortsordningen i hjemmeplejen (O)

Sagsnr.: 330-2017-17972               Dok.nr.: 330-2017-147483                                Åbent
Kompetence: Sundheds- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Siden 2015 har udvalget via den daværende ældremilliard afsat midler til en klippekortsordning, der giver de svageste ældre mulighed for at få en times ekstra hjemmehjælp om ugen. Borgeren vælger selv, hvad den ekstra tid skal bruges til. På Sundheds- og Seniorudvalgsmøde den 11.01.2017 ønskede udvalget et nærmere indblik i, hvad borgerne anvender klippekortsordningen til. 
Pr. 1. marts 2017 bliver klippekortsordningen (omsorgspakken) brugt af 146 borgere i Slagelse Kommune. Ud af disse er seks borgere blevet interviewet om deres oplevelse med klippekortsordningen.
De interviewede borgerne fortæller, at de anvender de ekstra timer til gåture, handle ind, frisør, apotek, hyggesnak, lægge neglelak, kigge i albums mm.
En rundspørge blandt personalet i hjemmeplejen viser, at borgerne også bruger de ekstra timer til at komme ud at cykle og til at få læst avis/bøger.
De interviewede borgere er glade for de muligheder, klippekortsordningen giver dem. Blandt andet fortæller en borger, at klippekortsordningen bidrager til bedre livskvalitet. Samlet evaluering af klippekortsordningen fremgår af bilag 1.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at de svageste ældre borgere, med klippekortsordningen, får mulighed for at skabe indhold i tilværelsen og deltage i aktiviteter udenfor hjemmet, som de ellers ikke ville kunne deltage i.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Sundheds- og Seniorudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 5. april 2017:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V)
Udvalget tager orienteringen til efterretning.