Møde i udvalget d. 3. maj 2021

8.     Cykelsti, Bildsøvej - Ekspropriation (B)

Sagsnr.: 330-2019-87270               Dok.nr.: 330-2021-129916                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalget skal overfor Byrådet anbefale, at der igangsættes ekspropriation vedr. arealerhvervelser til anlæg af en dobbeltrettet cykelsti langs den østlige side af Bildsøvej mellem Bildsø og Kirke Stillinge frem til eksisterende fortov/cykelsti i Bildsø, og der skal vælges en repræsentant og suppleant til åstedsforretning.

Baggrund

For at realisere et politisk ønske om at fremme gode cykelforbindelser i landdistriktet med primært mål at sikre skoleelevers muligheder for at cykle sikret i skole er det besluttet, at

anlæg af en dobbeltrettet cykelsti mellem Bildsø og Kirke Stillinge.

For at kunne anlægge cykelstien kræver det, at kommunen eksproprierer areal fra en række tilstødende lodsejere.  12 matrikler vil blive berørt af ekspropriationen, heraf har de 4 samme ejer. 5 af matriklerne er bebygget med boliger. To af de bebyggede matrikler er tætliggende på Bildsøvej.

Projektet har været forelagt Erhvervs- og Teknikudvalget den 2. november 2020.

Myndighedsprojekt og detailprojektering er igangsat og pågår.

Retligt grundlag

Vejlovens kapitel 10 § 96 giver kommunen hjemmel til at ekspropriere til offentlig sti.

Ekspropriationen gennemføres efter den procedure, der er beskrevet i Vejlovens kapitel 10 (§§ 98-122).

Åstedsforretningen skal ledes af et medlem af Byrådet (jf. vejlovens §101).

Handlemuligheder

Erhvervs- og Teknikudvalget har følgende handlemuligheder:

A.    Anbefale at der ikke igangsætte ekspropriation.

B.    Anbefale at igangsætte ekspropriation.

Vurdering

Følgende matrikler bliver berørt:

17a og 12s Kirke Stillinge By, Kirke Stillinge

14ap, 14aq, 7e, 18a, 14a, 7d, 7a, 17, 9c og 7r Bildsø By, Kirke Stillinge

De anførte arealer på tegninger er foreløbige. Den endelige arealberegning sker på baggrund af opmåling af de nye skel, når anlægsarbejdet er afsluttet.

Ã…stedsforretningen er planlagt afholdt onsdag den 30. juni 2021.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Omkostninger vedrørende ekspropriationen afholdes af den samlede anlægsramme.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Byrådet på baggrund af indstilling fra Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget beslutter, at ekspropriationen igangsættes,

2.    at der blandt Byrådets medlemmer udpeges én repræsentant, som deltager på åstedsforretningen i forbindelse med ekspropriationen samt én suppleant.

Bilag

330-2021-140381

Bilag 1 - 20426 Tegningsfortegnelse

330-2021-140415

Bilag 2 - 20426_T_AN_N_ 150 Oversigtsplan

330-2021-140430

Bilag 3 - 20426_T_AN_N_ 151

330-2021-140454

Bilag 4 - 20426_T_AN_N_ 152

330-2021-140460

Bilag 5 - 20426_T_AN_N_ 153

330-2021-140469

Bilag 6 - 20426_T_AN_N_ 154

330-2021-140473

Bilag 7 - 20426_T_AN_N_ 155

330-2021-140476

Bilag 8 - 20426_T_AN_N_ 156

330-2021-140478

Bilag 9 - 20426_T_AN_N_ 157

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. maj 2021:

Fraværende:  Flemming Erichsen (A)

Ad 1: Anbefales.

Ad 2: Udvalget peger på Villum Christensen (I), og suppleant Henrik Brodersen (O).