Møde i udvalget d. 4. oktober 2017

2.     Rådighedsbeløb og anlægsbevilling - Etablering af elevator i Korsør Kulturhus (B)

Sagsnr.: 330-2017-34489               Dok.nr.: 330-2017-596615                                Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Sundheds- og Seniorudvalget, Handicap- og Psykiatriudvalget samt Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal over for Byrådet anbefale, at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på i alt 1.531.000 kr. til etablering af elevator i Korsør Kulturhus.
Baggrund
Korsør Kulturhus har i en årrække arbejdet på at muliggøre etablering af elevator i Kulturhuset, således at samtlige etager kan anvendes optimalt.
Kulturhuset har modtaget en donation fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Tilgængelighedspulje. Denne donation bortfalder den 16. april 2018, hvis projektet ikke er afsluttet.
Derudover har Kulturhuset søgt ekstern finansiering og har fået tilsagn fra fonde på denne finansiering, så det samlede projekt dermed er fuldt finansieret.
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har i maj 2016 og i juni 2017 bevilget knap halvdelen af finansieringen til etablering af elevator.
Sundheds- og Seniorudvalget og Handicap- og Psykiatriudvalget har hver bevilget et mindre beløb på udvalgenes møde i juni 2017.
Hertil kommer et bidrag fra Center for Kommunale Ejendomme fra driftsmidler. Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget skal godkende, at midlerne overføres til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets budget som anlægsmidler.
Beløbene fremgår af bilaget.
Retligt grundlag
I henhold til Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn skal Byrådet bevilge rådighedsbeløb og godkende anlægsbevillinger.
Handlemuligheder
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Sundheds- og Seniorudvalget, Handicap- og Psykiatriudvalget samt Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget kan
a) Anbefale over for Byrådet, at der afsættes et rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 1.531.000 kr. til etablering af elevator i Korsør Kulturhus
b) Afvise, at der gives anlægsbevilling til etablering af elevator i Korsør Kulturhus. Et afslag vil betyde, at medfinansieringen fra Tilgængelighedspuljen bortfalder, og at finansieringen af projektet ikke er til stede.
c) Anbefale en anden finansiering af anlægsmidlerne over for Byrådet.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling til etablering af elevator i Korsør Kulturhus, så faciliteterne i huset kan anvendes optimalt til fordel for brugere og medarbejdere.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Finansieringen af projektet udgøres af en kombination af midler fra disse politikområder:
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Anlæg, udgift
5.01
1.531
 
 
 
Anlæg, indtægt
5.01
-599
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
KFT, overførte midler
5.01
-500
 
 
 
KFT, bevilling juni 17
5.01
-190
 
 
 
SS, bevilling juni 17, Folkesundhed
7.02
-30
 
 
 
HP, bevilling juni 17
4.01
-30
 
 
 
Kommunale Ejendomme, driftsmidler
6.03
-182
 
 
 
Der forventes afledt drift til servicering af elevatoren.
Konsekvenser for andre udvalg
Sagen behandles i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, Sundheds- og Seniorudvalget, Handicap- og Psykiatriudvalget samt Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget samtidig.
Indstilling
Centercheferne indstiller,
1.    at Udvalgene over for Byrådet anbefaler, at der afsættes et rådighedsbeløb og gives en anlægsbevilling på 1.531.000 kr. til etablering af elevator i Korsør Kulturhus.
2.    at Anlægsbevillingen finansieres af midler fra de tre udvalg, af driftsmidler fra Center for Kommunale Ejendomme samt eksterne midler.
3.    at Sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 2. oktober 2017:
Fraværende:  ingen
Ad 1: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler over for Byrådet, at der afsættes et rådighedsbeløb og gives en anlægsbevilling på 1.531.000 kr. til etablering af elevator i Korsør Kulturhus.
Ad 2: Godkendt.
Ad 3: Godkendt.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 2. oktober 2017:
Fraværende: 
Udsættes til Udvalgets ekstraordinære udvalgsmøde den 10. oktober 2017.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 2. oktober 2017:
Fraværende:  Jørn Melchior Nielsen (Ø)
Anbefales.
Beslutning i Sundheds- og Seniorudvalget den 4. oktober 2017:
Fraværende:  Kurt Rasmussen (A)
Indstillingerne følges.