Møde i udvalget d. 22. februar 2021

30.   Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2021-955                     Dok.nr.: 330-2021-52065            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.
Sagens indhold
1.    Orientering fra udvalgsformand
2.    Orientering fra udvalgsmedlemmer
3.    Orientering fra administrationen
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at økonomiudvalget orienteres.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2021:
Fraværende:  Ann Sibbern (Udenfor parti)
Borgmesteren orienterede om følgende:
* Forureningssag, hvor kilden bl.a. er brandskolen. Der opsættes mobilt rensningsanlæg. Der kommer opdatering til Byrådet i løbet af ugen om bl.a. seneste prøveresultater,
* Der har været møde mellem ministrene og borgmestre om yderligere Corona-genåbning, herunder hvordan intensiveret testning kan anvendes,
* Deltagelse i møde i Kredsrådet. Det statistiske materiale sendes til Økonomiudvalget,
* Deltagelse i møde med AffaldPlus. Materiale udsendes til Økonomiudvalget.
Kommunaldirektøren orienterede om at Kommunalpolitisk topmøde afholdes den 18. marts 2021. Hele Byrådet vil kunne deltage. Mødet afvikles digitalt.
Knud Vincents (V) spurgte til følgende:
* Hvad kan byrådsmedlemmerne forvente i forhold diverse rapporter der udsendes til borgergrupper m.v. ex. rapport vedrørende motorsportcenteret og
* Hvordan kommunen agerer i forhold til vindmøller - Omø-syd.
Borgmesteren oplyste at der på næste møde kommer en sag på dagsordenen om motorsportscenter. I forhold til vindmøller presser kommunen på i forhold til placering og der orienteres seneres om status.
Lis Tribler (A) bemærkede, at der skal ske en afklaring snart i forhold til drøftelserne med AffaldPlus.
Jørgen Grüner (F) oplyste, at der holdes offentligt møde, som opfølgning på tidligere møde, om Agersøsund/RGS den 13. april 2021. Der vil til mødet foreligge diverse materialer.
Stén Knuth (V) spurgte til, om Slagelse kommune i KKR har godkendt at Tølløse/Høngbanen bevares.
Borgmesteren orienterede om igangværende drøftelser. KKR har anerkendt at Regionen har prioriteret Tølløse/Høngbanen. Det er Regionen der finansierer.
Villum Christensen (I) oplyste om henvendelse fra Trelleborg Golfklub vedrørende køb af grund. Der er tidligere politisk godkendt aftale om bygning på lejet grund og derfor kræver ændringer politisk behandling.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.