Møde i udvalget d. 2. februar 2021

6.     Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 (B)

Sagsnr.: 330-2020-34613               Dok.nr.: 330-2021-8310                                              Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget/ Byrådet
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget skal beslutte om Praksisplan for Fysioterapi kan indstilles til formel godkendelse i Byrådet.
Baggrund
Region Sjælland har efter endt høringsrunde sendt Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 til formelt politisk godkendelse i alle 17 Kommunalbestyrelser, da Kommunerne har fælles myndighedsområde med Regionen på området. Bemærk deadline for politisk godkendelse er d.31. marts 2021, hvorfor punktet skal behandles på Byrådsmøde d.1.3.2021.
Praksisplan for fysioterapi er regionens, kommunens og de praktiserende fysioterapeuters redskab til planlægning, koordinering og udvikling af den fysioterapeutiske praksis i Region Sjælland. Praksisplan for fysioterapi omhandler tilrettelæggelsen af fysioterapi til borgere i Region Sjælland. Planen beskriver retningslinjerne for planlægning af kapacitet, samt udvikling og samarbejde og kvalitet i fysioterapi praksis. Praksisplanen omfatter både almen fysioterapi, vederlags fysioterapi og ridefysioterapi.
Målet med praksisplanen er at give gode rammer for en fagligt høj kvalificeret behandling under hensyn til den bedst mulige udnyttelse af de ressourcer, der er afsat til området med udgangspunkt i den enkelte borgers behov.
Retligt grundlag
Sundhedslovens §140a og §140b samt bekendtgørelse nr. 710 af 27. juni 2008 om tilskud til fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og vederlagsfri fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og i kommunen.
Handlemuligheder
Udvalget drøfter eventuelle høringssvar fra notatet, og sender Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 til videre behandling i byrådet.
Vurdering
Administrationen anbefaler at udvalget indstiller Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 til endelig godkendelse i Byrådet
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger 
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 indstilles til godkendelse i Byrådet.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 2. februar 2021:
Fraværende: 
Godkendt.