Møde i udvalget d. 2. februar 2021

5.     STE-puljen - Fordeling af midler til prioriterede idrætter 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2020-143742               Dok.nr.: 330-2020-478595          Åbent
Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal træffe beslutning om Eliteboardets forslag til fordeling af midler til prioriterede idrætter under Team Danmark-aftalen for 2021. Udvalget skal desuden beslutte, om ansøgningsfristen til STE-puljen skal ændres.
Baggrund
På udvalgsmødet den 3. oktober 2016 fastsatte Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget en række retningslinjer for uddeling af de 250.000 kr. til prioriterede idrætter som en del af Team Danmark-aftalen. Beløbet er en del af det samlede budget til Slagelse Talent & Elite.
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte en opdatering af retningslinjerne på mødet den 7. maj 2019. Byrådet godkendte den 23. november 2020 en ny Team Danmark-aftale for 2021 – 2024.
Retningslinjerne giver Eliteboardet mandat til at behandle og anbefale en fordeling af midlerne på baggrund af ansøgninger fra samarbejdsklubberne. Eliteboardets forslag til fordeling sendes efterfølgende til godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget.
På et møde den 13. januar 2021 har Eliteboardet indstillet følgende fordeling af midlerne:
STE PULJEN 2021 - behandlet i eliteboardet 13. januar 2021
Forening
Indsats
Ansøgt
Tildelt
Kommentar
Slagelse Cykel Ring
Indkøb af racercykler
30.000 kr.
30.000 kr.
Oplever en stigende tilgang af medlemmer og har brug for lånecykler, så potentielle nye medlemmer har let adgang til sporten.
Slagelse B&I
Udvidet talentpakke
55.000 kr.
55.000 kr.
Opgradering af træningsudstyr for at styrke individuel udvikling og mulighed for optimering af trænerresurser.
Slagelse Badminton Klub
Køb af bolde
56.250 kr.
51.718 kr.
Fjerbolde er en stigende udgift. Klubben har et stærkt system for både fysisk og mental træning. Er blevet tildelt færre midler, grundet at der er søgt om driftsmidler
Volleyklubben Vestsjælland
Opgradering af Beachvolley-faciliteter
74.282 kr.
74.282 kr.
Beachvolley forlænger sæsonen og skaber god diversitet i træningen over sommeren. Indsatsen fanger også en anden medlemsmålgruppe.
Korsør Golfklub
Træningslejr for junior- og elitespillere
20.000 kr.
20.000 kr.
Fortsættelse af indsatsen junior møder eliten.
Swim Slagelse Korsør
Dryland-udstyr
24.000 kr.
19.000 kr.
Indsats hænger sammen med kommunens samarbejdsaftale med Dansk Svømmeunion. Beløb er mindre end ansøgt, da der var ansøgt til tungere vægte end anbefalet.
 
 
 
 
259.532 kr.
250.000 kr.
 
 
 
 
 
 
Der er enighed i Eliteboardet om, at alle tilskud er rammetilskud, hvor en efterfølgende afrapportering og indberetning af konkret økonomi kan resultere i refusion af ubrugte midler.
Evt. resterende midler vil stå til brug for pludseligt opståede muligheder for samarbejdsklubberne.
Alle ansøgninger er vedhæftet som bilag til sagen.
Ansøgningsfrist til STE-puljen - ændring fra 1. dec. til 15. dec.
I det opdaterede Eliteboard-kommissorium fra 2019 er det fastsat, at ansøgningsfristen til STE-puljen er den 1. december hvert år. På mødet den 13. januar 2021 blev der fremsat et forslag fra Eliteboardet om at ændre denne ansøgningsfrist til den 15. december, da denne dato ligger tættere på puljefordelingsmødets fastlagte dato i primo/medio januar. 
Retligt grundlag
Loven om eliteidræt, Folkeoplysningsloven samt kommunalfuldmagten.
Handlemuligheder
Kultur- og Fritidsudvalget kan:
a)    Godkende Eliteboardets forslag til fordeling af STE-puljen til de prioriterede idrætter.
b)   Godkende ændringen af ansøgningsfristen til STE-puljen.
c)    Beslutte en anden fordeling af STE-puljen
d)   Afvise ændringen af ansøgningsfristen til STE-puljen.
Vurdering
Administrationen finder, at Eliteboardet har vurderet alle ansøgninger ud fra de vedtagne kriterier samt reflekteret over foreningernes udviklingsplaner, indhold og budget. Da ansøgerforeningerne alle indgår i et tæt samarbejde omkring Team Danmark, og dermed har pålagt sig selv forøgede udgifter som følge af den forøgede indsats, er foreningernes niveau og seriøsitet omkring talentarbejdet indledningsvist afklaret.
Det er desuden tydeligt, at indsatserne, som STE-puljen har bidraget til de seneste år, har haft stor betydning for idrætterne. Her har alle foreningerne oplevet en sportslig og medlemsmæssig fremgang.
Da Eliteboardet mødes tre gange årligt, vurderes det, at ansøgningsfristen bør ligge tættere på puljefordelingsmødet, således at ansøgningerne kan være så opdaterede og relevante som muligt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kultur og Fritid indstiller,
1.    at Udvalget godkender Eliteboardets forslag til fordeling af STE-puljen 2021 til de prioriterede idrætter.
2.    at Udvalget godkender ny ansøgningsfrist til STE-puljen.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 2. februar 2021:
Fraværende: 
At 1: Godkendt.
At 2: Godkendt.