5.     Budgetudviklingen på førtidspensionsområdet (O)

Udvalget orienteres om budgetudviklingen på førtidspensionsområdet, herunder samspillet med udviklingen i øvrige forsørgelsesydelser.

På førtidspensionsområdet er der gennem de sidste par år konstateret en akkumuleret underbudgettering i forhold til de faktiske udgifter. Tendensen er blevet forstærket i 2016 og 2017 med en aktuel forventning om et underskud på 11,4 mio. kr. for 2017.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har på mødet den 15. maj 2017 ønsket en status på tilkendelser af førtidspensioner.

Forvaltningen har udarbejdet et statusnotat, som samler op på udviklingen i tilkendelser af førtidspensioner samt samspillet til øvrige forsørgelsesydelser. Notatet belyser de væsentlige årsager til, hvorfor kommunen aktuelt er presset i forhold til at overholde budgettet i forhold til førtidspensionsområdet, herunder det samlede forsørgelsesbudget.

I notatet ses på de politiske bevæggrunde for de mange reformer på arbejdsmarkedsområdet i perioden 2012-2016 og konsekvenserne heraf i form af flytning af borgere mellem stadig flere nye forsørgelsestyper. På nuværende tidspunkt betyder det en stigning i tilgangen til førtidspension. Endelig er der fokus på de forskellige tilsigtede og utilsigtede effekter som følge af reformerne, som har haft betydning for de enkelte kommuners økonomiske udvikling på forsørgelsesydelserne.

Udvalgets ønske om en status på førtidspensionsområdet.

Udvalget har mulighed at forholde sig til forvaltningens analyse og vurdering på de områder, som har betydning for mulighederne for at overholde forsørgelsesbudgettet.

Forvaltningen vurderer, at der er 3 overordnede udfordringer i forhold til at overholde budgettet på førtidspensionsområdet, herunder det samlede forsørgelsesbudget.

1. Underbudgettering af antal og gennemsnitligt dyrere forsørgelsesudgifter pr. borger

2. Flere forsørgelsesudgifter flyttes fra stat til kommuner

3. Tilflytning af borgere som er i udkanten af arbejdsmarkedet

Ad 1) Den faktiske udvikling i antal borgere på offentlig forsørgelse i Slagelse har været mere positiv end på landsplan. Det indikerer, at budgetteringen i antal borgere har været for optimistisk.

I budgetteringen har der desuden ikke i tilstrækkeligt omfang været taget højde for, at de valgte prioriteringer af flere ressourceforløb og fleksjob er en langsigtet investering, som i første omgang fører til gennemsnitligt dyrere forsørgelsesudgifter. Herunder er det ikke i tilstrækkeligt omfang indarbejdet i budgettet, at den politiske prioritering om lettere adgang til førtidspensioner fører til gennemsnitligt dyrere forsørgelsesudgifter, fordi førtidspension er den absolut dyreste ydelse.

Prognoser på arbejdsmarkedsområdet vil altid indeholde en vis usikkerhed på grund af hurtigt omskiftelige konjunkturer, lukninger/tilflytninger af store arbejdspladser i lokalområdet samt mange nye reformer. Men forvaltningens udgangspunkt er at blive bedre til at udarbejde ambitiøse, men realistisk opnåelige budgetter.

Forvaltningen er derfor i gang med at omlægge den helheds- og progressionsorienterede indsats, så den fremadrettet i videst muligt omfang sker inden for den først tildelte forsørgelsestype. Det sikrer øget fokus på den tidlige og forebyggende indsats, og der ydes ikke en dyrere forsørgelse end nødvendigt. Desuden er næste skridt at sikre, at nyetablerede fleksjob i udgangspunktet indeholder flere timer, og der skal være markant større fokus på at sikre progression i antallet af timer i de nuværende fleksjob. Det er vanskeligt at bremse de allerede igangsatte førtidspensioner, da stadig flere ressourceforløb afsluttes, men det anbefales, at der efter nuværende oprydning igen vendes tilbage til tidligere tildelingspraksis fra de øvrige forsørgelsesydelser.

Ad 2) Flere af reformerne på beskæftigelsesområdet fra 2012-2016 har bidraget til, at kommunerne over tid overtager en stadig større del af forsørgelsesudgifterne fra staten. Særligt tilbagetrækningsreformen og den forkortede A-dagpengeperiode betyder, at der flyttes stadig flere borgere fra den statslige efterlønsordning til kommunale forsørgelsesydelser, herunder kommunale seniorjob.

Forvaltningen konstaterer, at forhandlinger om overflytning af udgifter mellem stat og kommuner sker mellem KL og Regering. I den sammenhæng mangler endnu forhandling og beslutning om fremadrettet udligningsreform, som har stor betydning i forhold arbejdsmarkedsområdet.

Ad 3) Kontanthjælpsreformens fokus på uddannelse til unge og Jobreformens nye kontanthjælpsloft betyder, at kommuner med store erhvervsskoler og relativt billige boliger er ekstra udsatte i forhold til at tiltrække borgere fra andre kommuner, som enten er eller hurtigt ender på kommunal forsørgelse. Særligt på ungeområdet har der været en markant stigning af tilflyttere, som søger kommunal forsørgelse.

Flygtningesituationen og arbejdskraftens frie bevægelighed har også ført til markant flere udenlandske tilflyttere i de seneste år. En relativ stor del af disse ender på offentlig forsørgelse i en kort eller længere periode.

Forvaltningen konstaterer, at konsekvenserne i form af flere tilflyttere med behov for kommunal forsørgelse er et lovmæssigt vilkår, som der må arbejdes inden for. For kommunen handler det derfor om at sikre de mest effektive indsatser til unge uden uddannelse og flygtninge, så de hurtigst muligt kommer i job eller uddannelser med gode fremadrettede jobmuligheder. Herudover bør der fortsat være fokus på, at billige lejeboliger i videst muligt omfang kommer kommunens egne indbyggere til gode.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,

1.    at Orienteringen om budgetudviklingen på forsørgelsesudgifter tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Helle Blak (F) og Ali Yavuz (A) bemærker, at på trods af et forventet underskud på 6,2 mio. kr. synes det ikke at give anledning til personalemæssige konsekvenser.