Møde i udvalget d. 8. juni 2020

10.   Hjælpepakke punkt 19 vedr. etablering af jobs (O)

Sagsnr.: 330-2020-35485               Dok.nr.: 330-2020-223141                                          Åbent
Kompetence:
Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status på etablering af nye jobåbninger via hjælpepakkens initiativ 19.
Baggrund
Byrådet har som konsekvens af den verserende COVID-19 situation vedtaget en hjælpepakke bestående af en række differentierede initiativer. Hjælpepakkens initiativ 19 vedrører muligheden for midlertidig jobskabelse i relation til kommunale arbejdsopgaver opstået på baggrund af COVID-19 - især rettet mod unge.
Opgaven ligger grundet initiativets fokus primært i Ungeafdelingen, der med støtte fra bl.a. VUS har udsøgt kandidater og jobåbninger. Der arbejdes med udgangspunkt i samme metodiske tilgang som er etableret under 100 småjobs til unge, og der er altovervejende tale om de samme medarbejdere, som løfter opgaven.
Hjælpepakkens initiativ 19:
·         20 unge har gennemført et 2 dages legekursus i samarbejde med Gerlev Idrætshøjskole, og er efterfølgende blevet ansat i skoler og dagtilbud. Der er hos både arbejdsgiver og de unge stor tilfredshed med ordningen. En del unge har på baggrund af deres ansættelse ytret ønske om at blive optaget på pædagoguddannelsen allerede til sommer.
·         Der er på tværs af Center for Arbejdsmarked formidlet kandidater til 14 ansættelser til ekstraordinære rengøringsopgaver grundet COVID-19 (25-30 timer/ugen)
·         Der er i via Jobcenteret ansat 6 kandidater til opgaver i Ejendomsservice (30 timer/ugen)
Retligt grundlag
Kommunalfuldmagtens regler om initiativer med almennyttige interesse for kommunens borgere.
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan tage orienteringen til efterretning.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerledelsen i Center for Arbejdsmarked og Integration indstiller,
1.    at Social- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 8. juni 2020:
Fraværende: 
Orienteringen tages til efterretning.
Zina Zvizdic, afdelingsleder i Unge, oplyser, at det er en succes samt, at de unge får mulighed for at beholde deres småjobs som et studiejob, når de er påbegyndt uddannelse.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.