Møde i udvalget d. 2. februar 2021

5.     Status på Forebyggelses- og Seniorudvalgets del af budgetaftalen 2021 (O)

Sagsnr.: 330-2020-29711               Dok.nr.: 330-2021-21274                                            Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
Orientering om status og proces på de indsatser, der indgår i Byrådets Budgetaftale for 2021 på Forebyggelses- og Seniorudvalgets område.
Baggrund
På Forebyggelses- og Seniorudvalgets møde i januar 2021 blev sag om Budget 2021 behandlet. Beslutning blev:
”At der afholdes et temamøde, hvor administrationen fremlægger oplæg til fokusmål på baggrund af virksomhedsledernes fokusmål for egen virksomhed i 2021, efterfulgt af drøftelser. Ældrerådet indbydes til deltagelse i temamødet.
Udvalget ønsker en orientering om processen for de tiltag, der er iværksat; eksempelvis brandsikring i Smedegade, ekstra aflastningspladser i hhv. Korsør og Skælskør.
Ann Sibbern (UFP) bemærker, at der for (O) i forhold til Budgetaftalen var den intention om, at etablering af 1 ekstra aflastningsplads i hhv. Korsør og Skælskør kan ske ved konvertering af en permanent plejebolig i hhv. Korsør og Skælskør. Endvidere var ønsket, at de afsatte midler til Velfærdsteknologi prioriteres på ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet.”
Status og proces for budgetaftalens indsatser på Forebyggelses- og Seniorudvalgets område:
Budgetaftalen for 2021-2024 indeholder på Forebyggelses- og Seniorudvalgets område følgende:
1)    Restitutions- og aflastningspladser i Korsør og Skælskør, der er ikke afsat budget til formålet.
Der henvises til separat sagspunkt efterfølgende på denne dagsorden.
2)    Brandsikring Smedegade Plejecenter, 0,489 mio. kr. (engangsbevilling)
Det er forventningen, at arbejdet påbegyndes i slutningen af januar. De bevilgede midler anvendes til ekstra medarbejdere til overvågning af de demente borgere, som vil reagere på byggeriet og derved skal have ekstra opmærksomhed. Byggeri forventes færdig i april/maj 2021.
3)    Voksenelevløn til SSH-elever, 1,1 mio., stigende til ca. 1,6 mio. kr. i efterfølgende år.
Der er i budgetaftalen for 2021-2024 afsat ekstra budget til, at de voksne SSH elever får voksenløn under hele hovedforløbet i uddannelsen. Det betyder, at de fortsat får SU på de 20 ugers grundforløb, som er en forudsætning for at starte uddannelse. Ordningen er under implementering i takt med at nye elever optages.
4)    Gradvist øget aften- og natbemanding på plejecentre, 5 mio. kr., stigende til 10 mio. kr. i årene fra 2022.
Plejecentrene er i gang med at ansætte ekstra medarbejdere i aften og nat.
5)  Velfærdsteknologi, 2 mio. kr. årligt.
    Velfærdsteknologi dækker over et bredt spektrum af teknologier og løsninger, der alle
    har det til fælles at de kommer borgere med nedsat funktionsevne til hjælp og bidrager
    til at borgeren bliver mere selvhjulpne og understøtter forebyggelse af yderligere funk
    tionsnedsættelser. Velfærdsteknologi retter sig primært mod målgrupper på ældre-
    området og på de specialiserede områder. Der henvises til separat sagspunkt på 
    denne dagsorden.
6)    Forsøgsordning med hjælp til ældres indkøb af dagligvarer i landdistrikter, 0,5 mio. kr. årligt.
           Administrationen er i gang med, at undersøge muligheder samt indhente inspiration i
           andre kommuner. Det forventes, at der kan afprøves en forsøgsordning i efteråret, hvor
           efter udvalget vil blive forelagt en evaluering af forsøgsordningen.
7)  Ekstra midler til Frivilligcentret, til at fremme civilsamfundets indsats i ghettoområder, 0,250 kr. (engangsbevilling).
Beløbet er udbetalt til Frivilligcentret.
Retligt grundlag
Styrelseslovens §36-42 omkring kommuners økonomiforvaltning, samt budgetaftale for 2021-2024.  
Handlemuligheder
Forebyggelses- og Seniorudvalget kan tage denne status til orientering. Alternativt kan udvalget ønske yderligere beskrivelser eller ændringer i påtænkte tiltag.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at udvalget tager sagen til orientering.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Chef for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget tager sagen til efterretning.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 2. februar 2021:
Fraværende: 
Udvalget tog sagen til efterretning.
(V) tog sagen til orientering.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.