Møde i udvalget d. 7. september 2017

11.   Opfølgning på ibrugtagning af Vandsportscentret, herunder sikkerhedsforhold (D)

Sagsnr.: 330-2015-12272               Dok.nr.: 330-2017-568803                                          Åbent
Kompetence:
Beslutningstema
17.4 udvalget bør drøfte opfølgningen på ibrugtagelsen af Vandsportscentret, herunder sikkerhedsforholdene.
Baggrund
Vandsportcentret i Færgehavnen har nu været ”i drift” ca. en måned der bør nu følges op på ibrugtagningen.
Nedenfor er der beskrevet de forbedringer, mindre ændringer og udfordringer, som der er arbejdet på/bliver arbejdet på indenfor den nærmeste fremtid. Endvidere er Sweco kommenterede sikkerhedsforholdene i projektet.
Lys
Beboere omkring vandsportscentret har været generet af det lys, der er på udspringstårnet, der indtil nu har været reguleret af et såkaldt skumringsrelæ. Der er ved at blive påsat timer, således at lyset kan reguleres på bestemte tidspunkter og skarpheden ligeledes kan indstilles.
Ordensregler for brug af vandsportscentret er blevet nævnt/efterspurgt. Der tages en indledende drøftelse af dette i 17.4 udvalget på torsdag.
Små stykker jern, der stikker op gennem betonen nogle steder – fjernes.
Sand fra beachvolley-banerne flyver ind på gangstien – der arbejdes på at finde en løsning på ”sandflugten”.
Sikkerhed
Overordnet for området gælder, at faciliteter er tænkt som bygværker. Dette skal færdsels og brug afspejle. Færdsel uden og ovenpå containere, er derfor at ligestille med færdsel på et tag.
Trapper er af samme grund opført indvendig, så sikker færdsel og udspring sikres.Trapper er udført med værn, jf. gældende krav i bygningsreglementet.
Udspringstårn udkrager over molekant, således springende ikke kommer i kontakt med kajkant. Udspringstårnets karakteristiske roterende bevægelse (5 grader pr. container), er sammen med et begrænset åbningsareal mod havnebassin, med til at sikre at der springes væk fra hinanden.
Ledesnor monteret på mole ved vandoverflade, fører til nærmeste trappe.
I projekter er der generelt arbejdet med træ-dæk, til forbindelse af områdets funktioner, der sikrer sikker færdsel for bare/våde fødder. Ved udspring fra kaj, er anlagt træ-dæk oven på eksist. bolværk, således sikker udspring sikres.
Som et karakteristisk træk for begge bygværker, er opsat lys på facader samt indvendigt i lofter. Dette er tænkt både som værende karaktergivne, men også som et tryghedsskabende element.
Der arbejdes endvidere på at forbedre skiltningen omkring udspringstårnet, ligesom sikkerheden også vil blive drøftet yderligere med rådgiveren.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Til drøftelse.
Vurdering
Til drøftelse.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at drøfter opfølgningen på ibrugtagelsen af Vandsportscentret, herunder sikkerhedsforholdene.
Beslutning i § 17 stk. 4 udvalg - Korsør - byen møder vandet den 7. september 2017:
Fraværende: 
Taget til efterretning.
Kunne ikke indlæse data fra Slagelse Kommunes hjemmeside.