Møde i udvalget d. 6. februar 2017

10.   Genoptaget - Kommuneplan 17 - forslag til retningslinjetemaet VVM ANLÆG (B)

Sagsnr.: 330-2016-39609               Dok.nr.: 330-2017-29303                                            Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal beslutte, om forslag til retningslinjetemaet ”VVM anlæg” kan godkendes.
Baggrund
Med planstrategiens endelige vedtagelse den 27. juni 2016 blev det besluttet, at der skal gennemføres en delvis revision af kommuneplanen.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkendte på møde den 8. august 2016 proces og tidsplan for Kommuneplan 2017. Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i juni 2017.
Den nye planlov giver nye muligheder i forhold til planlægning i bl.a. landdistrikterne, i kystnærhedszonen, inden for detailhandel og nye udlæg til bolig og erhverv. Loven forventes vedtaget mellem april - juni 2017. Med de ændringer, der foretages i Kommuneplan 2017, kan Kommuneplan 2017 kun vedtages endeligt, når den nye planlov er trådt i kraft.
Denne sagsfremstilling behandler temaet ”VVM anlæg”, der omhandler vurdering af en række større anlæg og projekter i forhold til deres mulige konsekvenser for miljøet. I så fald skal der udarbejdes en såkaldt VVM-redegørelse, en Vurdering af Virkning på Miljøet. Nogle anlæg og projekter er VVM-pligtige, andre er det, hvis de påvirker det lokale miljø væsentligt.
Der er ikke vedtaget interne strategier eller planer, der vil påvirke retningslinjerne. Den nye planlov giver ikke anledning til nye muligheder inden for retningslinjerne.
Ved gennemgang af ovenstående retningslinjer foreslår Center for Teknik og Miljø følgende ændringer i forhold til Kommuneplan 2013:
Der er foretaget sproglige tilretninger i indledningen, retningslinjerne og redegørelsen.
De foreslåede rettelser til ovenstående retningslinje kan ses i bilag 1. 
Retligt grundlag
Planlovens bestemmelser om kommuneplanlægning (kapitel 4) samt oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende forslag til retningslinjetemaet ”VVM anlæg”.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at komme med ændringer til forslag til retningslinjetemaet ”VVM anlæg”.
Vurdering
Retningslinjetemaet ”VVM anlæg” i Kommuneplan 2017 sikrer, at der foretages en vurdering af anlægsprojekters påvirkning af miljøet, inden der gives tilladelse til anlægsprojektet. Det er også i dette tema, at samtlige anlægsprojekter, der har gennemført en VVM-proces med VVM- redegørelse og kommuneplantillæg, bliver indarbejdet og opretholdt, så længe anlægsprojektet er aktuelt. Således er der fortsat retningslinjer for Miljøcenter Enggården og Kulterminal Stigsnæs ved Stigsnæs Havn.
Center for Teknik og Miljø vurderer, at revisionen af den enkelte retningslinje ikke er så væsentlig, at den skal miljøvurderes i forbindelse med miljøvurderingen af Kommuneplan 2017.
På baggrund af ovenstående anbefaler Center for Teknik og Miljø, at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender forslag til retningslinjetemaet ”VVM anlæg”.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at  forslag til retningslinjetemaet ”VVM anlæg” godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 7. november 2016:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Sagen genoptages.
Sagen genoptages
Der er afholdt temamøder i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget og Byrådet i januar 2017. Temamøderne har ikke medført ændringer til retningslinjetemaet ”VVM anlæg”.
Kommuneplan 2017 forventes endelig vedtaget i august 2017.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at  forslag til retningslinjetemaet ”VVM anlæg” godkendes.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende: 
Godkendt.