Møde i udvalget d. 4. marts 2019

17.   Mål for beskæftigelsesindsatsens effektindikatorer 2019 (B)

Sagsnr.: 330-2018-26963               Dok.nr.: 330-2019-57655                                            Åbent
Kompetence: Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Byrådet godkendte Beskæftigelsesplan 2019 den 19. december 2018. I tilknytning til Beskæftigelsesplanen er det kommunens praksis, at udvalget følger op på målopfyldelsen for de vigtigste effektindikatorer.
For at kunne levere en fortsat status på målopfyldelsen, når der snart kommer de første resultater for 2019, kræver det udvalgets stillingtagen til, hvad de præcise mål og resultatambitioner er for 2019.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Social- og Beskæftigelsesudvalget har mulighed for at komme med input til forslag til mål og niveaumål for 2019. Administrationen foreslår, at målene for 2019 fastsættes til:
Område
Mål
Borgere i den arbejdsdygtige alder på kommunal forsørgelse
 
Antal borgere på kommunal forsørgelse (18-66 år) skal reduceres fra 9.677 til 9.572 fuldtidspersoner fra december 2018 til december 2019.
Samarbejdet med virksomhederne
Jobcentrets samarbejdsgrad med virksomhederne i Slagelse Kommune skal minimum være på niveau med jobcentrenes gennemsnitlige samarbejdsgrad på landsplan i 2018.
Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere
Antal beskæftigede lønmodtagere med bopæl i Slagelse Kommune skal øges fra 28.942 til 29.000 fuldtidspersoner fra december 2018 til december 2019.
Borgere tættest på arbejdsmarkedet
Bruttoledigheden skal reduceres fra 1.754 til 1.658 personer fra december 2018 til december 2019.
Langtidsledigheden
Langtidsledigheden skal reduceres fra 434 til 425 personer fra december 2018 til december 2019.
Andel flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse
Andelen af flygtninge og familiesammenførte til flytninge, som er i lønmodtagerbeskæftigelse efter 3 år i Danmark, skal minimum følge landsudviklingen i 2019.
Unge uden uddannelse
Antallet af uddannelseshjælpsmodtagere skal reduceres fra 702 til 662 fuldtidspersoner fra december 2018 til december 2019.
Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet
Antallet af langtidsforsørgede personer (over 3 sammenhængende år på kommunal forsørgelse) skal reduceres fra 1.725 til 1.700 personer fra december 2018 til december 2019.
Handicappede i beskæftigelse
Forventet kommende landsdækkende survey:
Antallet af personer med et større handicap på arbejdsmarkedet skal minimum følge landsudviklingen i 2019.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at nøgleindikatorer fra 2018 videreføres til 2019, bort set fra 1 indikator. Nøgleindikatorerne understøttes datamæssigt i jobindsats.dk og på integrationsbarometer.dk og vurderes at være bedst til at give et dækkende billede af de vigtigste effekter.
Den eneste ændring i forhold til 2018 er, at nøgleindikatoren i forhold til flygtninge og familiesammenførte tilpasses, så indikatoren følger Udlændinge- og Integrationsministeriets integrationsbarometer. Her er det regeringens mål, at halvdelen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er beskæftigelse 3 år efter deres ankomst til Danmark. Den tilpassede måling kommer dermed til at omhandle specifikt borgere, der er omfattet af integrationsprogrammet.
Desuden foreslås det, at udvalget tilføjer beskæftigelsesministerens nye mål om, at flere personer med større handicap skal være en del af arbejdsmarkedet. Indtil videre har ministeriet kun udmeldt, at der vil blive lavet en landsdækkende survey til at følge op på målet, men der er ingen oplysninger om, hvornår eller hvordan målingen finder sted. Udvalget skal være opmærksom på, at der bliver tale om en subjektiv vurdering og ikke en registerbaseret opfølgning.
Da det er en kompliceret opgave at fastsætte realistiske og samtidig ambitiøse niveauer for effektmålene, har administrationen udarbejdet et forslag til målniveauer. Niveauerne er fastsat ud fra de enkelte måls aktuelle status, tidligere års udvikling, forventede sæsonudsving, budget, prognoser for befolkning, ledighed og beskæftigelse, kendskab til virksomhedernes efterspørgsel og borgernes sammensætning, samt viden om de iværksatte og påtænkte indsatser i 2019.
Der er udarbejdet et forudsætningsnotat (bilag), som oplister de relativt tekniske beregningsforudsætninger, som er nødvendige for at kunne fastsætte målniveau. Heri indgår også overvejelser om afgørende faktorer, som forventes at kunne få indvirkning på resultatet i 2019. På overordnet niveau tager forudsætningerne afsæt i Regeringens Økonomiske Redegørelse fra december 2018 samt den faktiske udvikling i Slagelse Kommune i 2018 holdt op imod landsudviklingen. Det sidste er med til at give et billede af den lokale konjunktursituation, hvor branche- og uddannelsessammensætning spiller en vigtig rolle.
Da opgørelserne for december 2018 endnu ikke er de endelige tal, kan det blive nødvendigt at lave mindre administrative justeringer i målene i de næste par måneder. Udgangspunktet for de fleste mål i 2019 er netop december 2018. De administrative justeringer vil naturligvis ske i overensstemmelse med det politisk besluttede udviklingsniveau.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at Udvalget beslutter mål og målniveauer for 2019.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2019:
Fraværende: 
Sagen genoptages med uddybning af baggrunden for effektindikatorerne, herunder forklaring omkring helårspersoner.