Møde i udvalget d. 6. februar 2017

4.     Budgetopfølgning 2017 (1) - Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2017-1997                 Dok.nr.: 330-2017-31834                                            Åbent
Kompetence: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Alle fagudvalg vurderer i 1. budgetopfølgning 2017, hvorvidt der frem til ultimo januar 2017 er sket væsentlige forskydninger i budgetgrundlaget i forhold til budgetvedtagelsen i oktober 2016. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkender budgetopfølgningen, som derefter indgår i en samlet budgetopfølgning for alle udvalg til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
I årets første fælles budgetopfølgning gennemgår alle fagudvalg, om der siden budgetvedtagelsen er sket væsentlige forskydninger i de forudsætninger, som budget 2017 bygger på.
Det kan bl.a. være:
· Tillægsbevillinger, der er bevilget siden budgetvedtagelsen
· Forventet regnskab 2016, herunder overførsel af mer- og mindreforbrug
· Ændringer i forudsætninger vedr. mængder og priser
· Konsekvenser af finanslov og anden ny lovgivning
· Befolkningsudvikling
· Udmøntning af budgetaftalen
I modsætning til de traditionelle budgetopfølgninger indeholder Budgetopfølgning 2017 (1) ikke en gennemgang af de enkelte virksomheders budgetoverholdelse, men har alene fokus på de nævnte forudsætningsændringer. For virksomhederne forudsættes derfor, at budgettet er i balance medmindre andet er kendt og af væsentlig betydning.
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets budget forventes at give et lille mindreforbrug på driften i 2017, hvilket skyldes, at der på kulturområdet i 2016 er bevilget midler til flere projekter, der løber over en årrække.
For anlæg forventes budgettet at balancere for 2017. Der er afsat 2 mio. kr. i rådighedsbeløb vedrørende Gerlev Svømmesal, og projektet forventes påbegyndt i 2017, men påbegyndelsen kan blive udskudt.
Der er ikke givet nogen tillægsbevillinger siden budgetvedtagelsen.
Forventet regnskab 2016
Der forventes samlet et mindreforbrug fra 2016 både på driften og på anlæg.
Mindreforbruget på driftsudgifterne skyldes generelt, at områderne har udvist påpasselighed i forhold til indkøb og større udgiftskrævende initiativer.
For kulturområdet forventes der en overførsel på ca. 2 mio. kr. fra 2016 på driften, som primært vedrører Center for Kultur, hvilket hovedsageligt skyldes de bevilgede midler til projekter, som løber over en årrække.
For fritidsområdet forventes der en overførsel på ca. 2 mio. kr. fra 2016 på driften, som primært vedrører Center for Fritid, hvilket skyldes modtaget provenu vedrørende voldgiftssagen om Stadion, bane 3 og 4. Anvendelsen af provenuet er disponeret i 2017.
For turismeområdet forventes der en overførsel på ca. 2 mio. kr. fra 2016 på driften, hvoraf hovedparten vedrører projekter, som fortsætter i 2017. Udvalget skal i en separat sag i forlængelse af denne tage stilling til disponering af de resterende midler.
For anlæg forventes der et mindreforbrug på ca. 2,5 mio. kr. fra 2016, som primært skyldes 2 anlægsprojekter, som fortsætter i 2017. Dog forventes knap halvdelen af mindreforbruget først at blive anvendt i 2018.
Lejeindtægter i haller i forbindelse med valg
I forbindelse med vedtagelsen af takster for udlejning af kommunens idrætsfaciliteter blev det vedtaget, at centraladministrationen kan afholde valg i kommunens haller, uden at der skal ske særskilt afregning for dette, som ellers har været hidtidig praksis. Det vil betyde, at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget ikke vil få de indtægter, som der er budgetteret med, ligesom Økonomiudvalget heller ikke vil få de udgifter, som der er budgetteret med i forbindelse med afholdelse af kommunalvalget i november 2017. Det foreslås derfor, at der budgetomplaceres 0,130 mio. kr. i 2017 fra Byrådets valgkonti under Økonomiudvalget til Arrangementer, Aktiviteter Fritid under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. Styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: Primo året samt pr. ult. marts, juni og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Budgetopfølgningen har nedenstående bevillingsmæssige konsekvenser:
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift, Byrådet
01.02
-130
 
 
 
Drift, Fritid
05.01
 130
 
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Budgetomplaceringen vedrørende leje af haller i forbindelse med valg vil betyde, at Økonomiudvalgets driftsbudget i 2017 vil blive reduceret med 0,130 mio. kr.
Indstilling
Børne- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Budgetopfølgning 2017 (1) godkendes og videresendes til Økonomiudvalget
2.    at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse, at der budgetomplaceres 0,130 mio. kr. vedrørende leje af haller i forbindelse med valg i 2017 fra Byrådet til Fritidsområdet.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. februar 2017:
Fraværende:  Lis Tribler (A)
Ad 1: Godkendt og videresendes til økonomiudvalget.
Ad 2: Udvalget indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse, at der budgetomplaceres 0,130 mio. kr. vedrørende leje af haller i forbindelse med valg i 2017 fra Byrådet til Fritidsområdet.