Møde i udvalget d. 15. marts 2021
17. Endelig vedtagelse af spildevandstillæg 7 - Kloakering af Frølunde Fed (B)
Sagsnr.: 330-2020-18972 Dok.nr.: 330-2021-48028 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget beslutte at vedtage tillæg 7 til Spildevandsplan 2019 om
kloakering af Frølunde Fed.
Sagens
indhold
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på møde
den 30. november 2020 at sende tillæg 7 til spildevandsplan 2019 i offentlig
høring.
Tillægget omhandler spildevandskloakering af
sommerhusområdet Frølunde Fed. Samlet er der 645 ejendomme, hvoraf 290 er
privatejet. De resterende 355 ejendomme ligger fordelt på 7 stormatrikler, ejet
af Omegnens Fritidshaveforening (OF).
OF har i spildevandsplanlægningen haft to muligheder for
kloakering. Enten at SK Forsyning etablerer ét stik, hvor OF selv står for
etablering og drift af de interne kloaksystemer fra stikledningen til alle
boligenheder eller udmatrikulering af stormatriklerne til 355 matrikler, hvor
SK Forsyning lægger stik til hver boligenhed.
Der er sendt høringsbreve ud til samtlige berørte ejendomme,
og tillægget er ligeledes offentliggjort på kommunens hjemmeside. Endvidere er
der i høringsperioden blevet afholdt to digitale borgermøder, hvor alle berørte
grundejere var inviteret.
Slagelse Kommune har modtaget 3 høringssvar, der sammen med
bemærkninger hertil, kan læses i hvidbogen (bilag 2).
Første høringssvar er et ønske om at Broholmvej bliver en 2
minus 1 vej. Dette høringssvar behandles internt, da en eventuel ændring af
vejudformningen ikke er relevant for kloakeringsprojektet.
Andet høringssvar handler om at OF ønsker at benytte sig af
mulighed 2, så SK lægger stik til alle boligenheder, men samtidig ønsker OF at
undgå udgifterne til en udmatrikulering ved i stedet at lave et juridisk
dokument.
Høringssvaret er i hvidbogen kommenteret af SK Forsyning,
der blandt andet nævner, at det fra forsyningens side er et juridisk krav, at
alle boligenheder har separate ejendomsnumre, for at de kan lægge stik til hver
grund.
Administrationen har som udgangspunkt ingen bemærkninger
til, om der kan udarbejdes et juridisk dokument fremfor en udmatrikulering, da
det er et mellemværende mellem SK Forsyning og grundejer, som Slagelse Kommune
ikke kan afgøre. Der findes umiddelbart ingen retspraksis på problematikken.
Tredje høringssvar omhandler et ønske om, at etapeopdelingen
foretages anderledes i forhold til afspærring af områder. SK Forsyning har
noteret ønsket, og administrationen har ingen bemærkninger til
detaljeplanlægningen.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i planen.
Retligt
grundlag
Miljøbeskyttelseslovens § 32 om kommunens udarbejdelse af
spildevandsplan
Bek. 2292 om spildevandstilladelser m.v. efter
miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4
Slagelse Kommunes Spildevandsplan 2019
Handlemuligheder
Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget, vedtage eller afvise tillæg 7 til Spildevandsplan 2019.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at tillæg 7 til Spildevandsplan
2019 vedtages. Kloakeringsprojektet forventes at få en positiv effekt på
omkringliggende vandløb og badevandskvaliteten i Storebælt som følge af
reduceringen af nedsivning og udledning af spildevand. Endvidere er de
forskellige muligheder for kloakering af stormatrikler klarlagt. De to
muligheder, som OF er blevet præsenteret for, er praksis for kloakering af
sommerhuse på stormatrikler. Slagelse Kommune har haft en god dialog med OF
igennem udarbejdelsen af tillægget.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Alle udgifter til ledningsanlæg, pumper og skelbrønde
afholdes af SK Forsyning A/S, der foreløbigt har budgetteret med 76 mio. kr.
Ved ny spildevandskloakering skal hver boligenhed betale et
tilslutningsbidrag. Taksten for 2021 er inkl. moms kr. 38.873,75 for delvis
tilslutning (kun spildevand).
Herudover kommer udgifter til sløjfning af bundfældningstank
eller samletank og ledningsarbejder på egen grund. Omegnens Fritidshaveforening
vil derudover have udgifter til udmatrikulering af stormatriklerne.
Når tilslutningen er foretaget, skal grundejer fremadrettet
betale vandafledningsbidrag mv. efter SK Forsynings gældende takster.
Tværgående
konsekvenser
Der er umiddelbart ingen tværgående konsekvenser.
Indstilling
Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på
baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og
Økonomiudvalget beslutter,
1.
at Tillæg 7 til Spildevandsplan 2019 om kloakering af Frølunde Fed
vedtages.
Beslutning i Miljø-, Plan-
og Landdistriktsudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende:
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget
den 15. marts 2021:
Fraværende:
At 1 - Udsat med henblik på afklaring af anbefalingen fra
Omegnens Fritidshaveforening.
(V) fastholder beslutningen fra Miljø-, Plan og
Landdistriktsudvalget.