Møde i udvalget d. 25. maj 2021

11.   Disponering af pulje til erhvervsforeningerne på 3 mio. kr. (B)

Sagsnr.: 330-2021-30753               Dok.nr.: 330-2021-146748                                          Åbent

Kompetence:

Økonomiudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs- og Teknikudvalget beslutte at godkende erhvervsforeningernes forslag til disponering af midler i Slagelse, Korsør og Skælskør i alt 3 mio. kr. jf. budgetaftale 2021-2024 pkt. 38.

Sagens indhold

I budgetaftale 2021 -2024 fremgår det at ”Parterne er enige om, at der i 2021 afsættes 4 mio. kr., som erhvervsforeningerne i Slagelse, Korsør og Skælskør i enighed kan disponere over til forskønnelse eller andre tiltag til fremme af handel og byliv.”

Der er allerede disponeret 1 mio. kr. til kontingentfrihed til erhvervsforeningerne, således udgør restbeløbet 3 mio. kr.

Erhvervsforeningerne har i fællesskab fremkommet med forslag til disponering af midlerne, som fremgår af sagens bilag 1-5.

De 3 formænd er blevet enige om at bruge 500.000 kr. til fælles markedsføringstiltag jf. bilag 3. De resterende 2,5 mio. kr. ønskes fordelt efter 3:2:1 modellen. Det vil sige, at Skælskør tildeles 416.667 kr., Korsør tildeles 833.333 kr. og Slagelse tildeles 1.250.000 kr.

Skælskør Erhvervsforening foreslår at anvende 416.000 kr. primært til byrumsinventar, bedre mobilitet/tilgængelighed med busforbindelser og cykeludlejning samt skiltning. Jf. bilag 2.

Korsør Erhvervsforening foreslår at anvende 886.017 kr. primært til forskønnelse af Færgehavnen, forskønnelse af bymidte, understøttende foranstaltninger af sommerhusturisme og cykelfærge jf. bilag 2 og 5.

Slagelse Erhvervsforening foreslår at anvende 1.320.000 kr. til forskønnelse af Nytorv med nyt byrumsinventar herunder lege-/aktivitetsområde, scene, pavilloner samt Ester og Vester installation jf. bilag 4

Erhvervsforeningernes ønsker overstiger budgetrammen og det forventes at erhvervsforeningerne selv regulerer deres aktiviteter i forhold til den aftalte ramme jf. bilag 1.

Der vil med årets udgang blive afrapporteret til Kommunen omkring anvendelse af midlerne.

Retligt grundlag

Alle aktiviteterne beskrevet i de fremsendte forslag falder ind under rammerne i Kommunalfuldmagten og Erhvervsfremmeloven og ligger altså indenfor det kommunale kompetenceområde. Følgende skal dog bemærkes.

I forbindelse med diverse markedsføringsaktiviteter er det vigtigt, at der i henhold til Kommunalfuldmagten ikke er tale om aktiviteter, der kan virke konkurrenceforvridende.

I forbindelse med aktiviteterne omkring Byhus og campingkoncept skal det afklares om kommunalt tilskud til disse aktiviteter er i overensstemmelse med bestemmelserne i Erhvervsfremmeloven vedr. tilskud til turismeaktiviteter og Destinationsselskab.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs- og Teknikudvalget helt eller delvis godkende de valgte forslag til disponeringer.

Vurdering

Det er administrationens vurdering at alle forslag er i overensstemmelse med hensigten i budgetaftalen. Dog bør ovenstående retslige bemærkninger afklares:

-      Hvordan et nytt servicekontor i Korsør under navnet: ”Byhus” passer ind i forhold til Destination Sjællands aktiviteter og Bykontoret, med henblik på at sikre, sammenhæng imellem de forskellige initiativer, så der ikke skabes overlappende strukturer.

-      Om aktiviteterne omkring campingkoncept og Byhus er i overensstemmelse med bestemmelserne i Erhvervsfremmeloven vedr. tilskud til turismeaktiviteter og oprettelse af Destinationsselskaber.

Administrationen har ikke lavet en kvalitativ vurdering af de enkelte aktiviteter i forslagene fra de tre erhvervsforeninger. Generelt bemærkes at der i forbindelse med etablering af nye tiltag bør være en inddragelse af alle relevante interessenter.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2021

2022

2023

2024

Bevillingsønske

 

 

 

Drift

 ETU 6.4 Erhverv

3.000  

 

 

Anlæg

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

Afsat pulje Erhvervsfor-eninger

 ØU 1.3 tværgående

3.000 

 

 

 

Kassen

 

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget orienteres, da der i et vist omfang er tale om en fysisk områdeudvikling i og omkring de tre bymidter.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknik chefen indstiller,

1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget på baggrund af drøftelse af vedlagte forslag fra erhvervsforeningerne anbefaler Økonomiudvalget at godkende disponeringerne, herunder en ramme på 500.000 kr. til fælles markedsføringstiltag og en fordeling af resterende midler på 2,5 mio. kr. efter 3:2:1 modellen til Slagelse, Korsør og Skælskør.

2.    at Økonomiudvalget godkender forslag til disponeringer på baggrund af Erhvervs- og Teknikudvalgets anbefaling.

3.    at Økonomiudvalget godkender, at de 3,0 mio. kr. finansieres via afsat pulje i 2021 under Økonomiudvalget, og omplaceres til Erhvervs- og Teknikudvalget.

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. maj 2021:

Fraværende:  Flemming Erichsen (A)

Anbefales.

Udvalget ønsker en evaluering af 3-2-1 modellen, inden næste tilskudstildeling.

Bilag

330-2021-151204

Bilag 1 - Overblik_Erhvervsforeningernes forslag og økonomisk ramme

330-2021-151176

Bilag 2 - Erhvervsforeningernes forslag til udmøntning af 3 mio. kr._april2021

330-2021-146855

Bilag 3 - Markedsføringsplan 2021

330-2021-146854

Bilag 4 - Budget på renovering af Nytorv 2021

330-2021-146856

Bilag 5 - Oversigtskort vedr. færgehavn

Beslutning i Økonomiudvalget den 25. maj 2021:

Fraværende: 

At 2 - Godkendt.

At 3 - Godkendt.

Økonomiudvalget tilsluttede sig Erhvervs- og Teknikudvalgets ønske om evaluering af 3-2-1 modellen, inden næste tilskudstildeling.