Møde i udvalget d. 22. februar 2021
4. Budgetopfølgning 1 for 2021 - Økonomiudvalget (B)
Sagsnr.: 330-2021-4142 Dok.nr.: 330-2021-15038 Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Alle fagudvalg gennemfører budgetopfølgning
1 for 2021 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på
udvalgets område.
Økonomiudvalget godkender
budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Byrådet.
Baggrund
Budgetopfølgningerne udarbejdes
i almindelighed på baggrund af aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata samt
forventninger til forbrugsudviklingen i resten af året.
Budgetopfølgning 1 gennemføres
dog så tidligt på året, at de aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata er
begrænsede. Derfor er udgangspunktet for budgetopfølgning 1, at budgettet
overholdes på alle områder medmindre der er konkret viden om andet.
Budgetopfølgningen udarbejdes derfor med fokus på:
Væsentlige
ændringer siden budgetvedtagelsen - særligt for områder, der er
aktivitetsstyrede, eller tillægsbevillinger givet i 2020, som også har effekt i
2021
Status
vedr. til de særligt budgetudfordrede områder
Forventet realisering af anlægsbudget
Der sættes således primært fokus
på de områder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, som kræver særlig
handling. Handleplaner fra tidligere år, der fordrer indsats i 2021, forelægges
ligeledes.
Indtægter
Vedrørende tilskud og udligning forventes ved
budgetopfølgning 1 en mindreindtægt på i alt 23,0 mio. kr.
Mindreindtægten fordeler sig med 16,0 mio. kr. som
vedrørende efterregulering af beskæftigelsestilskuddet, 1,7 mio. kr. vedrørende
den kollektive skattesanktion og der forventes en efterregulering på 5,3 mio.
kr. på den Kommunale medfinansiering.
Drift og anlæg 2021
For Økonomiudvalget er til budgetopfølgning 1 følgende bemærkninger
til budget og regnskab for 2021.
På Økonomiudvalgets budgetområde er der i budget 2021
indarbejdet effektiviserings- og besparelsespuljer for ca. 37 mio. kr., som
skal udmøntes tværgående på alle udvalgsområder. Forslag til udmøntning fremgår
af særskilt sag på Økonomiudvalgets dagsorden.
Udbetaling Danmark (UDK) har den
13. januar 2021 fremsendt et endeligt budget for administrationsbidraget i
2021. Samlet set vil det betyde at der kan forventes en merudgift på 3,4 mio.
kr. i 2021 for Slagelse Kommune.
Slagelse Kommune har afsat et
budget på 20,4 mio. kr. i 2021 og der kan forventes udgifter på 23,8 mio. kr.
Det fremsendte budget fra UDK indeholder et administrationsbidrag på 19,7 mio.
kr. og udgifter til nye IT-løsninger på 2,8 mio. kr. Herudover forventes 1,3
mio. kr. til KMD-udgifter, som sendes direkte til kommunen.
I 2020 var merudgiften på UDK
budgettet på 2,2 mio. kr.
Der forventes på nuværende tidspunkt ingen afvigelser i
forbrug på anlæg.
Bevillingsansøgninger
Borgerrådgivningen (drift):
Jævnfør Budgetaftalen 2021 punkt 30. skal der som en del af
borgerrådgivningen etableres en stilling, med det formål at agere som uvildig
myndighed, som kan mægle/rådgive udsatte familier/borgere i særligt vanskelige
sager. Borgerrådgiverne kan selvstændigt rejse opmærksomhedssager i forhold til
forvaltningen med henblik på at sikre borgernes rettigheder.
Stillingen forslås finansieret af kassen med 0,55 mio. kr. i
2021 og overslagsår.
GDPR (drift):
Kommunerne blev til budget 2019 og frem DUT-kompenseret for
deres arbejde med GDPR (Databeskyttelsesforordningen). Slagelse kommunes andel
udgjorde 0,9 mio.kr. Midlerne er anvendt til ansættelse af en
informationssikkerhedskoordinator, kontakt med DPO og døgnovervågning af
centrale IT-systemer. Kommunerne blev ikke eksplicit kompenseret for arbejdet
med tilsyn med databehandleraftaler, en delopgave, der har vist sig at svare
til et årsværk i Slagelse Kommune. For at leve op til forordningen skal opgaven
varetages og der anmodes derfor om finansiering af et årsværk hertil.
Stillingen forslås finansieret af kassen med 0,55 mio. kr. i 2021 og
overslagsår.
Køb og Salg (anlæg):
Bevillingsansøgning vedrørende salg af areal Kalundborgvej
Slagelse samt etablering af parkeringspladser.
Økonomiudvalget godkendte den 18. juni 2018 i sag nr. 30 at
salgsprovenu vedrørende salg af areal til Rema1000 skulle anvendes til
etablering af parkeringspladser. Salgsindtægten på 1,093 mio. kr. er i 2020
tilgået kommunen og Kommunale Ejendomme skal nu igangsætte parkeringsprojektet.
Kommunale Ejendomme ansøger derfor om en bevillingsberigtigelse af
salgsindtægten samt en anlægsbevilling til parkeringsprojektet. Der ansøges om
en indtægtsbevilling på 1,093 mio. kr. samt en anlægsbevilling på kr. 1,093
mio. kr. til udgifter i forbindelse parkeringsprojektet i 2021.
Retligt
grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf.
styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens
kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse
Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige
budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til
Økonomiudvalget og Byrådet
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Økonomi- og Digitaliseringschefen anbefaler, at
budgetopfølgningen godkendes og anbefales overfor byrådet.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Kommunale Ejendomme ansøger om en indtægtsbevilling på 1,093
mio. kr. vedrørende salg af areal Kalundborgvej samt en anlægsbevilling på kr.
1,093 mio. kr. til udgifter i forbindelse parkeringsprojektet.
Der ansøges om en kassefinansieret tillægsbevilling til
Borgerrådgivning på 0,55 mio. kr. samt til GDPR på 0,55 mio. kr. i 2021 og
overslagsår.
I hele 1.000 kr.
|
Politikområde
|
2021
|
2022
|
2023
|
2024
|
Bevillingsønske
|
|
|
|
|
|
Drift (borgerrådgivning)
|
ØU ADM. 1.2
|
550
|
550
|
550
|
550
|
Drift (GDPR)
|
ØU ADM. 1.2
|
550
|
550
|
550
|
550
|
Anlæg (76. Salg af areal
Kalundborgvej)
|
ØU Køb og Salg 1.5
|
-1.093
|
|
|
|
Anlæg (76. Parkeringsprojekt
Kalundborgvej)
|
ØU Køb og Salg 1.5
|
1.093
|
|
|
|
Finansiering
|
|
|
|
|
|
Kassen (finansiering)
|
|
-1.100
|
-1.100
|
-1.100
|
-1.100
|
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Digitaliseringschefen indstiller,
1.
at Budgetopfølgningen 1 for 2021 godkendes og videresendes til orientering
for Byrådet
2.
at Bevillingsansøgninger politikområde Adm. 1.2 vedrørende borgerrådgivning
samt GDPR i alt 1,1 mio. kr. anbefales godkendt overfor Byrådet med
finansiering af kassen i 2021 og overslagsår.
3.
at Det overfor Byrådet anbefales at der gives en indtægtsbevilling på 1,093
mio. kr. vedrørende salg af areal Kalundborgvej samt en anlægsbevilling på
1,093 mio. kr. vedrørende parkeringsprojektet
Beslutning i Økonomiudvalget
den 22. februar 2021:
Fraværende:
Ann Sibbern (Udenfor parti)
At 1 - Godkendt og anbefales til Byrådets orientering.
At 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.
At 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse.