4.     Forslag til konkrete aktiviteter for langtidsforsørgede borgere med ikke vestlig baggrund  (B)

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal godkende forslag til konkrete aktiviteter for så vidt angår sprogundervisning samt nyttelignende indsatser for langtidsforsørgede personer med ikke vestlig baggrund.

Såfremt forslaget godkendes, skal Økonomiudvalget godkende en udvidelse af Jobcentres budget med 2,0 mio. kr. på konto 6 i en to-årig periode (2018 og 2019). Udvidelsen angår udgiften til 0,5 sagsbehandler og 2 jobkonsulenter, samt udgiften til lægeerklæringer i to år.

Udvalget har på mødet den 5. september 2017 godkendt de overordnede principper for nedbringelse af langtidsforsørgede borgere.

Udvalget har samtidig fremsat ønske om et forslag til konkrete aktiviteter for så vidt angår sprogundervisning samt nyttelignende indsatser ift. målgruppen for langtidsforsørgede personer, hvor herkomsten er ikke-vestlig. Ultimo 2017 ønskes en større sag om mere dybdegående indsatser, herunder erfaringer fra andre kommuner.

På baggrund heraf har administrationen udarbejdet nedennævnte forslag til et 2 årigt projekt, som retter sig mod den del af målgruppen, som ikke i forvejen omfattes af ”Flere skal med”.

I Slagelse Kommune er der i marts 2017 i alt 294 langtidsforsørgede personer (over 3 sammenhængende år) på kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse, hvor herkomsten er ikke-vestlig. Denne gruppe er udfordret af ringe sprogkundskaber, ofte også fysiske, psykiske eller kulturelle problemstillinger såvel reelle som selvoplevede, manglende arbejdsidentitet og/eller manglende erfaring fra arbejdsmarkedet.

En stor del af målgruppen er udfordret af begrænsede sprogkundskaber. Sprogundervisningen alene resulterer ikke i selvforsørgelse for denne målgruppe. Mange har opbrugt deres Danskuddannelsesret, men praktiserer ikke det danske sprog, hvorfor tilegnede kundskaber over tid fortaber sig.

Der er ikke foretaget en isoleret registrering af selve sprogudfordringen. Det er ikke et krav, at borgere skal kunne tale dansk, for at modtage ydelser efter Lov om Aktiv Socialpolitik eller for at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud. Det er ikke centrets vurdering, at der er brug for nye længerevarende sprogkurser til denne gruppe. Derimod kan sigtes mod at de sprogkundskaber, der skal optrænes, sker i forbindelse med deltagelse i aktive indsatser på arbejdsmarkedet.

I gruppen findes såvel mænd som kvinder med forskellige etniske baggrunde. Omfanget af kvinder i gruppen er størst. Aldersmæssigt er spredningen stor. Uden motivation for at opnå selvforsørgelse, kan målet for nogle derfor blive at undgå tilbud om aktivering og job.

For målgruppens kvinder er der ofte tale om manglende arbejdsidentitet. Kvinderne identificerer sig ofte med det traditionelle kønsrollemønster. Ofte understøtter ægtefællen holdningen hertil. Det ses derfor også, at mændene er aktive i kontakten til Jobcentre - eksempelvis med henblik på at bekræfte ægtefællens evt. sygdom.

For den mandlige del af målgruppen, som ikke ønsker at være på arbejdsmarkedet, drejer det sig mere om, at de ikke finder de konkrete jobmuligheder økonomisk attraktive.

En del af målgruppen har reelle og ganske alvorlige diagnoser, mens andre har sygdomme, som i dansk kultur ikke betragtes som barrierer i forhold til arbejde. Sidstnævnte sygdomsopfattelse bygger typisk på manglende information og utilstrækkeligt kendskab til eventuelle skånemuligheder på arbejdsmarkedet.

En del af målgruppen oplever sig syge, og lever i denne sygdomsidentitet. Hos dele af målgruppen kan man møde opfattelser af, at det derfor ikke er rimeligt at skulle arbejde.

Helbredsmæssig afdækning for den del af målgruppen, som har eller oplever at have begrænsninger i arbejdsevnen, og som forhindrer dem i at stå til rådighed, kan skabe overblik over skånebehov i forhold til arbejdsmarkedet.

Manglende afdækning medfører frustration hos borgeren og sagsbehandleren og koster også ressourcer og økonomi ift. spildte driftsressourcer og aktiveringsøkonomi.

Når reelle lægeligt vurderede skånehensyn er definerede, bør der i samarbejde med borgeren vurderes på, om jobmål/-retninger, nytteindsats eller alternativ aktivering kan etableres, hvilket kan understøtte den sproglige udvikling.

På baggrund af ovenstående, og grundet generelt lavt uddannelsesniveau, mangler målgruppen ofte arbejdserfaring, hvilket er selvforstærkende for ledighed.

En tilknytning til arbejdsmarkedet vil modvirke en del af de nævnte problematikker, men udfordringernes kompleksitet kalder på specialiserede ressourcer, som Jobcentret ikke aktuelt besidder.

Erfaringer og forskning viser, at mange sygdomme faktisk lindres og i bedste fald helbredes, hvis borgerne får et aktivt fagligt og socialt arbejdsliv. Et aktivt arbejdsliv kan derfor være en vigtig del af løsningen på dele af målgruppens problemer.

Af nævnte målgruppe estimeres omkring 115-130 personer at indgå i Projekt ”Flere skal med”, jfr. orientering på udvalgets møde den 5. september 2017. Projektet har til formål at understøtte, at flest mulige borgere i målgruppen opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer.

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats.

Bekendtgørelse af Lov om Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Udvalget kan godkende oplæg til konkrete initiativer.

Udvalget kan godkende oplæg med udvalgets eventuelle ændringer.

Der er Jobcenterets vurdering, at:

Det er hensigten, at metoden i projekt ”Flere skal med” på sigt forankres bredt i Jobcentrets sagsbehandling. Projektet kræver en intensiv og ofte langvarig virksomhedsrettet indsats, hvor øvrige indsatser fungerer som parallelindsatser. Med etableringen af dette projekt får Jobcentret mulighed for at implementere metoden fra ”Flere skal med” overfor denne målgruppe på et tidligere tidspunkt og derved opnå effekten heraf tidligere.

Da en del af projektøkonomien indebærer en budgetudvidelse på konto 6 skal denne del af sagen godkendes af Økonomiudvalget. Udvidelsen angår udgiften til 0,5 sagsbehandler og 2 jobkonsulenter, samt udgiften til lægeerklæringer i to år. Samlet forøgelse på 2 mio. kr. over en 2-årig periode.

Centerchefen for Arbejdsmarked og Integration indstiller,

1.    at Udvalget godkender administrationens forslag til et 2 årigt projekt.

2.    at Udvalget fremsender sagen til Økonomiudvalget til godkendelse, for så vidt angår en udvidelse af Jobcentres budget på konto 6 i en to-årig periode (2018-2019).

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren påpeger, at "2. at" i indstilling fra administrationen i stedet for er:

At, såfremt udvalget godkender forslaget, beder udvalget administrationen finde projektmidlerne indenfor udvalgets egen ramme.

Udvalget konstaterer, at der er en gruppe borgere, der har været på offentlig forsørgelse i mere end 3 år uden at have modtaget et tilbud om aktivitet med målbar progression hen i mod arbejdsmarkedet.

Udvalget finder at opgaven skal løses indenfor eget budget.

Udvalget godkender derfor administrationens forslag til 2-årigt projekt, dog således at Sprogcenteret, nytteindsatsen og praktikker inddrages i videst mulig omfang. Udvalget ønsker opfølgning ultimo 1. kvartal 2018.

Ali Yavuz (S) stemmer imod forslaget. Ali Yavuz (S) påpeger, at pengene kan investeres meget bedre på ungeområdet. Set i lyset af de udfordringer der er på ungeområdet med relativ høj ledighed, vil Ali Yavuz (S) hellere investere og forebygge på ungeområdet, så flere unge kan komme i gang med en uddannelse eller arbejde.

Helle Blak (F) stemmer imod og bemærker, at det ikke er relevant at anvende ekstraordinære ressourcer på gruppen af de 165-180 langtidsforsørgede ikke-vestlige personer, set i lyset af de begrænsede ressourcer Jobcenter Slagelse har pt.

Helle Blak (F) begærer herefter sagen i byrådet.