Møde i udvalget d. 2. juni 2021

10.   Recovery Bulls - Den Sociale Sportscafé i Slagelse (D)

Sagsnr.: 330-2021-25077               Dok.nr.: 330-2021-181626                                Åbent

Kompetence:

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser.

Beslutningstema

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser genoptager drøftelsen fra udvalgsmødet den 5. maj 2021 af projektbeskrivelsen fra Recovery Bulls Slagelse, da der er modtaget supplerende oplysninger til sagen.

Sagens indhold

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser drøftede projektbeskrivelsen vedrørende Recovery Bulls - Den Sociale Sportscafe i Slagelse i sit møde den 5. maj 2021. Udvalget ønskede efter drøftelsen at få belyst sagen yderligere for så vidt angår erfaringer fra Esbjerg Kommune samt oplysninger om den resterende finansiering af projektet. De yderligere oplysninger er vedlagt i bilag 1 og 2. Det er fra Recovery Bulls side oplyst, at en lokal deltagelse for en yderligere belysning af sagen ikke vil være relevant da projektet er centralt udviklet.

Slagelse Kommune har modtaget projektbeskrivelse vedrørende Den Sociale Sportscafé i Slagelse fra Recovery Bulls Slagelse jfr. bilag til sagen.

Formålet med den Sociale Sportscafé er at inkludere udsatte stof- og alkoholfrie mænd og kvinder i meningsfulde fællesskaber, herunder skabe en indgangsdør til Recovery Bulls idrætsfællesskaber i Slagelse Kommune.

Tilbuddet bygger på erfaringerne fra et tilsvarende projekt i Esbjerg Kommune, hvor det beskrives, at den Sociale Sportscafé gennem aktiviteter og positive sunde fællesskaber, medvirker til at give brugerne en bedre livskvalitet, og samtidig er med til, at styrke deres tilknytningsforhold til civilsamfundet.

Der lægges op til en bemanding ved en Social Sportscafé i Slagelse bestående af en lønnet socialfaglig uddannet koordinator samt frivillige deltagere. Tilbuddet skal være åbent alle ugens hverdage.

I projektbeskrivelsen skitseres et budget for 2022 på i alt 741.000 kr. hvor 347.500 kr. finansieres af Slagelse Kommune og et tilsvarende beløb fondsfinansernes m.v.

Retligt grundlag

Servicelovens § 104.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Administrationen vurderer, at forslaget udvider tilbuddene til udsatte- stof og alkoholfrie i deres vej tilbage til civilsamfundet. Lignende tilbud til målgruppen gives i regi af varmestuerne, Ringen samt Netværkshusene under CPUS.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der skal, såfremt der arbejdes videre med forslaget, tages stilling til finansieringen, evt. oversendelse til de kommende budgetforhandlinger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Social- og Projektchefen indstiller,

1.    at  Forslaget fra Recovery Bulls Slagelse vedrørende Den Sociale Sportscafé Slagelse drøftes.

Bilag

330-2021-181611

Vedr. projektet Den Sociale Sportscafé i Slagelse bilag 1

330-2021-181614

Ã…rsrapport 2020 bilag 2

Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 2. juni 2021:

Fraværende:  Jørgen Andersen (A)

Recovery Bulls har ikke taget imod tilbud om foretræde for udvalget ved lokale kræfter. Taget til efterretning, og der gås ikke videre med henvendelsen.

Fremlægges der dokumentation for delvis selvfinansiering, kan henvendelsen genoptages i udvalget.