Møde i udvalget d. 8. maj 2017
4. Sag vedr. redegørelse vedr. fritidsaktiviteter i UngSlagelse (E)
Sagsnr.: 330-2017-19984 Dok.nr.: 330-2017-287637 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet tager redegørelse vedr. fritidsaktiviteter i
UngSlagelse til efterretning.
Baggrund
Byrådet besluttede på møde i den 31. oktober 2016 at:
1. Byrådet
anbefaler, at omfanget af undervisnings- og fritidsaktiviteter i
Ungdomsskolen/UngSlagelse øges.
2. Administrationen
udarbejder redegørelse for organiseringen af ledelsen og for udgifterne til
ledelse i Ungdomsskolen/UngSlagelse, herunder udgifterne til ledelse af
fritidsundervisningen/fritidsaktiviteterne.
3. Administrationen
udarbejder redegørelse for resultaterne af samarbejdet mellem
Ungdomsskolen/UngSlagelse og Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Baggrunden for Byrådets beslutning var en sag rejst på
anmodning af Enhedslisten (Ø) om udviklingen i Ungdomsskolens/UngSlagelses
fritidsvirksomhed.
Til orientering vil den forestående 360 graders analyse på
skoleområdet omfatte Ungdomsskolen
Ad. 1
I bekendtgørelse af lov om
ungdomsskoler beskrives specifikt, hvad ungdomsskoletilbuddet skal omfatte.
Ligeledes beskriver bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en
plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed. I Slagelse kommune er Ungdomsskolens/UngSlagelses
virksomhed fastlagt i Ungdomsskoleplanen (jf. bilag 1), som blev vedtaget af
Byrådet den 29.06.2015. I Ungdomsskoleplanen er beskrevet kerneopgaver samt
fastsat en række succeskriterier og effektmål, som Ungdomsskolen/UngSlagelse
skal arbejde henimod. Det er jf. ungdomsskoleplanen bestyrelsen for
UngSlagelse, som fastlægger undervisningens indhold og omfang indenfor de
virksomhedsområder, som er besluttet i planen. I givet fald der skal ændres på
indhold og omfang af undervisnings- og fritidsaktiviteter jf. den nuværende
ungdomsskoleplan, vil der være behov for at revidere ungdomsskoleplanen.
Byrådet anbefaling om, at øge
omfanget af undervisnings- og fritidsaktiviteter i Ungdomsskolen er oversendt
til bestyrelsen i UngSlagelse.
Ad.2
Organisering og ledelsesnormering
i Ungdomsskolen/UngSlagelse er fastlagt i ungdomsskoleplanen.
Som det er illustreret i nedenstående diagram er der i
UngSlagelse i alt 6 lederstillinger. Disse er fordelt på 5 ledere da én af
lederne varetager både funktionen som afdelingsleder for heltidsundervisningen
og funktionen som viceskoleleder i Xclass. Der er tilknyttet en overordnet
virksomhedsleder for hele UngSlagelse, en souschef samt to afdelingsledere til
ungdomsskoledelen. Tilsammen udgør de 3,0 fuldtidslederstillinger.
Disse 3,0 stillinger er fordelt på
0,5 virksomhedsleder, 0,5 afdelingsleder for heltidsundervisningen, 1
afdelingsleder for klubberne og fritidsundervisningen samt 1 leder af
fritidsundervisningen (souschef i Ungdomsskolen).
Lederne
på X-class finansieres via folkeskolernes budgettildeling. Heltidslederen
(Eventen) finansieres via takster. De resterende lederstillinger finansieres
via Ungdomsskolens budget.
Organisationsdiagram
for UngSlagelse det skraverede området dækker Ungdomsskolen
Varetages af samme leder
LØNUDGIFTER:
Stilling
|
Opgaver
|
Løn i kr. pr. år inkl. følgeomk.
|
Ungdomsskoleleder
|
Ledelse af Ungdomsskolen 50 %
|
351.143,70
|
Souschef Ungdomsskolen
|
Daglig ledelse af ungdomsskolen 100%
|
564.076,92
|
Afdelingsleder Ungdomsskolen / Heltid
|
Daglig ledelse af heltidsundervisningen 50%
Løn betales af heltidsskolen, som er takstfinansieret og
denne har intet med driften af fritidsskoledelen af gøre.
|
268.602,42
|
Afdelingsleder Ungdomsskolen
|
Ledelsesopgaver i ungdomsskolen og daglig ledelse af
ungdomsskolens 3 klubber
|
489.247,56
|
I alt
|
Ungdomsskole ledelse undtagen
heltidsundervisningen
|
1.404.468,18
|
Ad. 3
Ungdomsskolen udbød fra august
2015 i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning undervisning i dansk,
matematik og engelsk. Formålet var at elever, der ikke havde opnået karakteren
02 i de tre fag ved folkeskolernes afgangsprøver i maj/juni 2015 kunne blive
løftet fagligt og få mulighed for at gå til prøve i december /januar og/eller
maj/juni det efterfølgende år.
Det viste sig imidlertid svært at
rekruttere elever til holdene og i efteråret 2015 blev der kun oprettet hold i
dansk og matematik. I foråret 2016 blev der gennemført hold i dansk, matematik
og engelsk med ganske få elever. Man evaluerede de første to semestre og måtte
konstatere, at der var behov for en kombination af faglig undervisning og
understøttelse af de unges personlige og sociale kompetencer, da der bl.a. også
skulle arbejdes med de unges
fremmødekultur. I efteråret 2016
har Ungdomsskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning arbejdet med oprettelse
af turboforløb gennem faglige camps (Læringslokomotivet) med støtte fra
Egmontfonden samt Læringscamps, hvor fokus er på elevernes personlige og
sociale kompetencer. Disse gennemføres i foråret 2017 og frem.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
At Byrådet tager redegørelsen til efterretning.
Vurdering
Ingen yderligere bemærkninger
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Børn og Unge direktøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.
at Byrådet tager redegørelsen til efterretning
Beslutning i Byrådet den 27.
marts 2017:
Fraværende:
Jørn-Ole Didriksen (V), Niels O. Pedersen (A), Troels Christensen
(I)
Oversendes til Uddannelsesudvalget.
Beslutning i Uddannelsesudvalget
den 8. maj 2017:
Fraværende:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Thomas Clausen (Ø) tog orienteringen til orientering.
I forbindelse med forestående budgetproces anmoder V, Ø og
Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne) udvalget om et kort notat vedrørende:
- Ledelsesstruktur og -omfang
- Budgettets størrelse relateret til tidligere års
regnskaber
- Udbud og geografisk spredning.
Notatet kommer på udvalgsmødet i juni.
Der er ligeledes et ønske om, at UngSlagelse sikrer en
større gennemsigtighed i deres arbejde.
Bodil Knudsen (A) og Niels-Christian Nielsen (A) tog
orienteringen til efterretning uden yderligere bemærkninger.