Møde i udvalget d. 10. maj 2017

5.     Forhøjet vandstand den 3. - 5. januar 2017, Evaluering (B)

Sagsnr.: 330-2017-15580               Dok.nr.: 330-2017-124396                                          Åbent
Kompetence: BRK
Beslutningstema
Der er udarbejdet en evalueringsrapport i forlængelse af indsatsen ved den forhøjede vandstand i januar 2017. Der er fremkommet en rækker anbefalinger, som lægges op til drøftelse og beslutning i beredskabskommissionen.
Baggrund
I perioden 3.-5.-januar 2017 var der forhøjet vandstand i Slagelse Kommune, som bl.a. krævede Redningsberedskabets indsats.
I forlængelse af hændelsen har Kommunen udarbejdet en evalueringsrapport (vedlagt).
Evalueringsgruppen har 5 sammenfattende anbefalinger i rapporten:
1. Det skal sikres at ressourcepersoner (staben) samles hurtigere med henblik på at koordinere Kommunens beredskabsindsats tidligst muligt, hvorved forberedelsesfasen optimeres, ligesom en tidlig kommunikationsindsats kan iværksættes.
2. Konkrete plansæt skal revideres hos de enkelte sektorer, fx omkring kloakker.
3. Der skal undersøges, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anskaffe supplerende midlertidige afværgeforanstaltninger, fx water tubes (kommissorium fremgår af bilag 2).
4. Kommunikationsindsatsen skal optimeres, så den sker så tidligt som muligt, både generelt og lokalt, ligesom informationer om stormflod skal synliggøres yderligere via Kommunens hjemmeside m.v. Foruden de relevante aktører skal Kommunes kommunikationsafdeling inddrages i forbedring og planlægning af kommunikationsindsatsen som helhed.
5.  Der foretages en justering i enhedernes egne plansæt og procedurer.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Vurdering
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Et udbud jf. reglerne afholdes inden for beredskabets økonomiske ramme.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Beredskabschefen indstiller,
1.    at Beredskabskommissionen godkender evalueringsgruppens anbefalinger.
2.    at Beredskabskommissionen løbende orienteres om resultater i medfør af anbefalingerne.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. marts 2017:
Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V), Kurt Rasmussen (A)
Taget til efterretning.
Beslutning i Beredskabskommissionen den 10. maj 2017:
Fraværende:  Egon Bo
Godkendt.