Møde i udvalget d. 8. juni 2021

8.     Finansiering af Børnenes Kulturregion 2022 (B)

Sagsnr.: 330-2021-21901                 Dok.nr.: 330-2021-170441          Åbent

Kompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte finansiering af Børnenes Kulturregion 2022.

Sagens indhold

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 6. april 2021 orienterede Kulturafdelingen om, at der er indgået kulturaftale med Kulturregion Midt- og Vestsjælland, bestående af Kalundborg, Lejre, Odsherred, Ringsted, Sorø og Slagelse Kommune, og Kulturministeriet for årene 2021- 2024. I kulturaftalen 2021-2024 arbejdes der målrettet og struktureret med den hidtil største børnekulturelle satsning i form af projektet Børnenes Kulturregion.

På mødet ønskede udvalget Kulturafdelingens forslag til finansiering af projektet på 650.000 kr. i 2022.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtens principper giver kommunen mulighed for at støtte kulturelle aktiviteter.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte finansieringen af projektet Børnenes Kulturregion 2022.

Vurdering

Kulturafdelingen anbefaler, at projektet finansieres via midler fra Udviklingspuljen på det kulturelle område og fra Puljen til kulturelle formål, med 200.000 kr. fra Udviklingspuljen på det kulturelle område (Budget i 2021: 705.580 kr.) og 450.000 kr. fra Puljen til kulturelle formål (budget i 2021: 2.471.344 kr.).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Social- og projektchefen indstiller,

1.    at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter finansieringen af Børnenes Kulturregion 2022.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 4. maj 2021:

Fraværende: 

At 1: Udvalget får på næste møde forelagt alternative forslag til finansiering af Børnenes Kulturregion 2022-24.

Genoptagelse

Kultur- og Fritidsudvalget ønskede på udvalgsmødet den 4. maj 2021 alternative forslag til finansiering af Børnenes Kulturregion 2022-2024.

På udvalgsmødet den 6. april 2021 blev udvalget orienteret om finansieringsmodellen for 2022, 2023 og 2024, hvor der blev gjort opmærksom på, at der i 2023 og 2024 vil være mulighed for justering af deltagelsesniveau. Dette skal besluttes i 2022. Der vil komme en opfølgning.

Kulturafdelingen har følgende alternative forslag til finansiering af Børnenes Kulturregion 2022:

Forslag 1

650.000 kr. fra Puljen til kulturelle formål (budget 2021: 2.471.344 kr.), da projektet understøtter puljens fokusområder.

Forslag 2

Anmode Byrådet om budget på 650.000 kr. til Børnenes Kulturregion.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget kan

A.    beslutte et af Kulturafdelingens forslag til finansiering af Børnenes Kulturregion 2022.

B.    beslutte et andet forslag til finansiering af Børnenes Kulturregion 2022.


Indstilling

Social- og projektchefen indstiller,

2.    at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter finansieringen af Børnenes Kulturregion 2022.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

At 2: Udvalget anbefaler, at sagen oversendes til budgetforhandlingerne f.s.v.a. 2022.

Udvalget var enig om, at forslaget prioriteres.